Genforeningsturen anno 2021

KARLES CYKELFÆRD 2021

Etape beskrivelse

Etape 1: Start fra Sønderborg Slot over Dybbøl Banke til Vemmingbund rundt på Broager land til Cathrinesmindes Teglværk og Broager kirke, Egernsund, Rinkenæs og Kollund camping (55 km.)

Etape 2: Kollund – Kruså – Frøslevlejren – Rens – Tønder (55 km.).

 Etape 3. Tønder – Møgeltønder – Højer – Emmerlev Klev – Ballum – Mjolden – Hjemsted – Brøns – Rejsby – langs diget til Kammerslusen - Ribe camping.  (81 km.).

Etape 4: Ribe – Villebøl/Kongeåen – Lintrup – Jels Voldsted – Farris - Stepping  - Frørup – Den gamle grænse mellem Christiansfeld og Kolding, videre til Skamlingsbanken og Stensgaard Camping ved Binderup Strand (74 km.)                   

Etape 5. Hejlsminde – Sillerup Mølle – Ørby – Over Åstrup – Haderslev - Marstrup – Hoptrup – Slivsø _ Sønderballe camping (57 km.)

Etape 6: Kalvø – Genner – Rundemølle – Løjt Kirkeby – Stollig og ad Knapstien til Aabenraa – Styrtom -Hostrupskov – Gammel Skovsbøl – Ballebro Færgen – Mjels - Dyvig – Holm – Augustenhof til Købingsmark camping (57 km.)

Etape 7: Nordborg – gennem Als Nørreskov – Naldmose – Fynshav – Kettingskov – Tandslet – Hørup Vollerup og gennem Als Sønderskov det sidste stykke ind til Sønderborg Slot (51 km.)

I ALT 430 KM:

7 Gammelkarle mødtes ved Sønderborg Slot kl. 10, Årets deltager er: Kurt Skolemester. Kørsels ansvarlig (9), Hans fra Heden, turleder (2), Palle Lænkefører, Talsmand (15), Svend Erik Regnebræt, økonomi ansvarlig (9) og Birger Pedal, beretnings ansvarlig og æggekoger (13), Per Allan Runemester, verdensmester(debutant og bjergrytter), Jens Peter Mangekort, Genforeningsstens ansvarlig (debutant). Med hele skovrådet og en Talsmand emeritus samt en verdensmester, kan det kun gå godt. Men senere skulle det vise sig, at så godt gik det nu heller ikke.

12. august (1.etape)

De fleste ankom til startstedet i god tid, bagagen blev pakket i ledsager vognen. Per Allan Runemester havde stillet sin Osendekærer til rådighed.

Inden start skulle alle deltager komme med et bud på, hvor mange Genforeningssten (GFS) vi kom forbi på hele turen. Der blev gættet på lige fra 5 til 45 stk.

På første etape havde vi Gammelkarl Erling Gravemester med på prøve, vi var derfor 8 Karle til start. Hans fra Heden startede med, at føre ledsager vognen op over Dybbøl Banke og ud til Brunsnæs.

Kl. 10.10 var vi klar, men nåede kun over til ringridder statuen (100 m.), så måtte Talsmanden tilbage og hente sin cykelhjelm.

Kort efter start passerede vi Kong Chr. Den X’ s bro og så gik det ellers op ad til Dybbøl Banke, hvor vi havde første stop. Her fik Karlene en historisk beretning af Erling Gravemester ved skanse IV.

Selvom bombardementet på Skanse II var voldsom, holdt de to berømte officerer, løjtnant Anker og løjtnant Castenschiold modet oppe hos mandskabet, samme aften efter overfaldet blev disse løjtnanter rost i høje toner af fjenden selv for deres vovemod, der altså havde betaget prøjserne og Østrigerne. Historien om Skanse II regnes for en mageløs indsats og kong Christian den 9. besøgte på et tidspunkt omtalte skanse.

Jens Peter Mangekort førte os nu ned til en GFS i Dybbøl by, Han har styr på, hvor de står, det er nok det der landmåler gen. Vi havde en lang nedkørsel til Vemmingbund inden det igen gik opad mod Dynt og ned forbi kysten ved Spar Es. Da vi nåede frem til Skelde, var der mulighed for at skære et hjørne af ruten, det var der en par Karle der blev fristet af. De øvrige Karle fulgte ruten rundt på Broagerland og da vi kom tilbage til Skelde, sad de to Karle på en bænk sammen med Hans fra Heden der havde parkeret den Osendekærer og cyklet os i møde. Inden vi nåede frem til Brunsnæs, skulle vi lige køre nogle km. på en grusvej,  vi nåede frem til turens første frokost. Herfra Brunsnæs kan man komme med en båd over til Tyskland, den kan medtage 12 passager med cykler.

Medens vi spiste frokost, kom der et ægtepar på cykel og satte sig ved et bord ved siden af os, det viste sig at være nogen, Runemesteren kendte, så større er verden ikke.

Det lykkedes os, at komme hurtig videre efter frokosten. Uden at nogle Karle skulle have en middags lur. Kørselslederen overtog nu selv rattet i den Osendekærer.

Efter et par km. var vi allerede fremme ved Cathrinesmindes Teglværk, som er et museum.

