Genopbygning af Hald slotsruin
Efter besøg af ruinen, var det tid til at finde rute 21 tilbage til Viborg. Kristian den II har gået Hærvejsmarch over 50 gange og kender derfor området som sin egen bukselomme. Det lykkedes os at finde tilbage til campingpladsen.
4 mand skulle bo i den lille hytte, skovrådet sov oppe på hemsen (saunaen) og Viggo mente ikke han kunne ligge i ske sammen med Kurt, eller andre på den smalle udslåede sovesofa. Viggo tog derfor initiativ til at spørge om han kunne låne en madras, og kort tid efter kom han slæbende med en madras med en kvindelig ansat som hjælper. På den måde lykkedes det at proppe 4 mand ind på lidt plads. Hvad så med Kristian, jo – det havde hele tiden været planen, at han skulle ligge i telt i Viborg. Kurt og Talsmanden cyklede 3 km. til en REMA butik og handlede ind til aften også i dag spiste vi hjemme ved hytten. Det blev en varm nat oppe i saunaen.
Efter turens værste bakke gik det nu lidt mere op og ned gennem Dollerup bakker frem til Hald Hovedgård.
I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg til nutidens litterære mødested, herberg og naturskole på Hald Hovedgård.
I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har området befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra middelalderen og frem har sat deres aftryk, og området rummer borgbanker fra 1200-, 1300- og 1500-tallet og resterne af en herregård fra slutningen af 1700-tallet.
Vi tog lige en smut ud til den gamle borgruin, som jeg sidst besøgte for 50 år siden.
De synlige ruiner stammer fra den borg, som Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis lod opføre på stedet i 1520’erne. Borgen blev bygget i forbindelse med urolighederne omkring indførelsen af den lutherske reformation i Danmark, der allerede fra 1526 satte afgørende præg på Viborg. Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra Limfjorden i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen Mors. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet. Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald. Daa lod opføre en ny hovedgård med hvidkalkede bindingsværksbygninger, på det sted, hvor parken ligger til den nuværende Hald Hovedgård.
Siden begyndelsen af 1700-tallet har borgen henligget som ruin. Dog blev tårnet genopført i slutningen af 1800-tallet af ejeren, Christopher Krabbe. Han brugte tårnet først som lysthus og senere som landarbejderbolig. En overgang har der været restaurant i tårnet. Et kegleformet tag blev fjernet i 1930'erne.
Borgpladsen måler ca. 80 × 30 m og er omkranset af en ca. 8 m høj og op til 30 m bred vold. Volden skulle modstå artilleribeskydning og gjorde borgen ved opførelsen i 1520’erne til topmoderne forsvarsværk. Der var adgang til borgen gennem en port-bygning i voldens sydvestlige hjørne, hvor der var vindebro over til dæmningen. En anden port, Vand-porten, findes midt i den østlige vold. I den vestlige vold blev indbygget et cirkulært teglstenstårn, der ligesom port bygningen var udstyret med skydeskår til kanoner. Det tårn, som står i dag, er som nævnt en rekonstruktion.
Hald Sø ligger i en tunneldal og er 31 meter dyb på det dybeste sted. Før i tiden mente geologer, at den dybe sø skyldtes en tunneldal sø – dvs. at smeltevand havde udgravet og formet søen. Men i dag hælder mange geologer til, at dalen er ældre end istiderne. De mener, at der i bunden af dalen var en kæmpe klump is (20-30 meter høj) – såkaldt dødis – som smeltevandet er løbet ovenpå. De højeste skrænter ved søen er 80 meter.
Morgenmad uden for 4-mands hytten
Dag 4
Lørdag den 12. august 2023
Dag 5
Første morgen på Viborg camping, da jeg stak foden ned i min træsko, var der optaget ude i snuden, troede at Kurt ville drille og have puttet noget i, men det viste sig at være en stor skrubtudse der var flyttet ind. Da jeg hældte den ud, forsvandt den ind under hytten, inden jeg kunne nå at tage et billede.
Vi havde bestilt franskbrød til afhentning kl. 8. Efter morgen æde gik turen nord på. Cyklede ind til Viborg station og fandt den nedlagte jernbane mod Løgstør, en rigtig god cykelrute med gode oplevelse. Så ørerne af et rådyr stikker op i en kornmark, passerede forbi Løgstrup og videre til Hjarbæk Fjord. Her var der nogle fugle kigger i gang og de kunne udpege en fiskeørn for os. Viste også en serie billeder, hvor en fiskeørn dykkede ned og kom op med en fisk.
