Fyn Rundt

Gammelkarles 14. cykelfærd Anno 2010.                     Af Birger Pedal

Deltagere: Talsmanden Peter Sætteskipper, Kassebevarer Leif Sildegører, Erik Dæk-Skifter, Kurt Skolemester, Palle Lænkefører og Birger Pedal.

En måned før.

Jeg cyklede turen igennem alene på 4½ dag, var ikke på Bjørnø og Helnæs.

1. dag, 8. august – søndag

Erik Dæk-Skifter kom til Høruphav i sin store osende kærre, som han ikke var meget for at parkere i Fynshav til fristelse for tyve og røvere. Han foretrak derfor at cykle sammen med undertegnede til Fynshav.

Efter cyklerne var gjort klar, var der lige tid til lidt sort drik fra Java. Da vi skulle til at stige på cyklerne, kom der en ordentlig regnbyge, så – vi måtte iføre os beskyttelse mod uvejret. Vi var omkring Brugsen i Høruphav og hente lidt godt til faderburet. Da vi nåede et par km nordpå og vejene var helt tørre, kunne vi pakke vores beskyttelsesdragt sammen.                        

På vejen til Fynshav besøgte vi postamentet Høgebjerg, det højeste punkt på Als, inden vi nåede ned til den osende damper. Ved ankomst til Bøjden spejdede vi efter tre Gammelkarle, præcis da den lille viser stod på et og den store på 12 dukkede der to Gammelkarle op i en osende kærre, vi fik hilst på hinanden og de gjorde deres jernheste klar til afgang. Men inden skulle vi have lidt fra faderburet og en lille en til halsen. Vi manglede endnu en Gammelkarl - efter en halv time kom Palle Lænkefører også til og kunne deltage i vores måltid.

Der var nu gået en stund, siden vi ankom med damperen. Lettet for de første kilo i vores bagage kunne vi nu med højt humør drage ud på Horne Land. Det første, vi besøgte, var en Røse (gravhøj), herfra gik det op og ned ad bakke, men det skulle snart vise sig, at det gjorde det hele vejen rundt. Næste stop var postament Tåstebjerg, hvor Palle Lænkeføre blev nede ved vejen for at passe på cyklerne - det er ellers Talsmandens job, men da han først ville støde til på 2. dagen, måtte en politimand være en værdig afløser.

Da vi nåede frem til Dyrborg Havn, var der tid til noget koldt med flere kugler. Her opdagede en af deltagerne, at han havde glemt sin pung i forruden på den osende kærre i Bøjden. Palle Lænkefører kunne straks berolige med, at hvis den kunne ses udefra, ville ruden blive smadret - der er jo meget øde om natten. Men vi skulle nå den sidste båd til Bjørnø, derfor var der ikke tid til at cykle tilbage til Bøjden, så dette måtte vente til næste morgen med den risiko, som Palle havde beskrevet.

Da vi skulle forlade Dyrborg, var der en Gammelkarl, der ikke kunne finde nøglen til sin jernhest, men med lidt hjælp blev den fundet i gruset, der hvor han havde stået og fotograferet, men hvorfor cyklen skulle låses, ved vi ikke.

Endelig kunne vi fortsætte til Fåborg og derfra med båden til Bjørnø. Der var ikke andre end os, der skulle til Bjørnø sådan en søndag sidst på eftermiddagen. Velankommet til øen fik vi anvist en teltplads, hvor vi kunne slå vores bomuldshytter op. Her kunne vi nyde stilheden langt ude i naturen. Ikke langt fra pladsen var der en gammel transformator, hvor der var opstillet en nymodens tingest, som kunne få øllerne til at blive kolde.

Vi tilberedte nu vores forråd, som bestod af gode pølser fra Åbenrå og kartoffelsalat fra Høruphav. Der var en fin jerntingest og nogle sorte klumper. Dem satte vi ild til, og så kunne vi varme pølserne på jernristen - et dejligt måltid. Vi kunne også fremstille sort drik fra Java ved hjælp af Leif Sildegørers feltkogegrej. Det begyndte at dryppe lidt fra oven, og vi krøb ind under det på pladsen etablerede halvtag, hvor vi fik gang i kortspillet.