Vi tog os tid til et besøg på teglværket, ved betaling fik vi skabt en del forvirring, fordi en havde gratis adgang og måtte tage en gæst med og medlemmer af ældresagen fik rabat. Så da vi skulle til at køre derfra, kom damen ud og sagde, at vi havde betalt for to for lidt, men hun syntes, det var frisk af os, at cykle hele Sønderjylland rundt, så – vi slap for yderlig tiltale, da det var hende selv der havde lavet fejlen.

Næste stop var Broager kirke, hvor der var mange mindesten rundt om en høj, det var for faldne sønderjyder under 1. verdenskrig. I Skodsbøl stoppede vi ved endnu en GFS.

 Om Broager Kirkes tårn fortæller et gammelt sagn, at i et slot på Smøl Vold boede to søstre, der var siamesiske tvillinger og sammenvoksede ved lænden. Den ene døde før den anden, men man turde ikke skille dem ad for at redde den levende, og nogle dage efter døde hun også.

Den længst levende bestemte, at slot og gods skulle sælges, og en kirke bygges for pengene. Det blev Broager Kirke. Til minde om søstrene blev tårnet rejst med dobbelt spir. Det højeste spir minder om den søster,der levede længst.

I realiteten er begge spir dog lige høje. Men fordi de hælder mere eller mindre mod hinanden (det nordre mest) og mere eller mindre mod øst (det sydlige mest) pga. den fremherskende vestenvind, ser det ud som om, at det ene er højere end det andet, hvis man betragter dem direkte fra et af verdenshjørnerne.

Broager Kirke kendes fra 1209. Den er bygget af munkesten i sidste halvdel af 1100-tallet, først apsis, så kor og så skib. Den romanske bygning havde runde buer og små højtsiddende vinduer. Det meget brede tårn fra omkring 1300 er senromansk, hvorimod spirerne fra omkring 1400 er gotiske.

Kirkens tvillingtårn hævdes at have haft betydning under preussernes bombardement af Dybbøl-stillingen i foråret 1864. Man posterede udkigspost på en gangbro mellem spirene, hvorfra man kunne observere nedslag og korrigere ilden derefter. Skytset har været opstillet ved Gammelmark, så man har skullet sende korrektioner via telegraf. Formodentlig har udkigsposten ikke observeret for skytset, men blot modtaget og videresendt meddelelser med optisk telegraf.

 Mellem Skodsbøl og Egernsund stoppede dagens gæst, som var med på prøve, han blev hentet af sin Huldre.

Allerede i Egernsund stødte vi på den næste GFS inden vi fortsatte over broen og videre til Rinkenæs, hvor vi fandt dagens femte GFS. Vi kørte ad Fjordvejen langs med Flensborg Fjord til dagens sidste GFS ved Sønderhav. Kl. 16.30 nåede vi frem til DCU camping i Kollund.

Kurt Skolemester havde allerede rejst sin bomuldshytte. Alle Karle havde deres egen bomuldshytte med og vi var tre Karle der havde trangia sæt med, det er vist rekorden.

Efter at alle bomuldshytterne var rejst og vi havde fået os et bad og en kop kaffe, var det tid til at bevæge os de 1,5 km. til en anden og større campingplads, hvor der var mulighed for noget Kvældskost. Medens vi andre vadede langs den trafikerede Fjordvej, var Talsmanden stædig og forsøgte at finde gennem skoven og ved at spørge om vej, fandt han en stille sti bag om skoven.

Vi fik alle skinkesnitsel med pommerfrittes og dertil et par små fadøl.

Talsmanden kunne nu vise os vej ad den fredelige sti tilbage til bomuldshytterne. Inden vi gik til ro konsumerede vi lige et par flasker rødvin, for at fejre, at vi nu var i gang med turen.

 Fredag den 13. august (2.etape)

Efter en nat med et par regnbyger og efter at have vendt og drejet mig 100 gange, var alle oppe og klar til morgenmad kl. 08.00. Inden da havde Per Allan Runemester allerede fået en forret i form af havregrød. At være klar til morgenmad kl. 08.00 er ny rekord for cykel Karle.

Kl. 09.30 var vi klar til afgang. Per Allan Runemester startede med at være chaufør, så kunne han også montere en ny slange på jernhesten, som havde tabt pusten.

I Kruså besøgte vi dagens første GFS, videre via Fårhus til Frøslevlejren. Her var der flere museer man kunne besøge. Vi besøgte FN – museet, hvor jeg fandt et billede af mig selv fra 1981.

Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. 

På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kz-lejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, alligevel sendt videre til kz-lejrenes rædsler. Andre forblev fanger i lejren i Danmark.

Da den tyske besættelsesmagt i efteråret 1943 deporterede et stigende antal danskere til tugthuse og kz-lejre i Tyskland, protesterede de danske myndigheder flere gange, men uden held. Under en forhandling med besættelsesmagten i januar 1944 foreslog man fra dansk side, at der blev opført en interneringslejr i Danmark. Formålet fra dansk side var at forhindre yderligere deportationer til Tyskland.

I marts 1944 blev en lejr med tyskerne som bygherre opført ved Frøslev Plantage nær den dansk-tyske grænse. De danske myndigheder, som betalte for opførelsen og driften af lejren, forsøgte yderligere at opnå tilsagn om, at allerede deporterede skulle føres tilbage til denne lejr. Dette så besættelsesmagten positivt på, dog med undtagelse af jøderne, som var blevet deporteret i oktober 1943.

