Skive - Mors og Fur

KARLES CYKELFÆRD 2022

Etape beskrivelse

Etape 1: Start fra Skive camping. Turen gik rundt om Skive, hvor vi kørte hen over Danmarks længste træ bro, gennem Årbjerg og gennem det militære område i plantagerne syd for Skive tilbage ad cykelruten langs Karup Å til campingpladsen nord for Skive (30 km.)

Etape 2: Skive Glyngøre via Hem, Balling og Rødding til Spøttrup og videre til Krejbjerg, Harre Vig, Harre, Nautrup til Glyngøre (46 km.).

 Etape 3. Rundtur på Sydlige Mors over Sallingsund broen Til Fredsø, Redsted, Vester Assels, Sillerslev, Ørding og tilbage over Sallingsund Broen.  (52 km.).

Etape 4: Glyngøre Durup ad planetstien på den gamle jernbane, langs Grynderup Sø og videre til Selde og Fur færgen.  (33 km.)                 

Etape 5.  Rundtur på Fur Knudeklinten, Svenske hulen, Rødsten, museum(30 km.)

Etape 6: Fur Skive Via Selde, Åsted, Durup, Roslev, Jebjerg, Lyby og tilbage til campingpladsen. (33 km.)

I ALT 230 KM

Deltagere

5 Gammelkarle mødtes ved Skive camping 7. august kl. 11, Årets deltager er: Kurt Skolemester(10) turens Kassebevarer, Hans fra Heden (3), Palle Lænkefører (Talsmand) (16), Kristian den II turens fotograf (7),  og Birger Pedal, turleder, beretnings ansvarlig og æggekoger (14). Tallet i parentes angiver antal gange de har været med incl. dette års tur.

Lørdag den 6. august (prolog 12 km.).

Kristian den II og turlederen ankom til Skive camping kl. 18. Undervejs besøgte vi Kristians far (101 år) i Vildbjerg. Vi skulle også lige omkring Birgers bror i Højslev, for at låne en cykelhjelm til Kristian og her fik vi en Hancock øl.

Da bomuldshytterne var rejst, cyklede vi langs fjorden ind til Skive, pludselig var der en flot råbuk  (seksender) der krydsede stien og i et kort øjeblik var vi tre bukke på stien samtidig, men kun en seksender. I Skive fandt vi et spisested, efter spisning cyklede vi lidt rundt i byen.  Vi nåede tilbage til campingpladsen inden det blev helt mørkt.

Søndag den 7. august (1.etape 30 km.134 højdemeter).

Efter en kold nat i teltet, stod vi op til regnvejr og det fortsatte med små regn det meste af dagen. Der var god tid til morgenmad under halvtaget i læ for regn, inden de sidste tre deltager ankom kl. 11. De fik hurtig rejst deres bomuldshytter.

Efter frokostæde, som bestod af hvad Gammel karle havde fået besked på at medbring til første dag, var vi klar til at starte ud med tour de Skive, med nylig erindring om tour de france, men vi nøjes med 6 etaper og ingen hviledag efter 3. etape som de havde på touren.

Skive opstod formentlig i 1100-tallet ved et vadested, hvor den ca. 80 km lange Karup Å munder ud i bunden af Skive Fjord og udgjorde en fremragende beliggenhed for en naturhavn. Det ældst bevarede købstadsprivilegium for byen er fra 1326. Byens placering og udvikling til købstad er nært forbundet med placeringen af Skivehus. Bebyggelsen voksede frem på to bakkedrag højt hævet over den brede ådal på vestsiden af Karup Å, hvortil flere veje førte op fra overgangsstedet.

Fra Skive Camping cyklede vi mod syd ad cykelstien langs fjorden hvor vi undervejs passerede det tidligere sanatorium, som i dag er lavet om til lejligheder, videre forbi Krabbesholm Højskole ind til havnen.

Krabbesholm

Skolen blev grundlagt i 1885, og er placeret i herregården Krabbesholm fra 1565, der er sammensat af flere gårde, der gik i arv til Magdelene Banner, der så gav den videre til sin mand Ivar Krabbe, efter hvem gården er opkaldt.