Vi have også kontakt med Talsmanden på et nymodens talerør, Talsmanden meddelte, at han havde fået en anden opgave og derfor lovede han os først at støde til tirsdag. Med forvisning om dette, kunne vi med ro i sindet kravle ned i sengehalmen.

2. dag, 9. august – mandag.

Båden, vi skulle med, sejlede først en time før begge viserne står på 12, derfor var der god til davre og sammenpakning af bomuldshytterne og sengehalmen. Vi var et par Karle der fik en afvaskning i det fynske øhav, inden vi forlod stedet.

I dag var der rigtig mange, der skulle med båden til Fåborg ovre på den store ø, men heldigvis var vi der nede i god tid og fik alle vores køretøjer ombord, inden alle de andre kom med alt deres bagage. Dagen før vi kom, havde der været et par som hedder Lasse og Mathilde - de havde vist frembragt nogle høje lyde i den store bomuldshytte, som vi kunne se fra vores teltplads.

I Fåborg skiltes vi, én satte kursen mod Bøjden for at hente sin pung, for derefter at møde os ude på ruten. Vi fortsatte mod vestkanten af Svanninge Bakker, men inden vi forlod byen, var vi i ALDI for at supplere vores beholdning. Da vi nåede til Svanninge Kirke, gjorde vi holdt for at se på en gravhøj.

Da vi skulle forlade stedet, var der en af Karlene, der ikke kunne finde sit nymodens talerør. Vi prøvede at sende et signal, men ingen lyd i vores område. Talerøret var sidst blevet set i ALDI.

Den uheldige Gammelkarl måtte vende om og køre tilbage til Fåborg og senere støde til ude på ruten. Med Karle spredt ud over hele Sydfyn, var vi tre Karle der kunne fortsætte op ad de stejle stigninger og til postament Trebjerg (128 m.), måske havde de andre to Karle planlagt deres alternative ruter for at slippe for bakkerne. Pludselig var der et signal fra Talsmanden. Han var gået i land på Fyn, selv om han først havde lovet at komme tirsdag. Jeg måtte forklare, hvor vi skulle mødes. Nu var det spændende om jeg kunne få samling på alle Karlene igen.

Da vi nåede frem til kontaktpunktet, var Talsmanden og de to Karle ankommet. Pungen var nu i god behold i ejermandens lomme, og talerøret var dukket op i ALDI. Den havde pludselig givet lyd fra sig nede i en stak indkøbskurve og var derfor blevet fundet, og da ejermanden havde forklaret hvordan denså ud, kunne den udleveres.

Alle seks Karle drog nu samlet videre, og efter kort tid fandt vi bord og bænke. Her indtog vi vores frokost.

Vi fortsatte nu mod dagens teltplads på Helnæs. Undervejs var vi oppe på postamentet Svendemose. Lige før vi kørte ud mod Helnæs, havde jeg turens første punktering. Heldigvis var det på forhjulet, og jeg kunne hurtig skifte slange.

Vi slog lejr ved naturskolen og møllen på Helnæs, hvor vi blev modtaget af en nordmand, som havde opsyn med stedet. Han havde været der et år, men skulle rejse hjem til Rauland om fredagen. Vi måtte desværre konstatere at kroen har lukket mandag og tirsdag. Erik Dæk-Skifter og Kurt Skolemester tog en tur rundt på Helnæs og fandt en campingplads, hvor de købte kyllingelår. De fandt også et sted med nyopgravede kartofler. Ved naturskolen fandt vi et lokale med ovn og komfur - her tilberedte vi vores måltid. Det skulle senere vise sig, at disse lokaler måtte vi ikke bruge. Det fortalte nordmanden, da vi om aftnen sad og spillede kort, men han smed os ikke ud. Vi bestak ham med en lille dram, og han satte sig ved vores bord, og vi fik en snak om orienteringsløb og de Norske Fjelde.