Den 13. august 1944 blev de første 750 danske fanger, som havde siddet indespærret i interneringslejren Horserød på Sjælland, sendt til Frøslevlejren. Lejren husede efterfølgende det tyske sikkerhedspolitis fanger i Danmark. Sikkerhedspolitiet lagde også retningslinjerne for driften. Den øverste ledelse havde, ganske som i en tysk kz-lejr, SS-mandskab. Den indre lejrledelse og opsynet med de danske fanger varetog hovedsageligt det tyske Ordnungspolizei.

Frøslevlejren var helt speciel i europæisk sammenhæng, idet tyskerne havde accepteret, at det danske fængselsvæsen/Den Danske Forvaltning stod for fangernes forplejning og andre forsyninger.

Den Danske Forvaltnings administrationsbygning blev placeret lige uden for det egentlige lejrområde. Inde i selve lejren var hovedbastionen lejrkøkkenet. Fangerne fik en både rigelig og nærende kost. Lægger man dertil, at tortur, vold, ydmygelser samt drab stort set ikke forekom, retfærdiggør det med rette betegnelsen ”verdens mærkeligste kz-lejr

 Der blev nu skiftet chaufør, så verdensmesteren kunne komme på jernhesten igen.

Vi fortsatte først ad en lang grusvej gennem Frøslev Plantage, derefter langs grænsen, hvor vi på et tidspunkt passerede en grænsesten og kørte et stykke langs med vildsvinehegnet.

Lige syd for Rens mødte vi Gammelkarl Kasmus, en gentagelse fra sidste år, hvor vi også blev serviceret af Kasmus. Vi fik serveret hjemmebagte boller med pålæg sorten drik fra Java og kringle, dertil øl, vand og noget lidt stærkere. Vel forsynet og mætte kunne vi køre ind til Rens for at besøge det lille museum drevet af Rens & Omegns Lokalhistoriske Forening. Inden vi forlod Rens skulle vi også lige forbi GFS, men vi så ingen Rens-dyr.

Stadig 20 km. til Tønder og vinden var taget til, Kurt Skolemester kørte ledsagervognen det sidste stykke af dagens etape. På vejen besøgte vi Grøngård Slot, hvor en nu Gammelkarl blev stillet på en enkel opgave, som vi stadig venter svaret på.

Langt før vi nåede frem kunne vi se Danmarks ældste købstad, Byen der stemte tysk. Byen med en fantastisk historie, som vi får mulighed at se glimt af.

Lidt efter kl. 16 nåede vi campingpladsen i Tønder, her blev turlederen hentet af sin Huldre, da de skulle til bisættelse i familien dagen efter.

Oprindelig hed byen Lille Tønder til forskel fra Møgeltønder, der egentlig betyder Store Tønder, som den var havneby for. Det er nok svært at opfatte Tønder som søfarts by, men skibsfart var Tønders vigtigste næringsvej til op i 1500-tallet, købstadsrettigheder fik byen i 1243 af Hertug Abel.

Da bomuldshytterne var rejst og godt fortøjet, så de kunne modstå blæsten, tog jeg lige en rekognoscerings tur ind til byen og fandt ud af, at der ikke var længere end vi kunne gå.

 Kl. 18 gik vi ind til centrum, der var stadig nogle steder der var åben, men ellers var der ikke meget gang i byen sådan en fredag aften. Vi fandt et sted at spise, bestilte 6 store glas mjød og 6 gange oksemørbrad. Senere kom tjeneren tilbage og meddelte at de kun havde 2 oksemørbrad tilbage, vi havde ellers set flere okser i løbet af dagen, 4 af os måtte derfor finde på noget andet og det blev selvfølgelig også billigere. Jeg købte 6 hjemmelavede flødeboller og tog med hjem til kaffen, som vi indtog i fællesrummet. Kl. 21.30 gik Karlene ti ro og lyden fra dem bredte sig udover campingpladsen.

 Lørdag den 14. august (3.etape)

I dag må vi klare os uden turlederen på turens længste etape.

Allerede kl. 08.45 var vi klar til afgang. Kurt Skolemester tog sin jernhest ned til toilettet for at spare tid, men kom gående tilbage uden jernhest, havde glemt den, men heldigvis var der ikke så langt.

Vi fandt gennem byen og kom ud i blæsten på den anden side, første stop var Møgeltønder, hvor der er hele 3 GFS. Der var ikke meget liv i byen sådan en tidlig morgen. Vi fortsatte mod vinden til Højer, hvor vi skulle finde endnu en GFS. I Emmelev Klev havde vi kontakt med ledsagerbilen.

Herfra 2 km. på en stenet grusvej i Hjerpsted fandt vi dagens femte GFS.

Videre til Ballum til næste GFS, herfra mod øst til Randrup og endnu en GFS. Nord på gennem Mjolden, her er der også en GFS som vi besøgte. Nu var der ikke langt til marsktårnet i Hjemsted.

Her gjorde vi et ophold for at bestige det 25 meter høje marsktårn, det er åbenbart et stort tilløbsstykke, der var mange mennesker, selv om det blæste en del. På toppen af tårnet, kom der en og spurgte, om jeg ikke var på Cypern i 1981, det viste han den gang var i den OP-deling, som jeg var delingsfører for, at han kunne kende mig efter 40 år, betyder vel at jeg har holdt mig godt.

Marsktårnet er et område der er et besøg værd.