Sanatorium – Resenlund

Mejeriforeningsformand og folketingsmedlem Carl Hansen fik i 1902 idéen til et andelssanatorium for tuberkulosepatienter ejet af mejerierne, og i 1904 købte Andelsforeningens Sanatorieforening jord fra herregården Krabbesholm. Krabbesholm Sanatorium blev indviet i 1905 med plads til godt 100 patienter. Der var hovedbygning i fem etager, liggehaller, økonomibygning, pavillon, funktionærbolig og overlægebolig. Sanatoriet blev udvidet i hhv. 1906, 1907, 1915 og 1942-45.

Forbedrede behandlingsformer gjorde sanatoriet overflødigt, og i 1958 ophørte Krabbesholm Sanatorium, og Jysk Åndssvageforsorg åbnede samme år døgninstitutionen Resenlund, som havde plads til op til ca. 175 beboere. Viborg Amt overtog institutionen i 1980, men i 1987 vedtog amtet at nedlægge den, og i år 2000 flyttede de sidste beboere.

Kort efter havnen passerede vi Danmarks længste træbro på 300 meter, den giver besøgende mulighed for at passere tørskoet gennem et af landets få tilbageværende floddeltaer, hvor Skive/Karup Å har sin udmunding i Skive Fjord. Her var der stop for fotografering.

Kort efter kom vi ud til Viborgvej, som vi fulgte et kort stykke ud til Åsbjerg videre ad stier bag om Dommerby og ind på det militære øvelsesområde, hvor vi måtte op over en enkelt kategori 3 stigning. Vi cyklede nu på betonvej, som også kan bære en kampvogn, passerede under Vejlevej inden vi nåede frem til vejen mellem Skive og Fly (Jeppe Aakjærs egn). Nu kom vi ind på varieret underlag med grus og løs sand, hvor der på et kort stræk (100 m.) var nødvendig at trække for de fleste. Vi nåede frem til Karup Å, som vi fulgte ind til Skive, inden vi nåede ind til byen, gjorde vi stop for at ringe til øldepotet. Lige inden vi nåede ind til byen var der øl pause, her serverede Birgers bror Ingolf Hancock øl for os.

Efter en tiltrængt pause fulgte vi den gamle jernbane mod Glyngøre, til vi var nord for byen igen, vi drejede væk fra den planlagte rute for at finde et sted at handle ind, det lykkedes os at finde en REMA 1000, efter at have søgt på mobilen, nu var det bare tilbage til campingpladsen.

 

Aften æde blev indtaget på en stor kineser restaurant i Skive, vi måtte igen på jernhesten for at nå frem til vores ædetrug. På vejen derind blev Hans fra Heden udsat for en punktering, de to forreste Karle opdagede ikke vi gjorde stop, de fortsatte ud til Viborgvej og det lykkedes dem at passere den store restaurant uden at få øje på den. Men da vi efter en lapning nåede frem til spisestedet med olierede næver, var de ankommet, de havde mødt to nordmænd , som spurgte efter restauranten, de kunne så hjælpe hinanden med at finde dertil.

Efter at have vasket det værste snavs af næverne, kastede vi os over den store buffet, som bød på alt hvad hjertet kunne begære og dertil en stor Hancock fadøl.

På vejen tilbage til sovepladsen mødte vi igen råbukken fra aftenen før.

Efter erfaringen fra sidste nats kulde beholdt jeg tøjet på og fik en god nats søvn.

1. etape

Mandag den 8. august (2. etape 46 km. 365 højdemeter).

Efter en overnatning i bomuldshytter, kunne vi pakke det hele sammen og lægge det i bilerne, de næste 4 overnatninger vil være mere luksus, med sengehalm til rådighed og vi kunne nøjes med at medbringe sovepose eller sengelinned.