På teltpladsen var der en stor lade som opholdslokale. Her valgte Talsmanden at tilbringe natten i Valhalle, så slap han for at slå telt op.

3. dag, 10. august – tirsdag.

Vi vågnede op til en dejlig dag med solskin og en flot udsigt ud over det Fynske Øhav. Leif Sildegører gjorde sit feltkogegrej klar, så vi kunne få kogt æg og varmet vand til sort drik fra Java.

Der var befalet klar til afgang kl. 0900. Vi havde en lang etape foran os (70 km) op over de sydvestfynske bakker.                        

Pludselig skete der noget. Kl. 0855 rullede der en osende kærre med trækvogn ind på pladsen, og ud steg Paul Altid Glad samen med sin viv, Ellen. Det var en stor overraskelse for alle Gammelkarlene -  det havde været en hemmelighed.  Efter at der var blevet hilst og gensynsglæden havde lagt sig, blev alt bagagen læsset på trækvognen, og vi kunne fortsætte uden oppakning.

Det var der nogen der mente, at dette skulle udnyttes, og de lagde ud, som det var et cykelløb, men farten kom efterhånden ned i et passende tempo igen. Vi besøgte først borgen Hagenskov med det gamle fangehul, hvor engang ærkebiskop Jacob Erlandsen havde siddet til fange. Derefter var vi forbi godset Hagenskov, som ejes af familien Schall Holberg.

Turen gik nu forbi Torø og videre til Assens, hvor vi hilste på Peter Willemoes, inden vi fik os et stort krus mjød. Gammelkarlene var nu bekymrede, om vi havde nok til frokost. De mente der skulle købes ind, men jeg beroligede dem med, at vi havde nok i trækvognen, som Paul Altid Glad kørte rundt med, men der var nu lidt skepsis, om det også var rigtigt.

Kl. 12 fortsatte vi til en rasteplads mellem Assens og Middelfart. Her havde Paul Altid Glad sammen med sin viv, Ellen, dækket bord med dug og det hele. Det blev et overdådigt måltid - der manglede ikke noget. Nogle Karle spiste og drak så meget, at de måtte have en lur, inden vi kunne drage videre mod Båring. Efter at vi havde taget afsked med dagens helte (Paul og Ellen), var vi klar til at fortsætte mod Båring, Ruten gik ned til kysten og forbi Gamborg Fjord, men Talsmanden og Palle Lænkefører fandt hurtig ud af, at der var en mere direkte vej til dagens mål. Vi skiltes derfor, med håb om at vi fandt hinanden igen ved lejrpladsen. Vi var 4 Karle der kørte tilbage til den planlagte rute. Ved Føns lykkedes det os at finde et postament, der var godt gemt inde i noget krat.  Det var lige som at løbe orienteringsløb igennem brombær.

Da vi nåede til Nørre Åby, var vi lige en tur rundt i byen for at finde et spisested. Der var kun to pizzeriaer og en grillbar, så det bliver nok pizza i aften. Der var nu kun ca. 3 km op til den ejendom, hvor vi skulle slå lejr på en græsplæne. Vi kunne konstatere, at Paul Altid Glad havde været der med vores bagage, men Talsmanden og Palle Lænkefører var endnu ikke ankommet.

Vi gik i gang med at rejse vores bomuldshytter. Pludselig hørte vi kendte stemmer ude på vejen, og endelig havde de to forsvundne Karle fundet frem til os.

Vi fik os alle et bad og tog derefter jernhesten til Nørre Åby, hvor vi fik os en rigtig god pizza. Det eneste minus var, at vi ikke kunne købe mjød, så vi måtte for en gangs skyld nøjes med cola og vente med mjød, til vi kom tilbage til lejrpladsen. Om natten fik vi det første rigtige regnvejr på turen, men selv Talsmandens telt kunne holde vandet ude,  ja - det stod og blafrede, så det var næsten vandafvisende..

4. dag, 11. august – onsdag.