Lige inden vi kom dertil, passerede vi en lille rasteplads med bord og der var læ for vinden, den kørte vi tilbage til, men det viste sig at bænken i den ene side var knækket af, hvilket betød, at det blev stående buffet. Nu fortsatte vi mod vinden ud til Rømø dæmningen, derfra et langt stykke ad en grusvej, hvilket betød, at vi kom lidt ind i landet til Brøns, vi så ingen Brøns-høj, men fandt en GFS.

Fik fyldt vores drikke dunker op ved kirken. Fulgte langs hovedvejen til Rejsby, hvor vi igen skulle mod vest for at komme ud til diget, det var en strid tur mod vinden og igen et langt stykke med grusvej, her lagde verdensmesteren sig i front. Fremme ved diget holdt vi en kort pause og fik hilst på de mange lokale, som gik rundt med stor pels, på begge sidder af diget.

Vejen langs diget var asfalteret, her kunne vi suse afsted, men skulle ned i fart hver gang en bom skulle passeres, et par stykke skulle vi stoppe og åbne, medens andre kunne passeres på rullefelter. Snart passerede vi den gamle grænse, markeret med en grænsesten.

Ud for Vester Vedsted gjorde vi holdt, for at se på en udstilling om grænsestien, som starter her, vi kommer til den igen senere oppe ved Kongeåen. Der var opstillet en anordning, hvor vi ved at pumpe på en pedal kunne høre en fortælling om en der havde været med i første verdenskrig, men endte med at flygte til Danmark sammen med en kammerat, da de var hjemme på orlov, de gik langt ud i vadehavet og da de var ud for Vester Vedsted kirke gik de i retning af den.

Vi suste videre forbi Ebbe vejen til Mandø og nåede frem til Kammer Slusen, hvor vi gjorde et lille ophold. Fortsatte over Ribe Å og nu var der medvind hele vejen ind til Ribe og vi nåede frem til campingpladsen i den nordlige del af Ribe, en stor og flot plads, med gode faciliteter, som også smitter af på prisen. Men det er rart med nogle indendørs faciliteter, når vejret ikke er til at sidde udendørs.

Vi nåede lige at slå lejr inden der kom en regnbyge, men det blev hurtigt tørvejr igen.

Vi havde jo en lokalt kendt med, han fik bestilt et bord på restaurant Kolvig lige op ad Ribe Å.

På vejen derind skulle Talsmanden en tur i Føtex, hvor han købte en ny drikke dunk, nu havde han i flere dage kørt rundt med en utæt dunk. Der skulle også hæves penge, den økonomi ansvarlige krævede penge ind næsten hver dag.

Fremme ved restauranten med Coronapas, blev vi sluppet ind og bænkede os sammen.

Vi fik serveret bøffer med vekslende kvalitet, en fik en bøf, hvor halvdelen var helt råt, selv om man er verdensmester spiser man ikke kød der er helt råt.

Efter middagen tog den lokal kendte på hjemmebesøg. Vi andre fik os en softice og gik en tur til domkirken og så lidt på byen inden vi cyklede tilbage til campingpladsen, hvor vi hyggede os lidt i fællesrummet inden vi kravlede i poserne. Vi hørte ikke Kurt Skolemester kom tilbage fra hjemme besøg, men næste morgen var han i sin bomuldshytte.

Ribe ligger i et marskområde med sne snævre og krogede gader. Købstaden hører til en af de ældste byer i Danmark og er nævnt i skriftlige kilder omkring år 860 da missionær Ansgar byggede en kirke. Slottet Riberhus er anlagt omkring år 1100 af kong Niels, og Danmarks ældste katedralskole fra 1145 findes i øvrigt i byen.

Søndag den 15. august (4.etape).

Kl. 09.15 vendte vores turleder tilbage, han var helt overrasket over, vi allerede stod klar uden for campingpladsen. Det var nu medvind og vi nåede hurtig frem til vores andet møde med 1864 grænsen ved Villebøl, her var der også muligt at få en historie ved hjælp af pedal tramp, igen en fortælling om en sønderjyder, der havde deltaget i 1. verdenskrig, men han vendte aldrig hjem.

Videre til Lintrup, hvor vi besøgte dagens første GFS, det var her turlederen skulle advisere sin Huldre, således hun kunne være klar med frokost lidt senere. Fremme i Hjerting og det er ikke den Hjerting hvor turlederen bor, men også her var der en GFS.

Næste mål var frokost ved Jels Voldsted, turen vekslede mellem asfalt og grus, men det sidste stykke var en skovvej der endte lige før landevejen, 300 meter fra Voldstedet. Vi var tre der var lidt foran, da vi nåede frem til Jels Voldsted stod turlederens Huldre klar med en overdådig frokost.

Vi kunne ikke forstå hvor de tre sidste blev af, men efter nogen tid kom turlederen og fortalte, at talsmanden var styrtet ved passagen af bommen ved enden af vejen, her skulle man passere gennem mellem en stolpe og en sten. Han havde ramt stenen. Svend Erik Regnebræt kørte op for at hente talsmanden, Kurt Skolemester var hos ham. Talsmanden blev bragt til Voldstedet, men han var meget forvirret og havde meget ondt i skulderen. Der blev ringet 112 selv om Talsmanden protesterede, for en gangs skyld gjaldt Talsmandens ord ikke. Medens vi ventede på ambulancen nåede talsmanden at få et par stykke brød fra det overdådige bord.