Vi stod op til regnvejr, men inden vi skulle afsted, klarede det op og solen kom frem. Afgangen skulle være kl. 10, men for at få bomuldshytterne tørre blev der ansøgt om udsættelse i 20 min, som blev til 45 min. inden vi kunne trille afsted. Bilerne blev parkeret på pladsens gæste parkering.

Vi skulle samme vej ud, som vi kom ind i går indtil vi nåede først den gamle jernbane mod Glyngøre og finde ud til golfbanen og derfra følge den gamle Vestsallingbane ud til Balling. Fra Balling fulgte vi cykelstien langs vejen til Rødding og derfra var der ikke langt til Spøttrup Borg.

 

Vestsallingbanen i dag kaldet Vestsallingstien starter i Skive og slutter i Rødding.

Den var klar til brug i 1924 og fungerede i godt 41 år før den igen blev nedlagt. Der var ikke mindre end 17 stoppesteder på de 26 km., de otte var trinbræt, hvor den kun stoppede hvis der var passagerer der havde hejst stopsignalet. I starten kørte der 6 tog dagligt i hver retning, dog kun fire om søndagen. Banen var uindhegnet hvilket betød, at vejoverskæringerne ikke var bevogtet. Den højeste hastighed var derfor 45 km/t. I 1930`erne blev de dog sikret og hastigheden blev sat op til 60 km/t. I 1948 blev der indsat skinnebusser, hvilket fik køretiden ned fra 1 time og ti min. til 50 min.

 

Spøttrup Borg fra 1500-tallet er det nærmeste, man kommer en rigtig middelalderborg i Danmark. Omgivet af vældige volde ligger den smukt i landskabet, ud til Spøttrup Sø. Borgens stærke forsvarsværk har holdt fjenden ude gennem tiderne. Under Grevens fejde holder den vestjyske borg stand mod Skipper Clements bondehær, og borgen er aldrig blevet indtaget.

Unik – enestående – barsk – smuk – mægtig! Dette er blot nogle af de ord, man har brugt om Spøttrup Borg, siden den i 1941 blev restaureret og indrettet til museum. I dag fremstår Spøttrup Borg som Danmarks bedst bevarede borg. Mirakuløst har den overlevet en omtumlet tilværelse gennem århundrederne, hvor forskellige ejere har behandlet borgen med svingende sans for det enestående sted. Borgen giver et indtryk af, hvordan man i middelalderen byggede med forsvar for øje. At skabe en stærk borg var det vigtigste – om boligen var bekvem at bo i, kom i anden række.

Spøttrup Borg viser, hvorledes mennesker har levet på den barske, men samtidigt smukke borg.
Der er stadigvæk bevaret huller til de kanoner, der var med til at forsvare borgen, og de berømte 9 middelalderlige toiletskakter på borgens mure vidner om dagligdagen for 500 år siden. Toiletterne blev benævnt ”Hemmeligheden”. og der var 12 meters frit fald ned til voldgraven.

Efter at have brugt en time på at se borgen, spiste vi den medbragte frokost, det lettede lidt på bagagen. Vi fortsatte tilbage gennem Rødding og videre til Krejbjerg, bakke op og bakke ned. Øst for Krejbjerg fulgte vi et spor ned forbi Harevig til Hjerk. I Harre ville vi have en is, men der var lukket og en lokal fortalte os, at forretningen var gået konkurs. Videre over Nautrup inden vi nåede frem til Glyngøre camping. Her fik vi udleveret nøglen til en bungalow/luksus hytte. Her skulle vi overnatte i to nætter. Selv om vi havde to overnatninger her lykkedes det os ikke at møde Jonas Vingegård for at få et par råd om hvilke regler der gælder når man cykler på et hold. Jeg tror at Gammelkarl Peter Sætteskipper mener, jeg godt kan lære noget hvad dette angår, med turen til Sverige i 2014 i erindring, hvor en opbremsning kostede Peter en tur i grøften..

Harre Vig er en bugt i Limfjorden øst for Lysen Bredning, der igen ligger øst for Sallingsund. Den næsten runde vig har en diameter på ca. 2 km, og er op til 6 meter dyb. Vigens åbning ligger mod vest og afgrænses mod nord af Sesterodde og Harre Bjerg.