Vi stod op til tørvejr men overskyet. Jeg cyklede til Båring for at hente brød og æg til vores morgenmad, som vi indtog ved værtens havebord. Bomuldshytterne blev pakket sammen, og vi kunne fortsætte op over Nordfyn. Allerede efter et par km gjorde vi holdt ved et postament, som stod midt i en hæk mellem to parcelhuse i nordkanten af Båring. Selv Talsmanden nåede frem til dette Postament.                                                                                                                                                                                                                        

   Turen gik nu ned mod Båring Vig, og efter et par stejle bakker fladede ruten mere ud frem mod Bogense. Langs Kysten havde vi udsyn til Røjle Klint på Nordvest Fyn samt til Treldenæs og indsejlingen til Vejle Fjord og senere til Æbelø nordøst for Bogense.

Vi nåede frem til Bogense kl. 1130 - parkerede vores jernheste, som igen var fyldt op med bagage. Nogle af os gik en tur rundt i Bogense, hvor vi fik hilst på Manniken Pis (børneporno) og set den gamle købmandsgård, medens et par Karle blev tilbage op passede på vores bagage.

Nu var der tid til frokost på et røgeri nede ved havnen. Her kunne vi heldigvis også købe mjød i krus. Nu var det begyndt at regne så meget, at der var stemning for at vente til det stilnede af. Den første time gik, og nu tog vi også den sorte drik, og endelig efter 3 timer ved røgeriet klarede det op.

På vej ud af byen besøgte vi kirken i Bogense. Talsmanden og Palle Lænkefører ville ikke se kirken og fortsatte i stedet ad rute 35 mod Odense. Det skulle vise sig, at der gik lang tid, inden vi så dem igen. Jeg har dem mistænkt for, at være kommet væk fra ruten. De havde ikke set godset Gyldensten.

Vi fortsatte forbi godset Gyldensten og videre til Sandager Kirke og Sandagergård. Her foreslog Erik Dæk-Skifter, at vi skulle følge rute 31, for at komme frem til postamentet Finshøj. Da vi forlod postamentet, fik vi lige en regnbyge, men snart kunne vi drage videre i tørvejr. 3 km syd for Finshøj kom vi igen ind på den planlagte rute 35.

Næste stop var Glavendrup stenen, den sten i Danmark der har den længste rune inskription. Pludselig var der signal i talerøret, det var Palle Lænkefører, der kunne meddele, at de var nået frem til dagens mål Lumby, så de fik adressen på lejrpladsen.

Da vi andre nåede frem til pladsen ca. en halv time senere, havde de bygget deres hytter og provianteret til fadeburet. Vi måtte igen ud på en 5 km tur for at spise - fandt en grillbar i Næsby. Her bestilte vi alle kylling med jernbanesveller, og mjød kunne vi også købe. Vi sad heldigvis uden for, for det lykkedes nemlig for Palle, ved hjælp af remoulade flasken, at trække en fin punkteret stribe hen over fliserne. Det kan jo være svært, at få det sidste ud af sådan en plastic flaske, uden at skulle ryste den grundigt. Han fik da også en bemærkning af grillmutter, men Palle kunne trøste hende med, at det ville regne næste dag, og det kom til at holde stik. Vi nåede tilbage til teltpladsen ved mørkefald. Igen fik vi noget regn om natten.

5. dag, 12. august – torsdag.

I dag skulle vi op langs Odense Fjord og med en båd over fra Enebærodde til Lodsstationen på Hindsholm. Båden kommer helt inde fra Odense og sejler rundtur på fjorden.  Den kommer kun til Enebærodde torsdag og søndag kl. 1315 i juli og august.

Vi stod op til tørvejr, men med truende skyer i det fjerne. Leif Sildegører fik startet sit feltkøkken op, så vi kunne få vores blødkogte æg og varm drik fra Java. Gården, vi boede ved, havde både høns, ænder og geder. En høne var sluppet ud af indhegningen, den blev indfanget og sat ind i Talsmandens hytte, mens han var gået på toilettet. Lige da han var på vej tilbage, fandt hønen ud. Vi ville ellers gerne have set Talsmanden pakke hytten sammen med en høne i.

