Rundt i det Sydfynske Ø-hav

Gammelkarles XII. cykelfærd Anno 2008.

Deltagere: Høje Talsmand Peter Sætteskipper – Raadsskriver Mogens Raadmand – Kassebevarer Erik Brødbager - Erik Dæk-Skifter – Leif Sildegører – Kurt Skolemester og Paul Altid Glad.

Møde- og startsted var i år på Als, i lillestaden Havnbjerg hos Høje Talsmand – det er i nærheden af en større virksomhed – Danfoss kaldet.

Dag 1. 10/8

På den tid af dagen, hvor Solen står højest, havde Høje Talsmand kaldt til samling i sin Vaaning, hvor Talsmanden og hans Viv - Ingelise - tog imod Gammelkarlene efterhånden, som de Osende Kærrer dukkede op med cyklerne på stativerne. Pludselig dukkede Erik af Ålborg op – og vi troede han måske skulle være den 8. cyklist, som skulle med på færden. Erik bor i nabolaget, så Ingelise og Peter havde inviteret ham med til vores startfrokost. For øvrigt havde Erik været ude i egen Abildgård og samlet en bæreposefuld ”ævler” – så Gammelkarlene blev godt ”befrugtede” til Cykelfærden. Men allerførst diskede Ingelise op med alt godt fra havet – lune retter – pølse- og ostebord – dertil en lille én til halsen – humlebryg og en enkelt bøvsevand.

Ingelise var godt klar over, at Karlenes overfyldte ”vomme”, ikke skulle belastes for hårdt – så hun havde stillet en trailer frem, hvor Karlene kunne anbringe cykeltasker – telte og soveposer, for senere at bringe det ned til Mommark færgeleje, hvor ”snekken” senere på dagen skulle sejle os til Søby på Ærø. Det var begyndt og småregne – så på med regntøjet – inden vi besteg ”Jernhestene”.

Med en kraftig sidevind fra vest - ja, den var så kraftig, at Erik Dæk-Skifters regnslag posede ud til venstre, så bagfra kørende biler troede han ville dreje, og derfor sagtnede farten, indtil de opdagede, at det blot var vinden, der markerede bevægelsen.

Første postament - Høgebjerg (81 m) blev besteget, og udsigten nydt – alt mens regnen var stilnet af – og regntøjet kunne pakkes ned – og turen kunne fortsætte ned gennem det skønne Als til Mommark, hvor Ingelise holdt med bil og trailer. Indholdet af traileren blev hurtigt fordelt til ”cykelholdet”, som efter en god halv stund kunne trille om bord på ”snekken” og vi sejlede til Ærø.

Efter to-tre km kom vi til Søbygård. Oppe fra højen med voldanlæg, var der en flot udsigt, og Kurt Skolemester kunne berette om forne tiders slag mod Venderne – det var vidst i kong Niels’ tid. Snart var vi i Bregninge – og fandt ”Den Grønne Gren”, hvor vi skulle overnatte. Hurtig teltrejsning – de 3 var endog dobbeltsikret, da de blev rejst under et fast telt i kro haven. Det er historien om ”livrem og seler”.

Dag 2. 11/8

Årle på morgenen blev de Karle, som ikke allerede var oppe, vækket af solopringningen fra den nærliggende Kirke i Bregninge. Det havde ikke regnet om natten og solen stod højt på himlen, alt mens LeifSildegører, som på vanlig vis var i gang med at koge vand til kaffe, the og barbervand til Erik Dæk-Skifter, samt æggekogning. Vi var nogle stykker, som skulle op på ”Synnehøj” (68 m) – en lille afstikker, uden bagage, som andre Karle passede på. 

Farvel til ”Den Grønne Gren” og ud til Vodrup Klint med en flot udsigt og en strid vind ind fra syd. Et storslået landskab åbner sig for ens fødder, når man står på kanten af den flade mark. ”.. tre kæmpemæssige trappetrin fra havet op til øens højder … Fra randen af den øverste klintekam har man det mærkeligste indtryk af fænomenet – det er som at stå på trinene i et gigantisk amfiteater, hvor havet er arenaen.” (citat fra folder om Vodrup Klint)

Med vinden i ryggen – gik det strygende nedad mod Ærøskøbing, hvor nyrøget fisk blev indtaget til Karlenes frokost på havnefronten. Efter den obligatoriske middagslur gik turen videre mod de næste postamenter – først Dunkær – derefter Galjehøj – beliggende med en indbyrdes afstand på ca. 500 m – og lige høje (53 m). Videre langs bugten til Marstal, hvor vi var inde og se kirken med de mange kirkeskibe – den bar rigtig præg af at være en søfartskirke. Efter teltslagning var vi nogle stykker, som cyklede ind til søfartsmuseet, og fik en god times rundgang inden det lukkede. Her var Erik Dæk-Skifteren god vejleder og fortæller. (Erik er frivillig arbejder på Aabenraa søfartsmuseum). Der er forskel på en skibstegning og skibsmaleri – spørg bare Erik.