Glyngøre er en by på 1400 indbygger, ligge nu er den nok mest kendt for at tour -vinderen Jonas Vingegård har bosat sig i byen, elleres kender vi den for sild og andre fiske produkter.

Inden vi startede turen, havde jeg fundet ud af, at mange steder holder de lukket en mandag aften, derfor blev det pizza, som vi fik leveret.

Der reklameres med at hyten har plads til 6 personer, hvoraf de to så skulle ligge i stuen, den plads fik Kurt Skolemester for sig selv. Kl. 22 var der tid til at kravle til køjs, efter en hård etape med mange bakker.

2. etape

Tirsdag den 9. august (3. etape 52 km. 303 højdemeter).

God tid til morgenmad, vi skulle ikke pakke sammen, bare rede sengen således det ser rydeligt ud, hvis Jonas Vingegård eller Rosa Hansen skulle komme forbi for at besøge os, det kunne jo godt være, det var rygtes, at vi havde slået os ned i Glyngøre.

Turen til Mors

 367 kvadratkilometer ægte ferieoplevelser venter dig på Mors. Limfjordens største ø med ca. 21.500 indbygger, øen er kendt for sin enestående og afvekslende natur, for fjordens mange muligheder for aktiv ferie, og for de friske fisk og skaldyr, der bliver hentet i Limfjorden. I nordvest er der forbindelse til Thy via Vildsund Broen og i sydøst er der forbindelse til Salling via Sallingsundbroen, på nordlige spids ved Feggesund er der en færge over til Vendsyssel og i den sydvestlige hjørne er der ved Nees Sund en færgeforbindelse til Sydthy.

 Kl. 09.30 startede vi ud fra campingpladsen og passerede straks efter den 1800 meter lange Sallingsundbro, vejbanen og cykelstien fra Mors mod Salling var spærret af på grund af broarbejde, der var derfor modgående trafik på den smalle cykelsti og bilerne kørte tæt forbi, især de store lastbiler var en prøvelse. Lige på den anden side kørte vi gennem Legind Bjerge og passerede Jesperhus Blomsterpark i Fredsø fik vi øje på Griffelvej, Kurt Skolemester blev enig mig sig selv om, at der var blevet underskrevet en fredsaftale på Griffelvej vedr. en fredsslutning om en sø. Videre til byen Centrum, Karlene elsker at være i centrum.

Videre til Redsted og Tissinghuse, hvor der blev holdt øl pause ved havnen. Via Vester Assels nåede vi til Sillerup Havn på sydkysten af Mors. Ikke alle havde fået badetøj med, men det forhindrede ikke Kristian den II i at tage en dukkert sammen med Talsmanden, medens vi andre tre bestilte en fadøl. Da de friske kom op fra fjorden, fik vi hver to fiskefileter med pomme frites til. Godt mætte vi fortsatte nordpå og ved brugsen i Ørding fik vi en is og købte ind til kaffen. Vi kørte gennem Ljørslev og videre forbi godset Højris, men der var lukket for adgang. Tilbage gennem Legind Bjerge og stejlt opad til broen tilbage til Glyngøre.

Tilbage på campingpladsen var der tid til kaffe og Kurt Skolemester kunne oplyse, at han havde min trøje med hjem, jeg havde glemt den, da vi kørte fra Sillerslev Havn, tak Kurt.

Kristian den II og Hans fra Heden cyklede ind til Glyngøre, 2,5 km. hver vej. Imens fik Talsmanden sig en lur på plænen uden for hytten og andre fik sig et bad.

Bydrengene vendte retur med forsyning til aftens grill arrangement.

Kristian den II stod for tilberedning af de marinerede svinemørbrad, der blev serveret salat og kartoffelsalat til. Kartonen med rødvin blev tømt og andre fik i stedet en øl til.

Allerede kl. 22 begyndte de trætte Karle at finde deres sengehalm.

