Lolland, Falster og Møn

Ruten 2016

Cykelfærden 2016

Deltager: Viggo Træskærer, Erik Dækskifter, Jon Rimsmed, Kristian Den II, Palle Lænkefører, Svend Erik Regnebræt og Birger Pedal.

Viggo og Jon var med for første gang. Inden for de sidste par uger var der to afbud på grund af helbredsmæssige årsager, først var det Leif Sildegører der måtte melde fra og 4 dage før afgang kom der også et afbud fra Mogens Raadmand, de ønskes begge en god bedring. Nu har jeg været med 7 år i træk, hvor Leif har været med hvert eneste år. Hvem skal nu fortælle alle vittighederne og vi fik ikke Leifs hjemmelavede sild til frokost den første dag ØV.

Lørdag den 6. august drog vi afsted. Fra Aabenraa havde Erik Jon med og de samlede Viggo op i Årøsund. Svend Erik og Birger Tog Færgen fra Fynshav kl. 08.00 og Palle måtte klare sig selv, nu hvor Leif ikke kom med. Kl. 11 skulle vi mødes ved færgen i Spodsbjerg undtagen Kristian Den II, han stødte først til dagen efter.

Svend Erik og Birger ankom til Spodsbjerg i god tid og benyttede lejligheden til at handle ind til frokost og morgen mad til det første døgn. Frokosten som skulle indtages i Spodsbjerg inden vi skulle med færgen kl. 12.15, blev ændret til frokost på færgen. Klokken var næsten 11.30 inden de andre to biler dukkede op, med undskyldninger om kø på motorvejen, var årsagen til, at de ikke var der kl. 11.00.

Straks blev det første problem konstateret, da cyklerne blev taget af bilerne, opdagede Erik at forhjulet var fladt. Årsagen var, at den havde hængt således, at den var kommet i berøring med udstødningen på den store Volvo, hvilket havde medført, at der var brændt hul i dæk og slange. Erik pillede hjulet af og kørte til Rudkøbing, hvor han fandt en venlig lokal borger på en tankstation, hun kørte foran og viste vej til en cykelsmed, på den måde nåede Erik tilbage og fik pakket cyklen inden færgen sejlede. Vi måtte indkassere en lille byge inden færgen sejlede. Vi mente ellers at det med dækafbrænding var forbeholdt ungdommen. Om Erik nu skal skifte Skovkarle navn til Erik Dækbrænder eller Burning Erik må Skovrådet tage stilling til.

Det var så anden gang Erik stillede til start med fladt forhjul.

Frokosten blev købt og indtaget på færgen og vi satte os ned i det fjerneste hjørne af bistroen og sneg os til at drikke vores medbragte øl. Humøret var høj, for nu var turen startet og vi kunne se frem til medvind når vi kom til Tårs. På overfarten blev jeg valgt som referent, der var ikke andre forslag og Erik meldte sig som Kassebevarer på turen. Der var godt med fart på tværs over Lolland og fint vejr, snart måtte vi stoppe for at smide overtøjet. Første mål var Pederstrup Slot.

Tekst fra Hjemmeside.

Siden åbningen af Reventlow-Museet i 1940 har det være muligt at besøge C.D.F. Reventlows enkle empirehovedbygning på herregården Pederstrup midt i den stemningsfulde park omgivet af århundredgamle egetræer og to mindre søer. Sammen med hovedbygningens smukke interiører udgør museet med parken en helstøbt herskabsbolig, som den kunne have taget sig ud omkring år 1800.

I museets tykke mure gemmer sig imidlertid spor, der går endnu længere tilbage i historien, og som sammen med omgivelserne fortæller om herregården Pederstrups turbulente udvikling fra befæstet lensmandsbolig til moderne museum. Et par km. fra Pederstrup besøgte vi Kong Svends Høj, Det er en jættestue hvor kammeret er 12,5 m. lang og dermed Danmarks næst længste Jættestue og en af de mest kendte.

                                                        Kong Svends Høj

Tilbage til referat.