Det lykkedes at fange ambulancen ude ved vejen, efter den var kørt forbi en gang. Talsmanden blev lagt ind i ambulancen og de brugte en del tid på at undersøge ham inden han blev kørt til Kolding Sygehus. Her blev han indlagt til observation for hjernerystelse og blev først udskrevet den dag turen sluttede.

 Vi andre spiste os godt mætte i alt den mad vi fik serveret, der var også en stor pose blommer fra egen have, dem fik vi med videre på turen. Det blev til et lidt længere ophold ved Jels Voldsted.

Vi fortsatte til Farris, hvor vi passerede under jernbanen. Kort efter kørte vi for klokkemuseet og skolemuseet, men der var ikke tid til, at vi kunne aflægge et besøg. Videre til Stepping og Frørup og endnu en GFS. Lige efter Frørup måtte regntøjet frem, vi passerede under motorvejen, næsten med samme fart, som dem der kørte hen over os.

Vi nåede nu frem til 1864 grænsen ved Frederikshøj, da vi passerede fra syd mod nord mødte vi ikke den lille pige med blomster, det ville også have været synd, at hive hende op på jernhesten i det regnvejr. Vi var inde og se Genforeningsmuseet og da vi kom ud igen, var det blevet tørvejr, og vi skulle selvfølgelig også lige tage billede af GFS.

Inden vi nåede frem til dagens mål skulle vi have nogle højde meter med en tur på Skamlingsbanken, som fra 1843 var et folkeligt og nationalt dansk samlingssted, som mange mindesten vidner om. Efter 2. slesvigske krig kom banken til at lægge nord for grænsen og var et meget vigtigt samlingssted specielt frem til genforeningen og i 1945. Mange grundlovsmøder er holdt her. Det er lige guf for en verdensmester med alle de højde meter. Kl. 16.30 nåede vi frem til Stensager Camping ved Binderup Strand.

Her blev Talsmandens bagage og cykel hentet af hans søn.

Der var blevet købt ind til grill, vi lånte en gasgrill på campingpladsen og sad inde i fællesrummet og spiste vores Kvældskost, der blev serveret bøffer, pølser og kold kartoffel salat, det var en god og billig middag med rødvin til.

Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde. Dens top Højskamling, hvorfra man kan se langt ud over det meget kuperede område, var med sine 113 m o.h. det højeste punkt i det historiske Sønderjylland. Banken ligger i Vejstrup Sogn, som hørte til Hertugdømmet Slesvig, men var et af dem, der ved fredsslutningen efter krigen i 1864 blev indlemmet i Kongeriget Danmark. Sognet kom således ikke under preussisk styre frem til Genforeningen i 1920 og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Siden 1843 har Skamlingsbanken været ramme om en række store folkemøder. Mange fremtrædende personer har holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Laurids Skau og Orla Lehmann. Siden 1998 er der afholdt årlige gratis operakoncerter med op til 30.000 tilhørere.

 Mandag den 16, august (5.etape)

Afgang kl. 09.20 – der var lagt op til at vi skulle finde 4 GFS. Jeg startede med at køre ledsagervognen. De cyklende Karle kunne følge en sti langs kysten, medens jeg måtte tilbage over Skamlingsbanken. I Hejls gjorde jeg holdt ved brugsen for at handle ind til dagens frokost.

Efter 20 km. mødte jeg Karlene ved Sillerup Mølle, hvor jeg var i gang med at koge æg til frokost.

Der var en af de frivillige, der gerne ville fortælle noget om møllen, han var bager og stod for bagning i stenovnen, når der kom skole klasser på besøg. Vi bidrog med et beløb, til det frivillige arbejde på møllen.

 Sillerup Mølle er muret op i mursten helt op til hatten i modsætning til de fleste andre vindmøller på Haderslev egnen. Den stod tidligere ukalket over rundgangen, men blev i en årrække kalket også her, indtil omgangen blev så forfalden, at den ikke længere kunne bruges. Den ene af møllevingerne blev nedtaget i 1932, mens den anden brugtes helt til 1964. Den måtte dog nedtages af sikkerhedsmæssige grunde i begyndelsen af 80’erne.

I 1927 blev der installeret en ca. 24 hk diesel motor. Til den blev der bygget en lille tilbygning. Motoren er stadig funktionsdygtig, men den er nu afløst som drivkraft af elektricitet.

Møllen er ottekantet, men rund indvendig og den har 5 ½ loft. Møllen har fire store kværne: lille kværn, store kværn, motorkværn og fransk kværn. Den franske kværn har sit navn efter den meget hårde franske natursten, som kværnen er udstyret med.

I møllen er også en boghvedekværn. 1985 stiftedes Den Selvejende Institution Sillerup Mølle, som i 1994 kunne afslutte et stort frivilligt arbejde med opsætning af et sæt nye vinger.

Et par gange om året bages der i ovnen i ovnhuset nær møllen. Ovnen bliver tændt ca. 12 timer før bagningen skal begynde, og vil så have en temperatur på ca. 280o.

Varmen kan holde sig i ca. 12 timer, men er naturligvis faldende, da der ikke kan ske nogen indfyring i bage perioden. Ovnens bundflade er ca. 3 m2, dvs. et areal så stort, at ca. 120 franskbrød medgår for at dække det. 

Jeg overlod køretøjet til en af de andre Karle. Vi fandt dagens anden GFS ved Vonsbæk Kirke.