3. etape

Onsdag den 10. august (4. etape 33. km. 119 højdemeter).

Fur har 752 indbygger de 553 bor i Nederby. Øen er 22 km2 og har færgeforbindelse til Salling, den er hjemmehørende i Skive Kommune.

Efter en morgen med perfekte blødkogte æg, blev det hele pakket på cyklerne og der blev ryddet op i hytten, elmåleren blev aflæst og der blev afregnet.

Allerede kl. 09.20 var vi klar til afgang, det gik ned ad bakke ind til Glyngøre. Fire af os havde været inde ved byen for at handle, men nu fik Talsmanden også den oplevelse, det er at se Glyngøre by og havn. En by i gul, der bar præg af, at tour de france-vinderen bor her.

Kristian den II holdets bjergrytter.

Efter at have været rundt på havnen begav vi os ud ad planetstien, som følger den gamle jernbane mellem Glyngøre og Durup.

Følger man Planetstien, vil man få en herlig tur og en lærerig oplevelse om vores solsystem. Planetstien er en model af solsystemet, hvor planeterne er opstillet i målestok 1.1 mia. Hvis man tager et skridt på Planetstien, vil det svare til en længde af 1 million kilometer i solsystemet. Solen er placeret ved Glyngøre Kulturstation og den derfra fjerneste planet – Pluto – i Durup. Afstanden mellem Solen og Pluto beløber sig til 6 km., når man følger Planetstien.

Karle på Planetstien ved Saturn.

Vi startede ved solen i Glyngøre:

Du stjerne – vor sol der skinner på dig og mig

dit lys forgylder månen-

du leder sømanden på vej.

Du skaber ørkner-

Du lader det regne og sne.

Engang var du en gud-

Som vor forfædre kunne se.

Solen drejer om vores galakses – mælkevejssystems – centrum i løbet af 225 millioner år – med en hastighed af ca. 250 km/sek.

Efter få meter nåede vi Merkur, som er tættest på solen.

Merkur er fotograferet af bl.a. rumsonden Mariner 10.

Den er delvis dækket af kratere, og er meget lig vor måne.

Den har ingen atmosfære. Den er meget varm, på solsiden ca. + 430 grader C- og på skyggesiden ca. – 170 C.

Merkur - du lille og hurtige planet-

Du gemmer dig godt- kun få har dig set.

Du står tidligt op- forsvinder hurtigt igen.

Du er solens lille og trofaste ven.

 

Den næste er Venus:

Venus er dækket af et tæt, lyst skylag som kaster meget sollys tilbage. Derfor stråler Venus meget klart- som ”morgen” eller ”aftenstjerne”.

Venus hilser os godmorgen- den ønsker os godnat. Den stråler som det klareste- med stjerner den leger tag – fat.

 

Efter Venus kom vi frem til månen.

Måne – du Jordens trofaste drabant- du lader tidevandet rulle op på strandkant.

Du skifter ”ansigt” fra næ til ny og smiler til os alle- på land og i by.

 

Endelig nåede vi frem til jorden:

Moder-Jord du svæver gennem verdensrummet- men til solen vil du altid være bundet. Et usynligt bånd jer sammen knytter-fællesskabet giver liv i havet og i hytter. Solen giver – sommer – vinter – vår- Jorden drejer om dig på et år.

 

Den næste planet er Mars:

Mars – hvad har du gemt i dine kanaler?

Her gik vi mennesker og lavede planer.

Vi ville sejle i en Marsgondol-

i to måners lys – og aftensol-

 fordi vi meget længe har troet-

at du var – som Jorden beboet.

Jupiter

Jupiter – med nordlys, skyer og pletter – og med måner så mange – vi på navne gætter. Din måners skygge gav Ole Rømer ideer –han målte og regnede – og tænk hvad sker? Han skrev og skrev – på papiret gåsefjeren gled- og lyset viste sig – at have hastighed.

 Saturn

Prægtige ringe har du til dig bundet- for 400 år siden – har Galilei dem fundet. Det glæder os nu – når i kikkert vi ser – efter alt det som i universet sker.