Nåede frem til købmanden i Skals, her gav turlederen en is til alle deltager. Gjorde holdt ved Skals kirke, men den var låst, som de fleste andre kirke vi kom forbi.
Ved Løvel passerede vi under hovedvej 13. Lidt uden for Løvel så vi endnu et rådyr, men det lå i vejsiden og var godt oppustet. Vores jæger gjorde holdt og kunne fortælle at det var en buk, der havde mistet det ene opsats.
På vej ind mod Rødding mødte vi en kolonne af veteranbiler, alle af mærket Morgan. I Rødding blev der holdt øl pause ved brugsen. Viggo trak feltet videre ind til den nordlige ende af Viborg Nørresø, hvor vi lige måtte en tur ud på anløbsbroen. Vi var der også på Hærvejsturen i 2016. Dengang tog Kristian en dukkert, det undlod han i dag, men gjorde det i stedet for i Søndersø, hvor campingpladsen ligger.
Vi nåede ind til Nytorv i Viborg inden kl. 14 og der var tid til en frokost. Medens vi ventede på maden lykkedes det for en hveps at stikke min venstre hånd. Vi var ofte plaget af hvepse på turen. Vi fik en dejlig pariserbøf med en stor fadøl til.
Vi tog os nu tid til at se Viborg Domkirke. Det er mange år siden jeg har været der. Inden vi returnerede til campingpladsen, var vi i Favør og handle ind til aftensmaden.
Tilbage på pladsen var der tid til et varmt bad inden aftensmaden.
Nu havde vi fået en god frokost, den stod derfor på tørkost til aften, med hvad dertil hører, den blev indtaget i tv-stuen, da vejret ikke viste sig fra sin bedste side.
Viborg domkirke
Kristian havde pyntet op med kulørte lamper.
Dag 5
Søndag den 13. august 2023
Dag 6
I dag lykkedes det os at komme ud af starthuller kl. 9. I starten skulle vi ud af samme rute som i går, vi fulgte igen jernbanestien mod Løgstør. Efter 9. km. drejede vi fra mod Romlund og skulle op over et par bakker inden vi nåede til byen.
Et par km. efter Romlund holdt vi drikke pause. Imens vi stod der spottede jeg en traktor ude på marken, og jeg var med det samme klar over, at det var en soldaterkammerat der var i gang med at pleje sine marker, om lidt ville han være ude ved landevejen. Jeg fik kontakt med ham og vi fik en snak og snart sluttede resten af flokken sig til.
Møde med Birgers soldaterkammarat
Vi fortsatte mod Sparkær og kom forbi en masser flotte solsikker marker. I Sparkær ændrede vi kurs mod Gammelstrup, videre forbi Lundgårds Teglværk. 500 meter før vi kom til Mønsted tog vi lige en afstikker på 500 meter til Smollerup kirke,
Birger hilser på sine forældre.
Da Viggo så at der var en bakke op mod kirken, valgte han at fortsætte til kalkgrubberne. På kirkegården fik vi hilst på mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre, men også her var kirken låst selv om det var søndag.
Vi var hurtig tilbage ved Mønsted Kalkgrubber, hvor Viggo allerede var ankommet.
Vi indløste adgangstegn (120 kr. pr mand), og gik mod indgangen til det underjordiske. Der er godt nok sket en stor forandring i adgangsforholdene siden jeg var her i min barn- og ungdom og der var også sket noget med prisen. Grubberne havde ikke ændret sig, bortset fra at der var kommet gangbroer, trapper og formidling.
Vi blev hurtig splittet, der blev ikke taget hensyn til de ældres mobilitet. Som ansvarlig turleder ventede jeg på Viggo, medens de andre forsvandt. Jeg tror Hans tog sig af den anden ældre herre og holdt sig til ham, medens Kristian gik sine egne veje. Osten så vi ikke, måtte nøjes med duften/lugten fra den.
Temperaturen var en anden end udenfor, en kølig temperatur på 6 – 8 grader, havde lige glemt at orientere om dette og anbefalet at tage en jakke med.