Nu var der ikke langt til Femø færgen, men først skulle vi lige op på Bavnehøj syd for Birket, det er Lollands højeste punkt med 30 m. Her står der også et postament, som både Erik og Birger havde besøgt tidligere ligesom de fleste postamenter på Lolland og Falster. Vi havde ikke mærket vinden, men på højen var der sus i den. Vi kørte tilbage gennem Birket og vinkede lige til postamentet nord for byen inden vi nåede ud i blæsten ved Kragenæs. Her var der lige tid til en is inden afgang til Femø.

Vi ankom til Femø kl. 18.20 og var fremme ved vores lejrplads (Fasangården) kl. 18.40 efter 42 km.. Det var et ældre ægtepar der havde gården, hvor der også var lejligheder og Galleri. Vi slog lejr under æbletræerne og købte et par flasker æblemost til vores morgenmad. Svend Erik Havde bestilt bord på kroen til kl. 20.00. På turen derop fik vi mærket modvinden. Der var godt gang i den på kroen, der havde været Jazz Festival på øen hele ugen og der var derfor mange mennesker på øen. Efter en god middag cyklede vi i medvind tilbage og lavede en kop sorten drik fra Java, som vi indtog i galleriet, hvor der var elkedel til rådighed. Der er godt nok mørkt kl. 23 herude på landet, så vi skulle passe på badunskvatterne.

Søndag den 7. august.

Efter en dejlig nat i sengehalmen tog vi plads ved rundbordet i gården, hvor vi indtog vores morgen æde. Vi fik pakket det hele sammen og besteg jernhestene kl. 09.15. Erik, Palle og Birger cyklede venstre om for at besøge postament Issemose, resten tog den højre om. Vi mødtes ved færgen, godt vi kom i god tid, festival folket var allerede begyndt at stille sig op i kø med trækvogne, barnevogne og andre alternative transportmidler. De havde sat Fejø færgen ind på ruten, den er større end Femø færgen, den sejlede efter festival planen og afgik derfor ikke til den tid der ellers stod i planen, men en halv time senere.

Da den ankom, tog de først en masser biler ombord og da de endelig lukkede op for øvrige passagerer, blev der hurtig kaos ombord, vi kom lige med, men cyklerne blev næsten presset på plads af bovporten, havde vi været spredt lidt mere i køen, var de næste nok først kommet med to timer senere, men det var en stor lettelse, at være ombord på den propfyldte færge, mange stod stadig i land og måtte vente på den næste.

Lige uden for Kragenæs besøgte vi Dodekalitten. Det består af 6 høje granit skulpturer, men planen er der skal være 12. Under 4 sten er der højtaler der spiller musik.

Tekst fra hentet fra hjemmesiden.

Ideen til DODEKALITTEN opstod, da komponisten Gunner Møller Pedersen i 2006 oplevede billedhuggeren Thomas Kadziolas land art projekt ”Anemarken” ved Søllestedgård på Lolland. Komponisten foreslog billedhuggeren at skabe et lollandsk ”Stonehenge”, 12 meget store stenstøtter med hoveder i en cirkel på åben mark. Efter 3 års betænkningstid accepterede Thomas udfordringen på betingelse af, at Gunner lavede musik til værket. Det gør han nu, men først skrev han ord. 09.09.09 forelå det første sagn om Lolernes historie

Thomas Kadziola

Thomas Kadziola besluttede allerede som syvårig at blive kunstner. ”Født i 1962, selvlært”, står der i hans biografi, men det var påvirkninger fra mange store kunstnere, der førte ham frem til debut som billedhugger på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989. Skulpturen var af granit, Thomas foretrukne materiale sammen med jern. I 1991 deltog han atter i KE med en 3m høj svejset jernfigur af en nøgen olding. Siden har han vekslet mellem jern og granit, og han er kendt langt udenfor landets grænser for især sine store udtryksfulde stenhoveder.

Et af de største står i Aswan i Egypten, men hans værker findes også i Tyskland, Polen, Belgien, Frankrig og Kina. Han har fra begyndelsen i 1997 været en af de mest markante bidragydere til kunstfestivalen Lys Over Lolland, og der findes grupper af hans stenhoveder flere steder i landet, i Borup og Vordingborg, ”Anemarken” ved Søllestedgård, 6 på Dronninglund Kunstcenter, 2 + 4 i Nykøbing F. og 3 på havnefronten i Nakskov.