Til dig vi vender tilbage - igen og igen – for at se dine ringe- du amatørernes ven.

 Uranus

I årtusinder du gemte dig – i stjernevrimlen – men en dag da man - rigtigt studerede himlen – fandt man at du ej var en stjerne – men en planet om solen – ude i det fjerne.

 Neptun

Neptun – du kunne ikke lade Uranus i fred – derfor en astronom beregnede dit sted.

Han satte kikkerten for øjet – og der du glimtede som det første menneske – han tydeligt dig skimtede. Der blev målt og regnet – der manglede stadig en –så fandt man Pluto – som en beskeden sten.

I Durup nåede vi frem til Pluto

Pluto du var for mange en gåde – indtil en stor kikkert dig nåede.

Du har en måne – stor som dig selv – som tvillinger i tumler på himlens hvælv.

I er de yderste vi endnu har set- bortset fra den berømte Halleys komet.

 Nu cyklede vi 3 km. tilbage ad planetstien, hvor Talsmanden ventede og var udhvilet til at bestige den bakke der var lige foran os. Vi fortsatte mod nord, vest om Grynderup Sø. Vi besøgte en lejrplads ved den nordlige del af søen, et område som ejes af naturstyrelsen, her tog vi en tur frem og tilbage med trækfærgen. Bord og bænke indbød til en øl pause inden vi fortsatte mod Fur.

Grynderup Sø vådområdeprojektet omfatter ca. 410 ha, hvoraf ca 150 ha er sø med en meget bugtet bredzone. Projektet er finansieret af den særlige Vand- og Naturindsats, også kaldet miljømilliarden, som daværende regering vedtog i 2006.

Den oprindelige Grynderup Sø blev afvandet i midten af 1800 tallet og de indvundne arealer blev efterfølgende anvendt til landbrugsdrift.  Arealerne blev holdt tørre af pumper tilhørende 3 pumpelaug i Bysted Enge, Grynderup Sø og Grynderup Enge.

I dag er alle pumpe sat ud af drift og søen har en vandstand 1 meter over Limfjordens daglige vande.

Vi fortsatte nord om Grynderup Sø og kørte langs Limfjorden og nåede frem til Selde Kirke. En af Kurt Skolemesters bekendt havde anbefalet vi skulle se denne kirke, som var lidt specielt. Post Nord Danmark rundt kørte samme strækning den 19. august, de kørte også en del ad den strækning, som vi kørte på fra Skive til Glyngøre, men de har ikke henvendt sig, for at få nogle oplysninger om rutens beskaffenhed.

Nu var der kun et par km. til færgen, som sejler hver kvarter, så vi kom hurtig til Fur med en overfartstid på 5 min.. På den anden side var der kun 800 meter til vores residens som ses herunder, huset til hører min kusine. Hans fra Heden måtte trække dertil, da jernhesten havde tabt pusten, vi var fremme kl. 13.15. Nogle lappede jernhesten og andre gjorde klar til frokost. På billedet er det morgen æde vi indtager.

Området ved Fur Museum

Efter lapning og frokost kørte vi til Fur Museum, som lå en kilometer fra vores residens. Efter 1½ time med masser af fossiler og øens historie og en sodavand til at slukke tørsten i varmen, det var blevet varmer og varmere for hver dag.

Hans måtte igen trække jernhesten tilbage til huset, men selv ved hjælp af et vandfad, kunne vi ikke finde en utæthed, men vi fandt en fodpumpe i udhuset og fik den pumpet rigtig godt op, så var den tilfreds og klarede resten af turen.

Aften æden blev indtaget på Fur Færgekro, tre gange skinkesnitzel og to gange grill tallerken og selvfølgelig måtte vi skifte fra Hancock til Fur øl, heller ikke værst.

Efterspisning var vi på havnen og se et tremasters træskib ligge til kaj med 10 unge mennesker og tre lærer ombord. Der blev holdt mønstring, hvor de fik udleveret deres mobil telefoner. Det var et projekt støttet af Struer, Holstebro og Herning kommune.