Efter at vi havde pakket de våde bomuldshytter sammen, ringede jeg til færgeselskabet, for at høre om de sejlede fra Enebærodde. Sidst jeg var rundt alene, nåede jeg ud på Odden og måtte konstatere, at de ikke sejlede den dag p.g.a. problemer med toilettet. Jeg måtte tage turen de 20 km. tilbage til den lille færge ved Stige, for at komme over til Hindsholm.

Dette turde jeg ikke udsætte Gammelkarlene for - det ville have kostet dyrt. Færgeselskabet kunne heldigvis bekræfte - i hvert fald med 99,9 procents sikkerhed- at de sejlede. Vi forlod Lumby ned mod Stige til det lille færgeleje, herfra gik det op langs først kanalen og senere fjorden, grusstier det meste af vejen helt ud til odden.

Nu havde vi god tid, så vi gjorde en pause ved en cykelrasteplads og tog os en forfriskning. Vi fortsatte til Klintebjerg. Her havde kiosken endnu ikke åben, ingen nye forsyninger her, videre nordpå passerede vi godset Hofmansgave, inden vi drejede ud på odden. Fremme ved bådebroen, en time før båden skulle sejle, var der tid til frokost, men det blev med juice. Vi havde jo drukket vores beholdning af mjød undervejs.

Efterhånden blev jeg lidt nervøs - tiden nærmede sig 1315 og jeg kunne ingen båd se. Derfor et nyt opkald til selskabet. De kunne oplyse den var 15 min. forsinket. Endelig dukkede den op i det fjerne. Båden var – for mange år siden - blevet bygget af lærlinge på Lindøværftet, hvor vores Talsmand også har haft en fortid.  Alle vores køretøjer blev løftet ombord. Båden var allerede fyldt godt op med et lokalt selskab fra Odense.                             

Efter en kort sejltur på ca. 20 min nåede vi i havn. Godt vi skulle af, for der holdt en ny flok cyklister, der skulle med. På båden mødte Talsmanden en gammel bekendt, som han havde arbejdet sammen med på værftet.

Det var nu begyndt at regne, og det var ikke bare noget små dryp..!  Vi besluttede derfor, at køre direkte til overnatningsstedet ved Bøgebjerg Strand ca. 10 km. Da vi nåede til Mesinge, gjorde vi holdt ved købmanden. Erik Dæk-Skifter og undertegnede, gik ind for at proviantere. Da vi kom ud igen, kunne vi ikke se de andre Karle. Deres køretøjer var der stadig. Der gik lidt tid, inden vi fandt ud af, at de var blevet vist ovenpå hos købmanden. Her var der et stort lokale med en kaffemaskine. Vi kunne bare drikke sort drik og betale nede ved kassen, inden vi drog videre. Der gik nok en times tid, inden vi havde lyst til at fortsætte  -  det regnede stadig.

Godt våde nåede vi frem til et lille sommerhus på Bøgebjerg Strand. Her blev vi modtaget med tørre håndklæder, en Gammel Dansk og sort drik fra Java. Da vi havde sundet os et stykke tid klarede det op, og nogen vovede sig ud for at rejse deres bomuldshytte, medens Talsmanden og jeg bredte vores sengehalm ud inde i huset.

800 m før vi kom hertil, gjorde vi holdt ved en restaurant og bestilte bord til skafning. Kl. 1830 gik vi til skafning, hvor vi havde inviteret vores vært Jørgen med - hans viv Jette skulle ud at spise.

          Vi indtog en overdådig middag i form af buffet og fik serveret rødt saft til og suppleret med gode fortællinger fra flere Gammelkarle.

Godt mætte forlod vi stedet. Da vi kom tilbage til huset serverede Jørgen endnu en gang sort drik for os, og vi fik et spil kort, inden Jette dukkede op for at hente Jørgen.

Da vi kravlede ned i sengehalmen, var det igen begyndt at regne.

Vi besøgte ingen postamenter i dag.