Jeg tror godt jeg kunne have brugt et par timer mere derinde – det er et besøg værd.

Dag 3. 12/8

Dagen startede med lidt ”støvregn” – nøjagtig som for 10 år siden – da lå vi på selv samme campingplads. Teltene blev pakket sammen – godt våde. Ned til havnen, hvor vi ventede en kort tid på færgen til Rudkøbing. Efter overfarten, var det planen, at vi skulle have cyklet til Skovgaard på Sydlangeland. Dette blev ændret til Rudkøbing campingplads – mest af hensyn til næste dags tur til Strynø, med en kortere vej til færgen. De våde telte blev pakket ud – og sat til ”tørre”. Efter frokosten var vi 5, som cyklede ud i den Sydlangelandske natur. (Erik Brødbager tog sig en ordentlig middagsskraber – alt medens Høje Talsmand på vanlig vis passede godt på teltene.)

Med regntøjet som eneste bagage – gik turen gennem de mange små hyggelige landsbyer ned til Langelandsfortet, men med under 1 time til lukketid fik vi ikke lov til komme ind. (Der var ellers kommet en del nye ting siden vi var der sidst for 10 år siden – bl.a. 1 ubåd.) Nå – vi cyklede videre mod nye højdepunkter ”Fakkebjerg” (37 m) – bjerget indeholdt også et stort bunkeranlæg – fra toppen havde vi den flotteste udsigt til Bagenkop – Gulstav mose og skov (stævningskov) og Dovns Klint, som vi senere var nede på – og fik taget nogle billeder. På vej mod Bagenkop ligger Hulbjerg Jættestuen – et af Langelands flotteste fortidsminder, der blev også grundigt undersøgt. Bagenkop havde før i tiden en livlig færgetrafik til Kiel – men den er indstillet – så havnefronten i dag er et eldorado for lystsejlere og feriehuse.

I udkanten af Bagenkop, delte vi os op i 2 grupper – Erik, Leif og Kurt – tog ”vestkystvejen” op til Humble. Da Mogens undervejs havde haft nogle problemer med gearskiftet, valgte jeg at følges med ham ad den slagne landevej tilbage til Rudkøbing. Her var de 2 hjemværende Karle over mobilen blevet adviseret om vores lidt sene ankomst, så de havde reserveret et bord til middagen på en nærliggende restaurant. Det lynede og tordnede, da vi efter et par stunder senere var nede ved teltene igen, og en enkelt byge blev det også til, inden vi gik til ro.

Dag 4. 13/8

Dagen startede med sol og skyet vejr og en kraftig vind fra sydvest. Mogens Raadmand havde denne formiddag valgt, at besøge cykelsmeden for at skifte sit defekte gear ud med et nyt.

De resterende Karle cyklede østpå gennem Simmerbølle til næste postament ”Oldenbjerg” (39 m)

Herfra havde vi en flot udsigt til Spodsbjerg, Langelandsbæltet og Lolland – og som gårdejeren sagde, havde hans køer, der græssede på ”bjerget” – et dyre-velfærd, som man egentlig burde betale noget mere for produkterne heraf?? Cykelruten førte os nordpå til Tranekær, hvor vi lige rundede slottet – inden kursen igen blev vendt til sydvest – gennem Ravnebjerg skov – forbi en gammel gravhøj, som lige fik et besøg – inden vi – i strid modvind – kørte sydpå til Rudkøbing, hvor Mogens ventede med et nyt gear og frokost til Karlene. Solen skinnede fint, men drivende skyer trak hen på eftermiddagen sammen til en mægtig torden- og regnbyge. Teltene blev endnu en gang pakket våde sammen inden vi cyklede ned til havnen, hvor ”Strynboen” lå og ventede. Efter en halv times sejlads, var vi på Strynø og blot 500 m senere var vi midt i Strynø by, hvor aftenens og nattens værter – Annlisbeth og Bent Christensen, gav os en hjertelig modtagelse. Hele græsplænen blev stillet vores rådighed – og inden længe havde alle fundet den ”bedste plads”. De våde telte blev hurtigt rejst – inden et kraftigt regn og tordenvejr, tvang os ind i teltene.