På havnen var der opstillet fem storke, tre med lyserød baby og to med lyseblå baby.

Tilbage ved huset var det tid til, at finde sengehalmen, to sov i annekset meden de resterende tre kunne få hvert deres rum på 1. sal i huset.

4. etape

Torsdag den 11. august (5. etape 25 km. 219 højdemeter)

Fur rundt.

Vi startede ud gennem Nederby, hvor de fleste indbygger på øen bor, videre ud på den østlige del, drejede ind på en grusvej, som vi fulgte et kort stykke inden vi dreje op ad en vej, der på kortet lignede en grusvej, men det var en dårlig markvej som gik opad, vi måtte derfor trække det meste af vejen, men Kristian de II viste ingen svaghed, han holdt sig på cyklen hele vejen op. Fremme ved Smedehøje kunne vi nyde udsigten over hele den østlige del af Fur. Nu gik det ned ad til Langstedhulerne, her er der en meget lang trappe ned til stranden, glemte at tælle trinene. Talsmanden holdt vagt ved jernhestene, medens vi andre tog den stejle nedstigning og med udsigt til Livø, ved stranden blev hver en sten vendt og der blev også fundet sten, hvor man med gode øjne kunne se aftryk af små dyr (fossiler).  Nu gjaldt det opstigning, for at komme videre langs kysten.

Vi fulgte stien langs stranden ca. 1000 meter, den var fint at cykle på. Vi nåede frem til P-pladsen og gik langs stranden ud til Rødsten, hvor der igen blev vendt sten og betragtet høje imponerende skrænter og konkurreret i at slå smut.

Søgende Karle ved Rødsten

Nu gik det virkelig opad mod Furs højeste punkt, på flere stræk måtter der igen trækkes. Godt halvvejs oppe kom vi til Bispehuen, her var der gang i et kursus, hvor flere var i gang med at male Bispehuen. I samme område var der mulighed for at lede efter fossiler i en gammel moler grav også her fandt nogen fossiler.

Nu trak vi det sidste stykke op til ”Bette Jenses hyw” 88 meter over havet. Her blev Kurt Skolemester meget betaget af en veteranbil, der var ved at forlade P-pladsen, vi mødte den også senere på turen den dag. Efter den betagende udsigt hele øen rundt, var vi ved at være sultne.

Nu gik det heldigvis ned ad bakke, målet var Fur bryghus. Vi fik anvist et bord og bestil noget æde, vi fik alle noget med fisk og selvfølgelig fik vi en Fur øl til, de havde heller ikke andet øl.

Vi cyklede videre ad stier til Store Knudshoved, her var vi hævet langt over kysten og igen med en fantastisk udsigt. Der sad en sød pige med sit lille baby, hun tilbød at tage et samlet foto af os ved skrænten, godt hun ikke bad os om , at gå nogle få skridt baglæns, der var meget langt ned.

I området er der også nogle jernskulptur af  ”Diatoméer” det rette ord for moler. De har samme form som de ca. 0,03 mm store kiselalger der dannede moleret på havbunden.

Bispehuen

I 1926 begyndte den første brydning af moleret. Moleret blev udgravet med håndkraft og kørt med små tipvognstog til bearbejdning på molerværket og videre til skibe fra en høj udskibningsbro på sydkysten. I dag graves og forabejdes hovedparten af moleret på øen i de to molerindustrier. Moler anvendes til bla. Varmefaste sten i ovne samt isolering og de absorberende evner udnyttes til så forskellige formål som dynamitstænger og kattegrus.

Vi fulgte en sti gennem skoven til campingpladsen og via Debel til Gammelhavn på sydkysten.

Gammelhavn var fra 1911 og godt 40 år frem øens fiskerihavn. Havnen sandede til og i 1956 flyttede man til den nybyggede havn ved færgestedet på Stenøre. I et bevaret bundgarnshus er der en udstilling, der fortæller om den tilsandede havn.