6 dag, 13. august – fredag.

Vi vågnede op til tørvejr, og det skulle vise sig at blive en fin dag, men en lang etape. Jeg cyklede til campingpladsen efter morgenbrød kl. 0730, men måtte konstatere, at de først åbnede kl. 0800. I stedet cyklede jeg sammen med Erik Dæk-Skifter 5 km ud til postamentet Dige Banke. Fra vejen måtte vi vandre 500 m ad et sprøjtespor gennem en hvedemark for at komme op og nyde udsigten til Romsø. Inden vi kørte, fik Palle Lænkefører besked på at hente morgenbrød og æg.

Da vi kom tilbage fra Dige Banke, var morgenmaden næsten klar. Nu var vejret helt forandret, vi havde fin udsigt ud over Storebælt til Romsø, og inden vi havde fået gjort huset rent og var klar til afgang, skinnede solen. Efter 3 km var vi ved endnu et postament på Måle Bakke. Den lå lige ved vejen, så det var det andet postament, Talsmanden nåede frem til. Nu suste vi forbi Hveringe gods ind til Kerteminde. Her mødte vi Jette, som vi så fik sagt tak og pænt farvel til. På vejen ud af byen havde vi lige en date med Amanda.                        

Herfra kørte vi igennem skoven med henblik på, at se en middelalderborg. Vi kom ud til landevejen lidt syd for Kerteminde, og straks derefter havde vi turens anden og sidste punktering. Det var denne gang Kurt Skolemester. Det blev klaret på 10 min., og vi kunne fortsætte. I Bovense nåede vi igen op til Talsmanden og Palle Lænkefører. Da vi drejede fra for at bese endnu et postament, fortsatte Talsmanden og Palle direkte til Nyborg Slot.

Igen måtte vi ud at vandre, ja – nu kan man komme helt i tvivl om det er en vandretur eller cykeltur vi er på, men op til postament Skalkenbjerg kom vi. Nu satte vi kursen ud mod Storebælt til det næste postament, et nymodens et, der var oprettet i forbindelse med bygning af Storebæltsbroen.

Ved hjælp af Skifters kort 1:25.000 fandt vi det uden besvær og det var mere human, med hensyn til adgangen, kunne cykle dertil.

Videre til Nyborg Slot, Talsmanden og Palle var allerede ankommet og var i gang med afslapning. På cafeen fik vi en fiskeanretning og et krus mjød til frokost. Nogle var oppe i byen for at hæve penge - det koster jo kassen at være på ferie. Vi havde nu tilbagelagt halvdelen af dagens etape på 70 km..

Vi var ikke færdige med at bestige postamenter, turen gik nu i retning mod Gudme og derfra vestpå til Brændeskov.

Talsmanden ville ikke bestige flere postamenter og valgte derfor en alternativ rute mod sydvest, spændende om vi ser ham igen. Vi kørte forbi Holckenhavn og fortsatte direkte mod syd frem mod postamentet Stevnshøj. Da vi drejede fra fortsatte Palle Lænkefører mod syd og vi så ham først igen ved dagens mål i Brændeskov.

Vi forsatte over Tårup ned til Kongshøj Vandmølle, et rigtig idyllisk sted, hvor vi holdt en lille pause. Ved kirken i Langå fik vi tanket med vand og var så klar til at bestige postamentet Skovbakkker. Dette betød at vi droppede Damestenen ved Hesselager. Nu skulle vi afgøre, om vi ville køre direkte mod målet eller tage en lille omvej, for at besøge endnu et af disse postamenter. Vi besluttede postament-vejen. Undervejs fik vi en is ved købmanden i Gudme, herfra viste Skifter os ned til postament Tøjmose, som heldigvis lå tæt ved landevejen.

Nu var det bare direkte de sidste 10 km vestpå til gården ved Brændemose. Talsmanden og Palle Lænkefører var allerede ankommet, havde rejst deres bomuldshytter og fundet ud af at købe mjød på stedet. Talsmanden havde kørt lige så langt som vi andre - han havde forvildet sig vest for den nye motorvej og måtte tilbage samme vej over motorvejen, da han ikke kunne finde den sydlige overkørsel.