Videre mod Haderslev tog vi en afstikker fra den oprindelige rute, Jens Peter Mangekort ville vise os en udstilling placeret i en gammel transformatorstation, Det omhandlede ammunitions fund i Haderslev Østerskov. Men inden vi nåede frem dertil, løb vi ind i en kraftig tordenbyge. Vi tre bagerste karle stoppede og tog regntøj på, medens Jens Peter Mangekort og verdensmesteren var et stykke foran. Da vi tre bagerste nåede frem til transformatoren holdt der kun ledsagerbilen. De to sidste Karle kom lidt senere, vi var åbenbart kørt forbi dem, hvor de stod i ly for regnen.

Kulturhistorie

Historisk står Østerskoven i dag som et minde over tyskernes besættelse under 2. verdenskrig. Skoven blev fra 1940-1945 benyttet som ammunitionsdepot af den tyske værnemagt, og ved oprydningen i 1945 blev der samlet 8-10.000 tons ammunition. I dag kan man stadig i den sydlige del af skoven, bese 3 af de oprindelige 10 såkaldte Ostbunker, som blev skjult af opgravede jordvolde. Ved Granvej i den nordlige ende er der en fordybning i skoven, hvor der i 1944 eksploderede ca. 400 stablede miner. Spor af tipvognsbanen kan ses paralelt løbende ved Den Første Linie på sydsiden.

Under 2. verdenskrig havde den tyske værnemagt en række ammunitionsdepoter rundt om i Danmark. De var som regel placeret på steder som lå lidt afsides så der ikke ville ske for store skader hvis de eksploderede. Gerne i skove der samtidigt gav dækning så de allierede fly ikke kunne se depoterne fra luften.

Et enkelt depot var større end alle andre i Danmark. Det var depotet i Haderslev Østerskov som kunne rumme ikke mindre end 5.- 6.000 tons ammunition.

Hele skoven var indhegnet med pigtråd og minefelt og der var etableret over 200 ammunitionspladser, heraf en række små bunkers. Desuden var der barakker til personalet på ca. 250 soldater samt smalsporsjernbaner til at transportere sprængstofferne på, både i skoven og helt til Haderslev Station.

I dag er Haderslev Østerskov naturligvis ryddet for sprængstoffer og ammunitionsdepoterne er fjernet og jævnet. Dog kan man endnu se en række spændende spor fra dengang. Blandt andet er der bevaret 3 murstensbunkers og en af jernbanetraceerne. Selv om al ammunition skulle være væk er der enkelte gange siden fundet sprængstof i skoven

Vi kom nu ind i Haderslev fra nord i stedet for at komme fra øst. Jens Peter Mangekort førte os frem til dagens næste GFS i Centrum af Haderslev. Planen var, at vi skulle spise frokost her i byen, men da alt hvad vi kunne finde af borde og bænke var våde og vejret stadig så truende ud, blev vi enige om at fortsætte til Marstrup, hvor Jens Peter Mangekort har sit Våning. Han førte os gennem parker ad gode stier og over på syd siden af Haderslev Dam og snart nåede vi Marstrup og kl. var blevet 13.30. Medens vi sad der og indtog vores frokost i køkkenet kom der også en par byger, men vi kunne nyde vores frokost uden at blive våde.

Der blev ryddet op efter frost, således Jens Peters Huldre ikke kunne se, at vi havde været der.

Der var nu kun omkring 13 km. til Sønderballe camping. Første mål var en GFS i Hokkerup, hvor vi hurtig nåede til i medvind og ned ad bakke. Videre fulgte vi en sti langs Slivsø og Stadig i medvind. Den lokale guide førte os ad nogle mindre stier frem til campingpladsen.

Slivsø er på 164 hektar og dermed Sønderjyllands tredje største sø. Slivsø er i dag ejet af Naturstyrelsen  Sønderjylland og driften af søen sker i et tæt samarbejde med Haderslev Kommune og lokalbefolkningen. Slivsø ved Hoptrup udenfor Haderslev blev afvandet i 1957-59 for at arealet kunne blive brugt som landbrugsjord. Den blev genskabt i 2004 i en lidt mindre udgave på 164 hektar, svarende til 300 fodboldbaner som led i Vandmiljøplan II. Det kostede 23 millioner kroner at genetablere søen. Læs mere om genetablering af søen i artiklen om Slivsø under "Link" og på infoskilte under "Udgivelser" nederst på denne side

Efter at Bomuldshytterne var blevet fortøjet tog jeg en frisk dukkert for enden af badebroen sammen med Per Allan Runemester. Snart begyndte det at regne og det fortsatte hele aftenen. Maden blev bestilt fra et pizzeria i Hokkerup og leveret ved campingpladsen, da de endeligt fandt herud, det tog dem lidt tid.

Kvældskosten blev indtaget i fællesrummet på campingpladsen.

Tirsdag den 17. august (6 etape).

En enkelt Karl huskede at det var min fødselsdag, men der blev ikke sunget fødselsdagssang ved morgen bordet, men det blev der rådet bod på lidt senere. Efter morgen æden var indtaget i fællesrummet og bomuldshytterne pakket sammen, var vi klar til at drage afsted. For første gang på turen, var det debutanten Jens Peter Mangekort der skulle føre ledsagervognen, han havde måske luret, at vi skulle ud på turens bjerg etape.