Det var blevet tørvejr igen, så vi kunne lige nå øens postament (10 m), inden aftensmaden, som Annlisbeth og Bent var i gang med lave. Vi var kun lige kommet uden for Strynø by, før et uvejr brød løs, og regnen stod ned i stænger, lyn og torden bragede voldsomt. Vi stod i læ ved et hegn ud til vejen, ca. 20 min., inden uvejret var drevet over. Ind over den flade stubmark lå postamentet. Tilbage ud vestpå, hvor der ligger en gammel mølle. Her på øens vestside, havde vi en fin udsigt til Strynø Kalv. På vejen tilbage blev skole og kirke lige beset.

Det er som regel Leif Sildegører, der kender en spejdekammerat, som vi besøger, når vi er på cykeltur – men denne gang var det Erik Dæk-Skifter, som kendte Annlisbeth og Bent. Erik havde godt nok fortalt lidt om parret vi skulle besøge - en mad- og vinskribent – som bl.a. har fået udgivet Michelinguiden og en 3-stjernet bog med berømte madsteder i Frankrig.

Jeg var selv under en ”Methotrexatbehandling” mod mit eksem – (en mildere form for kemokur)

så jeg ikke måtte drikke alkohol, derfor blev det til en masse hyldedrik og bøvsevand. Men med et besøg hos en vinkender, måtte jeg simpelthen ”synde” lidt.

Det skulle ellers have været en udendørs grillaften, men Annlisbeth og Bent bestemte, at det skulle være indendørs – så der var dømt ”råhygge” i de lavloftede stuer. Renvasket og omklædte, blev vi budt indenfor – grillpølser blev sat på bordet, og der til blev skænket et glas mousserende Alsacevin – (det har jeg aldrig prøvet før) – men den friske perlende drik, passede fantastisk godt til grillpølserne – samtAnnlisbeth´s hjemmebagte brød og skåle med dejlig frisk salat til. Senere nogle dejlige stykker kød med en pragtfuld rødvin til, med en herlig eftersmag.

Snakken gik livligt – først præsenterede Gammelkarlene sig for værtsparret – om hvad vi havde beskæftiget os med, mens vi var arbejdsramte. Så tog Bent over, og fortalte om sin eventyrlige livsbane og samtidig var han en brav sagafortæller. Han kunne berette om Strynø, at det var den tætteste befolkede ø i Danmark - næst efter Amager. Når vi så kunne læse i en folder om øen, der er beboet af 220 personer, heraf 50 børn. Ifølge Lademanns leksikon i 1980 var der 243 indb. Og ifølge Raunkjærs leksikon fra 1950 var der 512 indb. Det var nok på den tid, der havde været 2 mejerier, som Bent kunne fortælle om, alt mens kaffen kom på bordet – og hyggesnakken bredte sig. Det blev sent, inden vi tørnede ud i de klamme telte.

Vi har været på mange højdepunkter på vores cykelfærd – dette var så sandelig en af dem. Stort SUS til Annlisbeth og Bent.

Dag 5. 14/8

Vi fik pakket de klamme telte og da færgen skulle sejle kl. 8 (tror jeg nok) havde vi snakket om at indtage morgenmaden, når vi kom til Rudkøbing. Det havde Annlisbeth og Bent åbenbart hørt – de var simpel hen stået tidlig op – havde smurt nogle klemmer – sat juice på de udendørs borde – så alle cykelkarlene blev godt beværtet – også her ved afrejsens stund. Vi sagde farvel og tak til værtsparret for et hyggeligt og gæstfri ophold på Strynø.

Efter en halv stund med ”snekken” ”Strynboen”, var vi igen på Langeland – og med en kraftig sidevind fra syd – asede vi os op over Langelandsbroen til Siø og Tåsinge, hvor næste postament i Bjerreby (26 m) – inde i en stor hvedemark - blev beset af os andre – kun Erik Dæk-Skifter vovede sig derind ad et kørespor. Der skulle jo tages et billede. Videre ad cykelruten nordpå til Landet, hvor himlens sluser pludselig åbnede sig – på med regntøjet – og så gik det nedad mod Valdemar Slot gennem skoven, med et lille ophold ved Ambrosius Stub Egen, hvor Kurt Skolemester berettede om Ambrosius´ lyrik, og hans senere virke, som skoleholder udi Ribe. Ved ankomsten til Valdemar Slot, tittede solen atter frem, og regntøjet blev pakket ned for resten af dagen.