Dagen efter, da vi kørte videre, fandt han ud af, at han bare skulle have kørt 300 m længere mod syd for at komme over. Han ville ikke tro på, at den vej, vi skulle videre ad, gik direkte over motorvejen, men nu havde jeg været der en måned tidligere og var derfor sikker, og da vi kørte over motorvejen næste dag, måtte Talsmanden bare konstatere, at det er utroligt, hvad man kan bygge på en måned. De næste mange km kørte han og tyggede på sin gamle hat.

Her på gården kunne vi købe aftens- og morgenmad, og det havde vi selvfølgelig bestilt. Kl. 1830 satte vi os til et veldækket bord i familiens dagligstue, hvor fruen serverede for os, sund kost med masser af grøntsager. Efter aftensmaden var vi nogle stykker, der besteg postamentet Højbjerg, som lå kun 800 m fra gården. Erik Dæk-Skifter kørte 5 km længere for at besigtige endnu et postament - han nåede derved op på 9 postamenter denne dag. 

Hjemme på teltpladsen nød vi en pragtfuld aften med en flot rød himmel, inden vi kravlede i sengehalmen.

7 dag. 14. august (sidste dag) – lørdag

I løbet af natten begyndte det at regne, og det gjorde det stadig, da vi forlod sengehalmen. Vi fik hurtig pakket sammen og trak vores jernheste i tørvejr ovre i laden. Kl. 0830 satte vi os til et veldækket morgenbord - der var bare det hele. Hele regningen for teltplads, aftensmad, morgenmad og 16 flasker mjød blev 800 k. Dette sted kan kun anbefales.

På grund af regnen valgte vi at tage den næsten direkte vej til Bøjden. Vi nåede hurtig hen over motorvejen og Talsmanden kunne begynde at tygge på sin gamle hat. Vi kørte gennem Kirkeby og Hundstrup og kom ud til Svendborg – Fåborgvejen i øst kant af Vester Åby. I vestkanten af byen drejede vi igen væk fra den store vej og kørte ind over Plejrup og kom ud til vejen igen ved Katterød lidt øst for Fåborg. Ved Fåborg fulgte vi cykelruten igennem byen, medens Talsmanden tog vejen uden om Fåborg. Ved Rundkørslen, hvor vi skulle dreje ud mod Bøjden, mødte vi igen Talsmanden. Jeg sagde, vi havde god tid til at nå færgen kl. 1, men Talsmanden satsede på færgen kl. 12. Jeg satte derfor farten op, og Talsmanden sagde, at det ikke var færgen kl. 11 vi skulle nå. Da jeg nåede frem til færgen, købte jeg billetter til os tre, der skulle over med færgen, imens ankom de fem andre Gammelkarle, og da Talsmanden hold stille, nåede han ikke at komme af Jernhesten, inden den lagde sig på asfalten. Ingen skade sket, han kom hurtig op igen.                                                                   

Der var nu 10 min. til afgang. Vi fik taget afsked med de tre Karle, der havde deres osende kærre til at stå i Bøjden. De fik samtidig overdraget noget af vores mjødbeholdning.

Under overfarten fik Skifter og jeg noget frokost - mjød havde vi selv med. Da færgen skulle til at lægge til, dukkede Frede Filur op på dækket, og Talsmanden var hurtig til at få en aftale om at blive kørt hjem. Skifter og jeg fortsatte de sidste 13 km til Høruphav, hvor vi lige fik en kop te, inden vi tog afsked. 

Fakta:

Turen var med seks overnatninger.

Vi kørte 375 km. fra vi forlod Bøjden til vi var tilbage samme sted.

Det kostede 1500 kr. pr deltager plus overfart Fynshav – Bøjden

Beløbet dækkede alle overnatninger, overfart Bjørnø og Enebærodde, måltider og diverse indkøb samt blomster til Paul og Ellen og til Jette og Jørgen.

Birger Pedal