I en endeløs labyrint af minegange finder du grotter så store som domkirker, rislende vandløb og underjordiske søer. En unik underjordisk oplevelse, der fortæller om et imponerende arbejde udført med håndkraft af seje midtjyske kvinder og mænd.
Det siges, at der løber hele 60 km. gange i området. I Mønsted Kalkgruber kan man færdes på ca. 4 km. gange, hvoraf de 2 km. er oplyst.
Mønsted Kalkgruber er overvintringssted for over 10.000 flagermus. Pga. deres dvaletid er kalkgruberne lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 1. april.
Mønsted kalkgruber
Efter besøget i grubberne var der 10 min. på cykel frem til frokosten i Mønsted.
Her stod min bror klar med sild og tre stykke smørbrød til hver, og som sædvanlig når vi har mødt ham på vores ture, var der Hancock øl på menuen.
Karlene var sultne, så der blev spist op, også Karlen som ikke havde fået sin service med, selv om det var blevet sagt flere gange, fik spist både sild og smørbrød med og bestod den udfordring han var blevet sat over for.
Frokost i Mønsted
Heller ikke i dag var der afsat tid til middagslur, hvis vil man vil have en lur, må man bare spise lidt hurtigere.
Vi krydsede hovedvej 16, her sod der Viborg 14 km., men mit valg af rute var lidt længere, jeg tror heller ikke der var nogen, som havde lyst til at køre ad hovedvejen til Viborg. Vi fortsatte mod Grønhøj, da vi nåede Vedhoved drejede vi ind på en grusvej der gik tværs over det militære øvelsesområde, nåede frem til Finderup og kom forbi Finderup lade.
Da vi nåede ind til Viborg, havde vi tid til at se hærvejstæppet i Søndermarks kirken, dem som havde været med på turen i 2016, var det et gensyn.
Kristian viste os vej op til trolden Elles Helle, det var en ny ting, som var blevet sat op i år og Kristan havde også hilst på trolden i forbindelse med Hærvejsmarchen. Viggo valgte at vente ved kirken, da han hørte det var op ad bakke hele vejen. Trolden tog vel imod os, man kunne stå oprejst inde mellem dens ben.
På vejen tilbage samlede vi Viggo op ved kirken og Kristan og Hans handlede ind til bål mad, medens vi andre kørte rundt om søen til campingpladsen.
Godt at trolden ikke tabte stenen
Der var tid til kaffe og brød inden aftensmad. Nogle fortalte at de havde fået en kraftig bygge medens vi havde været væk, vi fik ikke en dråbe på dagens cykeltur.
Pludselig steg der røgen op fra bål stedet. Det fik lejrchefens opmærksomhed, han troppede op og udleverede noget tørt brænde, var bange for vi skulle ryge hans gæster ud.
Det blev en hyggelig aften med god mad og rødvin. Da mørket faldt på, pakkede vi sammen og fortrak til sengehalmen for den sidste nat i minihytten.
Dag 6
Mandag den 14. august 2023
Dag 7
Der var lige tid til en lille tur på jernhesten, Viggo valgte at blive hjemme og gøre hytten klar til aflevering og pakke det sidste sammen, cyklen have også mistet pusten.
Vi cyklede til Rindsholm Kro for at besøge Peacekeeper lunden. Her var der opstillet gamle militærkøretøjer og der var en mindeplade med navne på alle dem der er omkommet i tjeneste for Danmark.
På vejen videre passerede vi et område med mange gravhøje inden vi nåede frem til den gamle papirfabrik i Bruunshåb, den er i dag museum drevet af vandkraft. Vi fulgte en gammel jernbanesti til Tapdrup og videre til Overlund tilbage til campingpladsen.
Nu var det tid til at tage afsked, Viggo tog med Hans og Kurt til Ølgod, medens jeg tog hans cykel med til Sønderborg, Viggo hentede den i forbindelse med min flaghejsning. Så skete det, min bil ville ikke starte, den var hel tør for strøm, hvilket betød at der måtte tilkaldes vejhjælp. Vi kom derfor derfra en time senere end de andre tre. Alle kom godt hjem i løbet af eftermiddagen.