Gennem den skønne Troense by op til campingpladsen, bag nordsiden af denne dukkede kæmpehøjen med postamentet op – Ingershøj (61 m). Her oppefra var der den skønneste udsigt ned over Svendborg Sund med bro og by – samt Thurø og Tåsinge. Videre over broen til Fyns land og vestpå til Rantzausminde, derefter nordpå til næste postamentet Egense (54 m). Frokosten havde vi bestemt os for at skulle indtages, når vi kom til Ollerup – men den overdækkede udendørs

Pavillon, som vi havde besluttet os for – var optaget. Med knurrende maver cyklede vi ad den gamle banesti mod Vester Skerninge – og her bag et hegn var der pludselig både bord og bænke. Vommene blev fyldt op med mad og drikke – ellers du´r helten ikke. Videre ad banestien – gennem Vester Skerninge, hvor den stedlige kro blev undersøgt for den kommende aftensmad. Den var midlertidig lukket – så det var den stedlige pizzarestaurant, som blev foretrukket. Men vores overnatningsplads lå i Ullerup ca. 3 km længere vest på.  Teltene blev hurtigt rejst, og vi var nogle Karle, som ikke havde fået nok af dagens postamenter. Vi kunne lige nå et par mere, inden aftensmaden – de lå lige i nærheden. Først Mørkebjerg, og ca. 5 km mod nord Eskebjerg (68 m).

Tilbage til Ullerup og aftensmaden i Vester Skerninge.

Dag 6. 15/8

Flot solskin fra morgenstunden – og teltene kunne pakkes tørre sammen. Op på ”Jernhesten ”og ned til Fjellebroen by ved Nakkebølle Fjord – med en flot udsigt mod Avernakø, som skulle besøges næste dag. Rundt i inderfjorden forbi det gamle Sanatorium og op til næste postament – Balkenbjerg (48 m) med en herlig udsigt til Avernakø, Bjørnø, Horne Land og Faaborg. Videre mod Faaborg, hvor vi skulle møde Klaus og hans Viv Bente, samt min egen Viv Ellen – ved Sundet på et nærmere aftalt mødested. Klaus med Qvinder holdt på en P-plads, en 7-800 m fra mødestedet.

Bagagen blev læsset af og vi cyklede om for at hente frokosten – der skulle indtages oppe på kanten af Sundet. Qvinderne fik hurtig lagt en dug på bordene – og Gammelkarlene fik fundet Humlebryg, Bøvsevand og Dr. Nielsen sat frem, alt mens Bente og Ellen fik sild fra salten hav, samt anden gumlekost fra de medbragte termokasser. Vi var blevet tilpas sultne, så frokosten blev nydt i det skønneste solskin med en fin udsigt over Sundet. Selv den ”lune ret” havde Bente sørget for – alt mens der blev skålet og fortalt historier. Frokosten sluttede med kaffe og kage. Stort SUS til Ellen, Bente og Klaus for en veltilberedt frokost.

Turen var ikke slut endnu – selv om jeg forlod cykelholdet efter 259 km, med godt kammeratskab og højt humør. Beretningen er skrevet, som jeg husker det og set fra min cykel.                              Måske er der en anden, som kan berette om det sidste døgn af cykelfærden.

Det var en overdådig frokost, vi der indtog. Jeg kan kun tilslutte mig suset. Og så blev den tilmed indtaget i det smukkeste solskinsvejr med flot udsigt mod Fåborg

Én mand fattigere begav resten af kortegen sig mod Fåborg havn til Lyøfærgen. På færgeturen kunne vi forudse, at det smukke vejr ikke ville holde, idet tunge og mørke regnskyer nærmede sig fra sydvest. Og knap nok var vi kommet i land, før regnen stod ned i stænger. Men som det altid er sket i verdenshistorien indtil nu, holdt den op igen, og vi begav os op over den idylliske Lyø. Dvs. de fleste af os. Vi var så heldige, at en frivillig blev tilbage ved færgelejet og passede på vores bagage, så vi andre med lettede cykler kunne begive os på vej. Vi beså bl.a. kirken og kirkegården, som er ret usædvanlig med små buksbomhække imellem gravene.

Turen gik også ud vestpå, hvor vi så Klokkestenen, som er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Mange fortællinger knytter sig til klokkestenen, blandt andet, at man må få et ønske opfyldt, når den afgiver sin lyd. 
Klokkestenen ligger omgivet af store træer tæt på vandet, hvor der er godt badevand med sandklitter og en stenet, men flot strand. Herfra gik turen videre ad markveje til et udkigstårn, hvor man kunne observere fugle, kreaturer og det smukke landskab.