Nu var det bare at følge kysten til bage til vores residens for at få en øl, og lidt senere blev der brygget kaffe. Kristian den II fik sig en dukkert, dagen før var vi 4 der var en tur i vandet, men lidt mange sten de første 5 meter afholdt os fra at prøve igen, men Kristian havde luret, at der var et par badesko i badehuset.

Aftenæden bestod af det vi plejer at få til frokost, da vi havde spist middag ude ved bryghuset.

Badehuset som tilhørte vores residens.

5. etape

Fredag den 12. august (6. etape 33 km. 119 højdemeter)

I dag skulle der pakkes og huset skulle afleveres i rengjort stand, der var derfor nogle opgaver til alle Karle inden vi kunne forlade Fur. Efter kontrol af at der var låst i udhus, anneks og de to døre i huset, blev nøglen placeret på sin plads. Vi tog færgen  omkring kl. 10. Vores første mål var Durup, med et stop ved Østergård middelalder borg lige uden for landsbyen Åsted.

Borgen blev grundlagt i 1516 af Lucas Krabbe og færdigbygget af sønnen Iver Krabbe (han har også været involveret i Krabbesholm ved Skive). Medens andre samtidige borganlæg i de efterfølgende århundred blev nedrevet og ombygget til herregårdsanlæg, bevarede Østergård i Åsted trods ændringer de originale senmiddelalderlige bygninger og står i dag som en af landets mest originale og bedst bevarede middelalderlige borganlæg. I 1998 overtog den danske stat bygningerne med ca. 6 ha skov/park og administreres p.t. af Kulturstyrelsen.

Middelalderborgen Østergård

Vel fremme ved Durup holdt Kristian den II og jeg vagt ved Pluto, medens de andre kørte til brugsen efter varme øl og lidt til turens sidste frokost. Efter at Talsmanden også havde hilst på Pluto, fortsatte vi nu ad den gamle jernbanesti (Salling Natursti) mellem Skive og Glyngøre.

Naturstien er i alt 29 km. lang og anlagt på den tidligere Skive Glyngøre bane. Banen blev indviet i 1884, den havde egentlig endestation i Nykøbing Mors, for der var jernbanefærgeforbindelse fra Glyngøre station til Nykøbing Mors.

Det var især morsingboerne, der ønskede jernbanen, men den fik også stor betydning for Salling. Banen skabte nemlig grundlaget for stationsbyerne Lyby, Jebjerg, Roslev, og Glyngøre, der voksede op ved banens holdepladser. I stationsbyerne opstod der hurtigt et rigt erhvervsliv med mange forretninger og håndværksvirksomheder.

Turens sidste frokost i Lyby.

I 1960’erne blev banens skæbne beseglet, da det blev besluttet at den kommende Sallingsundbro kun skulle være bilbro. Den 22. maj 1971 blev persontrafikken indstillet. Godstrafikken blev indstillet i 1979 og banen lå ubenyttet hen til august 1986, hvor etablering af naturstien startede, Naturstien starter ved Skive banegård og slutter i Glyngøre.

Efter ca. 5 km. passerede vi byen Roslev, som må være hovedbyen, da hele området i Nord Salling har postnr. 7870 Roslev, Fur har dog sit eget.

Ved den gamle station i Lyby var der bord og bænke i skyggen, her blev turens sidste frokost indtaget og der blev afregnet med turens kassebevarer Kurt Skolemester.

En time senere var vi fremme ved campingpladsen lige nord for Skive, de Osende Kærrer var blevet varmet godt op, det var blevet varmere dag for dag. Hans fra Heden havde også befalet sin Huldre frem til stedet, de fortsatte til Ålborg, for at passe børnebørn. Kristian den II og jeg skulle lige ud omkring Højslev for at aflevere cykelhjelmen til min bror. Derfra kørte vi over Kongenshus Hede på vejen hjem, her plukkede jeg en stor buket lyng. Stoppede i Give og fik en is. Var i Sønderborg ca. kl. 18.30.

Birger Pedal

Turleder og referent

Fur

Tilbage i Skive.