En mindeværdig tur der vil blive husket for orkan over startstedet, derfor blev der ikke cyklet den dag. Vinden aftog og vi kom gennem turen uden at blive våde.
Peacekeeper lunden i Rindsholm
Dag 7
De fem deltager har nu været med på følgende antal ture:
Viggo Træskærer 5 ture
Kurt Skolemester 11 ture
Hans fra Heden 4 ture
Kristian den II 7 ture
Birger Pedal 15 ture
Fotograf Kristian den II
Referent
Birger Pedal
Supplerende billeder:
Aaborg / Viborg
KARLES CYKELFÆRD 2023
Tirsdag den 8. august 2023
Dag 1
Den 8. august rasede stormen hen over Nordjylland, men de 5 cykelkarle på billederne trodsede vejret og drog mod nord, for at mødes ved Madum Sø i Rold Skov kl. 12. To karle startede fra Als og samlede Viggo Træskærer op i Kolding medens de to karle fra Ribe og Esbjerg tog turen skråt op gennem Jylland.
Karlene ude vest fra nåede først frem til søen, herfra ringede Hans fra heden og forslog, at vi mødtes ved den Jyske Skovhave, der kunne ikke være færre bord/bænke sæt der, end der var ved søen.
Kl. 12 var vi klar til turens første frokost under det overdækkede bord, hvor bænken hele vejen rundt var placeret så lang fra bordet, at vi måtte indtage frokosten stående.
Hans fra Heden havde planlagt en 30 km. lang cykeltur rundt i Rold Skov, men vi besluttede ikke at cykle denne dag. I stedet gik vi rundt, og så på seværdigheder.
Først gik vi en tur rundt i den Jyske Skovhave, som også er Danmarks første hundeskov. Skovhaven er på 14 hektar og indeholder 150 forskellige træer og buske fra store dele af verdens nordligste halvkugle.
Historien rækker tilbage til årene 1886-1902, hvor den initiativrige og forstbotanisk interesserede skovrider Hintz, ledede Buderupholm Statsskovdistrikt (nu Naturstyrelsen – Aalborg). Stik imod sin chefs forbud mod at plante andet end Bøg, Eg og Rødgran, forsøgte Hintz på netop skovhavens arealer, at plante mange forskellige fremmede træarter fra mange kontinenter. Som bevis på at chefens forbud blev omgået, kan i dag ses de mange over 100-årige kæmper, der stadig står spredt i haven. Den største er en Grandis (kæmpegran) fra 1896, som tidligere er opmålt til 43,5 m højde, indeholdende over 34 kubikmeter træ.
Skovhave med 150 forskellige træer og buske.
Efter en tur i den Jyske Skovhave gik turen til Store Blåkilde. Her kunne vi rigtig mærke den kraftige vind, da vi kom ud i det åbne område.
Det sagnomspundne sted er et populært udflugtsmål for både lokale og turister, som ønsker at opleve den fascinerende kilde med den enestående farve, der har givet kilden dens navn
Store Blåkilde er en af Danmarks største og mest vandrige bassinkilder med en størrelse på 12 meter i bredden og 4 meter i dybden. Det er i sig selv imponerende, men den største årsag til kildens popularitet – og til meget af den overtro, der har været knyttet til kilden gennem adskillige århundreder – er den smukke safirblåfarve, man tydeligt kan se i kilden.
Bunden i kilden består flere steder af ren kalk, og partikler fra både sand og kalk viser tydeligt, hvor vandet piblerfrem, hvilket giver et helt særligt (og fascinerende) spil i kilden. Det er også kalken i bunden, der får vandet til at se blåt ud – bl.a.fordi vandet er krystalklart, og kalkbunden derfor skinner nemmere igennem. Det klare vand gør det også nemt at se de mønter, der ligger på bunden – måske ofret af personer, der stadig holder fast i troen på kildens magiske kræfter?
Store Blåkilde lægger blot en km fra den tilhørende parkeringsplads – men det gør ikke gåturen til og fra kilden mindre smuk. Stien er relativt nem for alle aldre, og undervejs kan I nyde udsigten til marker og enge, inden I ender på plankestien, der fører jer resten af vejen ned til Store Blåkilde. Hold godt øje med planterne, I kommer forbi på jeres vej – Kilden ligger i et kær med pilekrat, anemoner, orkidéer, engblommer og blomstrende græsser, og hvis I besøger kilden i maj måned, i de tidlige morgentimer, er der en stor chance for at høre nategalen synge.