Vi havde ikke cyklet ret langt inden vi nåede frem til Kalvø, vi suste bare ned ad bakken. Her stod der fire damer og sang fødselsdagssang, medens en mand optog det på video, jeg cyklede derhen og gjorde holdt.

Da de var færdig råbte de tillykke og jeg sagde tak og fik et lille flag fra hver af dem.

Vi gik en tur på øen.

Kalvø er en lille ø på 17 hektar. Øen ligger i bunden af Genner Bugt, der er en del af en tunneldal. Kalvø er forbundet med fastlandet med en dæmning, så man kan køre over til øens p-plads. Miljøministeriet erhvervede størstedelen af Kalvø i 1974 for at bevare havnemiljøet og naturen og for at sikre offentlig adgang.

Kulturhistorie

Kalvø var ubebygget indtil midten af 1800-tallet, da der blev indrettet et skibsværft. Værftsarbejderne i Nyboderstil er fra denne periode.

Kalvøs centrale del - ørkenen - blev i 1960'erne udnyttet til grusgravning, der medførte en sænkning af øens højeste partier med ca. 8 meter. Efter grusgravningen blev arealet tilplantet med ær - ahorn. Kun i kanten, hvor muldjorden var lagt, kunne æren gro.

Naturstyrelsen har i ørkenen indrettet en stenpark med lede blokke, der af isen er blevet bragt til Sønderjylland fra især Norge, Sverige og Østersøen.

Hvis vi susede derned, var det noget anderledes, da vi skulle derfra, vi kørte hurtig ind i muren og måtte stå af og trække undtagen verdensmesteren, vi fandt ingen bakker, hvor han måtte stå af. Vi nåede frem til Genner og fandt dagens første GFS. Vi skulle hurtig videre, for der stod en guide og ventede på os i Aabenraa, men inden da skulle vi ligge ned forbi Rundmeølle og igen en stejl bakke på en grusvej, hvor vi måtte af cyklen. Vi fortsatte ad grusvejen frem til Løyt Kirkeby og videre til Stollig og fandt ind på knapstien, et gammelt jernbanespor der førte os helt til Aabenraa, hvor vi skulle møde vores guide, lige da vi kom, var han ikke at se nogen steder, men så kom han frem fra sin camper, som var et vigtig køretøj, vi skulle få glæde af senere. Det skulle vise sig, at det var en professionel guide, som havde job som frivillig guide i Aabenraa.

Erik Dæk Skiftergav os nu en udførlig tur gennem historien fra langt tilbage i tiden og op til i dag.

 Dansk forsamlingshus i Aabenraa. Det tidligere forlystelsessted Schweizerhalle blev i 1900 erhvervet af Sprogforeningen og indrettet med mødelokaler, udlånsværelse, læsestue mv. Den tidligere keglebane blev foreningens boglager, og dansepavillonen blev forsamlingssal.

De gamle træbygninger blev i 1910/11 erstattet af nye tidssvarende bygninger, tegnet af den københavnske arkitekt Johs. Magdahl-Nielsen. Byggearbejdet blev forestået af den lokale arkitekt Jep Fink. Bygningerne blev indviet i april 1911. De rummede bl.a. en mindre og en større mødesal, læseværelser, gæsteværelser, restauration og bestyrerbolig. Huset blev ramme om mange store, dansk-nationale møder. 

Næppe noget andet billede står i den grad præget i den sønderjyske dansksindede befolkning, som fotograf Peter Clausens billede af de forventningsfulde fremmødte foran Folkehjem i Aabenraa den 17. november 1918. Alle ser de op, ikke til fotografen, men til H.P. Hanssen, som holder en tale på Folkehjems balkon.

Folkehjem har gennem årene dannet rammerne for de danske foreninger i Sønderjylland og centrale begivenheder i landsdelens historie. Det var her Landeværnet blev stiftet den 24. januar 1927, og her de engelske tropper blev modtaget den 5. maj 1945. Folkehjems tilknytning til Sprogforeningen, den danske bevægelse og de ledende skikkelser er på smukkeste vis mindet i Billedsalen. Her finder man en portrætsamling af de førende skikkelser i den nationale kamp. Samlingen er opstået fuldstændig tilfældigt. Det første  portræt i samlingen er et billede af J.P. Junggren (1827-1886), som var tobaksfabrikant i Aabenraa og Sprogforeningens første formand. Sidste tilkomne portræt er amtskontorchef Jes Caspersen (1905-2002), som blev ophængt i 2003.

Overordnet er portrætterne ophængt efter det store skel i den danske nationale bevægelse mellem Aabenraafløjen og Flensborgfløjen. Set mod vinduespartiet hænger portrætter af Aabenraafløjens personligheder til højre med redaktør ved Hejmdal H. P. Hanssen centralt placeret. Lige over for ham finder man redaktør ved Flensborg Avis Jens Jessen, som var den centrale person inden for Flensborgfløjen.

I 2020, i anledning af 100-året for Genforeningen blev pladsen foran Folkehjem renoveret. Talrige fodaftryk i fliserne fortæller historien om H.P. Hanssens tale i november 1918, bænke opsat på pladsen rummer en række centrale citater fra den dramatiske dansk-tyske grænselandshistorie:  

Vi nåede også lige en GFS i Aabenraa.

Efter en times guidet tur, skulle nogle Karle lige forbi banken, for at hæve penge til resten af turen, men dem fik de aldrig brug for, da betalingen holdt sig på 2100 kr. pr. Karl.