Der blev også tid til at nyde en is og en kop kaffe, inden vi cyklede ned til stranden ved østsiden af øen og videre strandlangs tilbage til færgen, hvor vi heldigvis fandt både bagage og vagtmand uskadte. Vi havde nemlig kun tidsrummet imellem to færgeafgange (4 timer) til vores rådighed, inden vi skulle videre til Avernakø, hvor vi skulle overnatte.

Måske skulle man lige, før vi forlader øen, genopfriske, at det var under en jagttur på Lyø i 1223, at Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar blev taget til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". I 1225 løskøbtes Valdemar for 45.000 mark, ifølge overleveringen penge som for en stor del var indsamlet af danske kvinder, som solgte deres smykker for at få kongen frigivet.

Sejlturen til Lyø tog 40 min., og turen videre til Avernakø under ½ time.

Vi ankom til Avernakø lidt før kl. 18. Så skulle der fourageres, inden vi kunne lave vores aftenæde.

Men det skulle ikke være noget problem, da Talsmanden havde en aftale med stedets købmand om, at han ville holde længe åbent af hensyn til os. Men det havde han (altså købmanden) bare glemt. Vi fik dog kontakt med ham, og både grillmad, éngangsgrill og brød til dovren blev sikret, inden vi begav os de 1½ km tilbage til den primitive teltplads i nærheden af færgelejet.

Imens Høje Talsmand Peter Sætteskipper, Raadsskriver Mogens Raadmand og Kassebevarer Erik Brødbager gjorde klar til aftenæden, svang Erik Dæk-Skifter, Leif Sildegører og Kurt Skolemester sig endnu en gang i sadlen for at bese et postament (Ravnebjerg 32 m?) næsten ved østenden af østøen.

Hen gik det i susende fart over den smukke ø og over Drejet til østøen, hvor Leif Sildegører genkendte stedet, hvor vi skulle bort fra vejen og op i skoven til Ravnebjerg. Gennem brombærkrat måtte vi kæmpe os frem, før vi fandt postamentet. Og så igen i vild fart tilbage, hvor aftensmaden var klar. I den lyse sommeraften indtog vi turens sidste middagsmåltid. Sent blev det, inden vi krøb til køjs denne aften.

Dag 7. 16/8

Vi måtte årle op, da vi skulle nå morgenfærgen til Fåborg. Og vi nåede det kun lige inden færgeafgang. Ja vi var faktisk så heldige, at færgen tudede længe inden, den lagde til. Det fik os til at ile med at pakke teltene sammen og få det hele på jernhestene. Desværre blev det ud over det ildfulde ridt over øen ikke lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med øen og dens tusindårige historie.

Vel tilbage på ”fastlandet” (Fyn har broforbindelse både mod vest, øst og syd), deltes vi i to grupper, idet Erik Dæk-Skifter og Leif Sildegører ville udnytte tiden og bese et par postamenter på turen mod Bøjden. Vi andre valgte den slagne vej over det skønne Sydvestfyn, og i magsvejr nåede vi i god tid til frem til Bøjden, hvorfra vi sejlede til Fynshav. Dette skete med turens ubetinget største færge, i sammenligning med mange af småfærgerne nærmest en oceandamper.

Vi skiltes i Fynshav, hvor Ingelise holdt med traileren spændt efter osende kærre for at aflaste trætte Gammelkarles sidste rejse. Mange Gammelkarle kunne lære meget af Høje Talsmand om, hvordan man serviceres af sin Huldre. Høje Talsmand Peter Sætteskipper, Raadsskriver Mogens Raadmand og Kassebevarer Erik Brødbager cyklede op gennem Als Sønder- og Nørreskov til Høje Talsmandens våning, hvor deres osende kærrer var parkeret, mens Kurt Skolemester begav sig på jernhesten mod Ribe. Det skal tilføjes, at han ved Strandelhjørn (mellem Hovslund og Bevtoft) blev indsamlet af sin huldre.

En minderig og veltilrettelagt tur var til ende med besøg på ni øer og med syv sejlture. Ældste deltagere var 72 år, yngste bliver 65 i januar 2009. Mest imponerende var Poul Altid Glads færd med kæmpebagage (bl.a. et villatelt) på en cykel med tre gear. Det skete, at det kunne knibe at få fourageret, men der var heldigvis altid nok af ”mundvand”.