Blåkilde
Nu var det blevet tid til at opsøge Frydenlund camping i Mou, hvor vi var fremme omkring kl. 17. Her fik vi overdraget nøglerne til de to hytter. Kristian den II og Talsmanden flyttede ind i den lille hytte, fin plads til to karle, men uden toilet og bad, Viggo Træskærer og Kurt Skolemester flyttede ind i luksushytten sammen med Rådskriveren. Der blev hentet pizzaer inde i Mou, som lå et par kilometer fra campingpladsen.
Medens vi sad i hytten, luskede der en kendt person forbi med sin hund, og lidt senere kom han tilbage igen, så gav vi os til kende. Og fik så besøg af Gammelkarl Kaj Køgerssvend,som har sommerhus i området. Tur lederen havde allerede aftalt med Kaj, at vi skulle spise hos ham og hans Huldre dagen efter. Kaj havde lavet en budstikke, som blev udleveret af campingchefen, da vi ankom.
Onsdag den 9. august 2023
Dag 2
Kaj Køgerssvend havde allerede dagen før, frarådet os at cykle til Lille Vildmose på grund af blæsten, men det trodsede vi og fulgte planen som var lagt. Efter morgenæde og det første blødkogte æg på turen, begav vi os kl. 10 afsted mod Vildmosen.
Vi cyklede gennem Mou og ned gennem den vestlige del af Vildmosen, uden at blive genert alt for meget af vinden. Vores første stop var ved brandvagtstårnet.
Fra toppen af tårnet, kunne vi spejde udover hele Lille Vildmose, men vi så ingen Elge i det fjerne, kun nogle fugle, som selvfølgelig også kan være interessant. Vi fortsatte videre til Lille Vildmose centret. Her betalte vi entre på 120 kr. for at komme ind og se den flotte formidling om Vildmosens historie, samt dyrelivet. Man kunne styre en droner, og på den måde se området fra oven. Der var også mulighed for at flyve med en ørn, samt se en film om elgens indtog i Vildmosen, tre karle søgte mod cafeteriet, jeg nåede lige at slutte mig til dem, samtidig med at der overhøjtaleren lød ” Kristian på 71 skulle komme til cafeteriet og det var den rigtige Kristian der dukkede op, selv om han er 72.
Efter at have tygget os igennem, hver vores sandwich, og drukket en Thy pilsner, var der tid til at bevæge os til området, hvor vildsvinene bliver fodret, og gå en tur i den vilde natur, samt besøge dødens tårn inden turen gik videre.
En mand ser op til.
Automatisk fodring. De fik majs til frokost
Efter en stor oplevelse, var det tid til at komme videre, vi havde vinden i ryggen og nåede hurtig til Dokkedal. Her er høje bakker ud mod Kattegat, vi parkerede jernhestene og togen en stejl opstigning til det højeste punkt med et postamentet. Selv turens alderspræsident på 85 år besteg dette punkt. Vi havde set den på afstand ude fra Vildmosen.
Kristian den II og Talsmandens gensyn med postamentet
Efter den stejle nedstigning gik turen tilbage mod campingpladsen, med en lille ophold for at handle ind i brugsen.
Dag 2
Da kl. blev 18:04 skule vi alle være ved receptionen, hvor budstikken fra Kaj Køgerssvend skulle åbnes. Der var en budstikke til hold 2 og en til hold 3. Holdopdelingen var indlysende. De tre karle som boede i luksushytten, blev hold 3 og vi to i den lille hytte blev så hold to. Kl. 18:06 måtte vi starte og selvfølgelig i hver sin retning. Hold 2 nåede først frem uden at bryde nødkuverten, selv om der var lidt problemer med at få kortet til at passe. Kort efter kom hold 3 også frem til sommerhuset. De havde brudt nødkuverten, men der var ingen der svarede på det opgivne telefonnr.
Efter at Kaj havde vist os rundt på matriklen, kunne vi sætte os til bords. Kajs Huldre var klar med en flere rettes menu. Der blev spist og drukket under fællig tale, hvor det var Kaj der fortalte det meste af tiden, men han nåede da også at spise ind imellem.Vi kunne gå derfra noget klogere endda vi kom. På vejen retur tilcampingpladsen fandt vi ud hvilken vej vi skulle have gået, vi havde lavet enlille parallel forskydning. Tak til Kaj og Sonja, dejlig at blive inviteret ibyen til spisning.