 Vi cyklede syd ud af Aabenraa i mod Varnæs, passerede Mogens Raadmands Våning (Æret være hans minde). Kort derefter stødte vi igen på camperen, nu var Erik Dæk Skifter klar med en overdådig frokost, med sild varme fiskefileter og meget mere, alt sammen tilberedt af hans Huldre. 

Og så i dejlig solskin, hvem var det nu der havde fødselsdag, derfor var der selvfølgelig også flag på bordet og tilmed en flot udsigt over Aabenraa Fjord. Og hvem dukkede op igen, det gjorde vores gæst fra første etape, han havde parkeret i Ballebro og cyklet os i møde. Vi sluttede af med kaffe og chokolade til. Men vi kunne ikke blive der hele dagen, vi måtte jo videre, for der var andre Karle der skulle møde os senere, havde vi hørt. Vi kørte forbi Krusmølle ind over landet og med medvind nåede vi hurtig frem til den næste GFS i Bovrup. Hurtig videre til Ballebro, hvor færgen havde lukket porten og skulle til at sejle, men de lukkede op igen og vi kom alle med også ledsagerbilen, vi fik ikke sagt ordentlig farvel til vores gæst, men det viste sig, at vi skulle møde ham igen dagen efter. Det var ikke gratis at få cyklerne med over, så vi måtte op med dekadalere.

Velankommet til Als, hvor vi først kom til Mjels, her lykkedes det også at finde en GFS. Fra Mjels fulgte vi en smal jord sti ned til Dyvig, men vi skulle ikke frekventere Badehotellet. I byen Holm fandt vi dagens sidste GFS. Nu gik det ad små veje, vekslende mellem asfalt og grus. Vi nåede ud til nordkysten på Als og fulgte den mere eller mindre forbi Augustenhoff og frem til en mindre campingplads ved Købingsmark, den var ikke så flot, men der var det der skulle være, det betød også at prisen var noget lavere.

Det blæste for meget til, at vi havde lyst til at bade i Lillebælt, men vi lå heldigvis i læ med vores bomuldshytter. Nu var det bare med at komme i bad, det blev til et koldt bad for en fem krone, så vi kunne ligeså godt have badet i Lillebælt, senere fik vi at vide, at det var fordi gassen var sluppet op. Vi skulle jo gerne være rene nok til at modtage de fine gæster der skulle komme lidt senere.

Vi flyttede et bord ind under et halvtag, hvor der også var lidt læ - vores gæster skulle jo nødig fryse.

Så kom de endelig, Peter Sætteskipper og Kristian den II, medbringende et kæmpe stjerneskud til os hver, det var noget af en måltid vi der fik serveret. Der blev serveret øl og vin og der gik et par timer med røver historier, som Gammelkarle nu kan fortælle dem.

Allerede kl. 21 begyndte de første at kravle i posen, for at hvile ud til sidste etape.

 Onsdag den 18. august (7 etape).

Sidste dag på turen, hvor jeg skulle køre bagagevognen om formiddagen. Karlene måtte så selv finde GFS i Nordborg, jeg glemte at fortælle dem at den blev flyttet for et år siden, men det lykkedes dem at finde den på det grønne område ved søen. Nu kunne de fortsætte gennem Als Nørreskov, her skulle vi mødes ved flyver graven, hvor Erling Gravemester kom og gav en beretning om de to besætninger på hver 7 mand der omkom her natten til den 16. september 1944.

Lige uden for Nørreskoven mødtes vi ved Skovkarle stenen rejst 16. maj 2016. Her var Erling Gravemester klar med frokost for fjerde gang på turen fik vi frokosten serveret, det er en rigtig forkælelsestur. Vi sad lige ned til vandet, da det blæste var det med at holde fat på plastic tallerkenen og servietter, der ellers fløj om ørerne på os, måske vil de ende på Fyn. Vi startede med en hjemmebrygget snaps, efterfulgt af 2 slags sild og meget mere.

Nu overtog Svend Erik Regnebrættet chauffør jobbet, han kunne så aflevere hans og min bagage på hjemme adressen, så vi ikke skulle til at pakke det på cyklen, når vi nåede Sønderborg.

Jeg fik lov til at føre an på resten af turen, dog på den betingelse at vi skulle besøge nogle GFS under vejs. Det var besluttet at korte det yderste hjørne på Sydals af. Allerede efter den første km. var vi de første

GFS Fynshav

Nu gik turen videre i retning af Mommark, men inden vi nåede dertil drejede vi fra og fulgte nogle småveje til Tandslet i modvind. Her var den næste GFS, nu var der et åbent stykke i strid modvind inden vi nåede frem til endnu en GFS i Majbøl.

Det sidste stykke gennem Kirke Hørup og Hørup kunne vi følge stier og veje, hvor der var mulighed for at køre i læ frem til Sønderskoven som vi kørte gennem det sidste stykke ind til Sønderborg. Her sluttede vi turens sidste GFS ved Sønderborg Slot. Inden start skulle vi gætte på hvor mange GFS vi besøgte på turen og det skulle nu gøres op. Den der var tættest på fik overrakt en bog om GFS og vinderen blev Kurt Skolemester, der havde gættet på 43 og resultatet blev 42, det var meget godt ramt.

Tak til alle Karlene for en god tur, nogle Karle kan godt gå i gang med at træne til næste års tur, verdensmesteren er jo alt i god form.

Birger Pedal