Sonja og Kaj
Torsdag den 10. august 2023
Dag 3
Holdet på færgen
Vi blev gode venner med trolden Pil Tusindtunge, han kunne godt lide at blive kildet under fødderne.
Talsmanden er ved at blive omringet.
Efter at alle morgenritualer var overstået og Kaj havde været forbi på sin hundeluftningstur, hængte vi cyklerne på bilerne. For at skære lidt af den lange etape, kørte vi de første 8 km. til Storvorde Kirke og parkerede, herfra stred vi os i modvind ind til Ålborg via Klarup med udsigt til det nye universitetshospital. Hans fra Heden ledte os gennem Ålborg ned til havnen. Langs med havnen under broen og jernbanen, forbi Skudehavnen ud til Egholm færgen, som vi lige nåede, på den betingelse, at vi indløste billetter når vi kom retur fra øen, da vi ikke kunne nå det inden afgang.
Efter få minutters sejlads var vi på Egholm. Her var ingen asfaltveje, men gode grusveje. Øen var noget større end vi lige havde forventet. Vi kæmpede os helt ud til øens vestligste punkt. Det sidste stykke derud, var vi omringet af nysgerrige ungkreatur. Vi fik også hils på trolden Pil Tusindtunge og nydt en øl ved landsbyens gadekær. Senere på turen mødte vi endnu en trold af samme kunstner.
Kun 5 minutters sejlads fra Aalborgs travlhed ligger ø-perlen Egholm midt i Limfjorden, med kig til fastlandet på begge sider. Dette naturparadis byder på ægte ø-idyl og inviterer til et væld af oplevelser i den friske luft, samt muligheder for bespisning og overnatning. Med andre ord er Egholm det helt perfekte sted til familieudflugter, det aktive friluftsliv, fejring af store begivenheder og meget mere.
Gennem tiden har landskabet på Egholm udviklet sig og i dag udgøres det både af dyrket jord og vild natur,som smelter naturligt sammen i en synergi, der er med til at gøre øen helt speciel. Den vilde natur, der præger ø-billedet, danner grobund for et fantastisk, unikt og rigt dyre-og planteliv, både på landjorden og under vandet. Her kan nævnes sjældne fugle, truede planter, den totalfredet strandtudse, masser af forskelligartede krebsdyr og råvildt. Så kribler og krabler det for at opleve vilde dyr og planter i naturen, er Egholm stedet.
Egholm er tæt på at være en bil- og cykelfri ø. For på øen findes der nemlig kun én enkel trafikåre, fra færgelejet til Egholm By, og øen indbyder derfor til, at du lader cyklen og bilen stå på fastlandet, hopper i vandrestøvlerne og går rundt på opdagelse.
Besøger du Egholm, må du ikke snyde dig selv for at hilse på øens helt egen, skønne trold, Pil Tusindtunge af kunstneren Thomas Dambo. Pil Tusindtunge er en kæmpetrold, skabt ud af genbrugstræ, der kan tale med både dyr og mennesker, og få dit ønske til at gå i opfyldelse - hvis du er heldig. Han blev skabt tilbage i 2020 og er nummer 64 på Thomas Dambos liste over trolde, der står i både ind- og udland.
Tilbage ved havnen i Egholm var det tid til at besøge restaurant Kronborg, som lå lige ved øens havn. Et sted hvortil Ålborgenser og turister valfarter for at spise. Vi fik alle noget med fisk og gode lokale øl produceret på Egholm bryggeri.
Det var nu tid til at forlade Egholm igen, ved ankomst til fastlandet frekventerede vi billetautomaten, 5 pensionister pris 0 kr., det viste sig at det var gratis for pensionister.
Så skete det, da jeg satte mig op på cyklen, var baghjulet flad, efter mange år uden punktering måtte det jo komme, et lille søm var synderen. At få den lappet var ikke så let, efter første forsøg, kunne den stadig ikke holde luft, det viste sig at der var flere huller tæt på hinanden, men efter 45 min. var vi klar til at finde ud af Ålborg igen.
Tilbage langs havnen og denne gang lidt mod syd for at komme en anden vej tilbage til Storvorde. Efter at have passeret rigtig mange lyskryds kom vi endelig fri af byen, vi fortsatte af gode cykelstier ud til Nøvling og derfra videre til Gistrup og Klarup, derfra samme sti til Storvorde, det var en tur med mest medvind og derfor fortsatte Hans fra Heden hele vejen tilbage til campingpladsen. Vi andre skulle have bilerne med hjem. Kurt Skolemester og Kristian den II kørte forbi brugsen for at handle indtil aftensmad.
Synderen
Kristian den II måtte acceptere at det ikke var muligt at lave mad over bål, men det fik han mulighed for senere på turen. Køkkenfaciliteterne i luksushytten blev taget i brug, og der blev fremtryllet et overdådigt måltid, som bestod af svinemørbrad med pesto, dertil kartofler og grøntsager. Under indtagelsen af måltidet fik vi igen besøg af Kaj Køgerssvend, denne gang uden hund. Vi bød ham på vin og øl, men han sagde nej tak. Han havde syndet nok med indtagelse af våde varer, ved vores besøg hos ham i går. Vi kunne gå til ro og nyde vores sidste nat på campingpladsen ved Limfjordens bred. I morgen flytter vi til DCU-camping i Viborg.
Dag 3
Fredag den 11. august 2023
Dag 4
Vi skulle tidlig op, da vi skulle lave en forskydning til Viborg. For at være sikker på at Kurt og Hans kom op, blev de vækket med et yndigt land fra min mobil og de fik serveret en Gl. dansk, så var de i gang.
Efter morgenmad skulle der pakkes og gøres ren, inden vi kunne sætte kursen mod Viborg. Jeg måtte konstatere at baghjulet igen var flad. Nu syntes Raadskriveren at han vil ofre sin medbragte reserveslange, for at bevare det gode samarbejde i skovrådet, det blev besluttet først at skifte slange når vi kom til Viborg. Medens Kurt Skolemester og Hans fra Heden ordnede det sidste, satte vi andre kursen mod Viborg, så kunne vi gå i gang med at skifte slange ved ankomst. Vi havde jo turens mekaniker Kristan den II med i bilen, alle cykelhold har jo mekaniker med.
Efter en times kørsel nåede vi frem til Viborg, Fik tildelt en lille hytte og mekanikeren gik i gang med at skifte slange på min jernhest. Kort efter ankom de to sidste karle. Vi skulle hurtig have gjort klar til dagens cykeltur og kl. 11 drog vi afsted. Vi skulle starte med at finde rute 21, den gamle jernbane mod Herning. Vi ramte den ikke lige inde i Viborg og så tog jeg en vej mod Finderup og troede, at den gik gennem Hald Ege, men det viste sig at være forkert, jeg fandt en sti gennem skoven og kom kort efter til Hald Ege,hvor vi kom ind på rute 21 mod Herning. Den fulgte vi til Skelhøje. Her var de i gang med at gøre klar til byfest, vi gjorde stop for at spise vores medbragte frokost. Vi havde jo fået tidlig morgenmad, så sulten trængte sig på. Som de andre dage blev der heller ikke i dag tid til en middagslur. Turen gik videre til Lysgård, hvor vi besøgte ”E Bindstouw”. Her fik vi en fortælling om Blicher og ”E Bindstouw”. Besøgte også kirken.
E' Bindestouw
Det er Blicher til højre
På vejen ud af Lysgård besøgte vi højen, hvor der er rejst en sten til minde om Blicher, der var også et postament på stedet.
Nu gik det nedad med næsten 50 km. i timen mod den sydlige ende af Hald Sø, men herfra gik det opad mod toppen af Dollerup Bakker. Heroppe sad Kasmus og ventede på os, der var allerede dækket bord med hjemme bagte boller med pålæg, en øl og også noget til de små glas, havde han medbragt. Da vi troede vi var færdig, kom der kringle og kaffe på bordet. Det er snart blevet en hel tradition at vi møder Kasmus på vores cykelfærd. Og han havde selvfølgelig fundet et sted med den smukkeste udsigt over Hald Sø.
Fantastisk udsigt, noget af det, som gør turen til en god oplevelse.