Thomas er født i Tårnby på Amager, men i 1988 flyttede han til Lolland, først til ”Højmøllegård” nord for Horslunde, og i 2011 til ”Ellemosegaard” ved Herritslev. På marken foran denne skal han i løbet af 10-12 år hugge de næste figurer til DODEKALITTEN.

Gunner Møller Pedersen

Gunner Møller Pedersen er født i Århus, 1943, og som dreng spillede han klaver, harmonika og trompet. Efter et år som militærmusiker uddannede han sig ved Det Jyske Musikkonservatorium, 4 og i 1970 flyttede han til København med et 3-årigt legat fra Statens Kunstfond for at blive freelance komponist. Her oprettede han sit eget Octopus Studio, lavede film- og teatermusik og ikke mindst rumlig elektroakustisk musik, bl.a. ”MUSIKZAG” sammen med Fuzzy i 1972. Det foregik i Ny Carlsberg Glyptotek, som siden blev hans faste base, først med ”PANOPTICONCERT” i 1974 og fra 1976 og derefter 23 år frem, ”Elektronmusik i Vinterhaven”, hvortil han skabte sit hovedværk ”ET LYDÅR” (”A SOUND YEAR”) 1977- 1982.

http://www.dacapo-records.dk/da/

Efter 12 år i København flyttede han med sin familie til den gamle skole i Løjtofte på Lolland, og her har han i over 30 år skabt mange mindeværdige musikbegivenheder, bl.a. ved ”Halmiaden” 1991, ”Svanesang” 1996, og ”Havfruer” 1998, operaen ”Rottesken” med tekst af Günter Grass 2000 og balletten ”Taurini” 2001 på Lys over Lolland. I 1997 blev han tildelt Livsvarig Ydelse af Statens Kunstfond. På en lollandsk mark med udsigt til Smålandshavet skaber vi et syngende monument, som skal give alle, lokale som tilrejsende, en oplevelse af storhed, nærhed og skønhed, folkevandring og bofasthed, stolthed og ydmyghed, fortid, nutid og ikke mindst fremtid, den kommende tid.

DODEKALITTEN (græsk: Tolvstenen) er 12 stenstøtter, hver 7-8m høje, hvor de øverste 2m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum af en cirkel med 30m indvendig diameter. Stenstøtterne rejses uden synlige fundamenter, og de synger!

Under en kreds af siddesten indbygges et 12-kanal lydanlæg, som lader rumlig elektroakustisk sang og musik, skabt til stedet, klinge inde i cirklen på daglig basis året rundt.

Legender, sagn og sange om LOLERNE, et folk, der for længe siden kom til landet og gav det navn, danner baggrund for en højst nutidig fortælling om samarbejde mellem forskellige kunstarter og det lokale samfund. Værket viser os Lolernes og dermed vores baggrund for et demokratisk samfund, hvis urform er samråd, hvor fællesskabet udtrykkes i sang, og hvor bevidsthed om fortiden udtrykkes som respekt for forfædrene, der oprindeligt kom langvejs fra, fra landet mod syd, hvor vandene steg for 7.500 år siden og sendte Lolerne på rejse.

Nogle af dem slog sig ned på den ø, vi nu kalder Lolland, og der er 5 vidnesbyrd om den rige kultur, de efterlod overalt, hvor de bosatte sig. Alene på kyststrækningen fra Ravnsholt til Ravnsby er der bevaret mere end 70 gravhøje, hvoraf flere er jættestuer.

Omkring gården Ellevehøj er der nu kun 4 tilbage, jættestuen Glentehøj og 3 andre høje. Her genrejser vi Lolernes Ring, DODEKALITTEN, og lader de nye Loleres forfædre synge.

Tilbage til referat.

Inden vi forlod området fandt vi et bord og her indtog vi vores frokost, med flot udsigt til Fejø og Femø. Turen gik videre til Bandholm, et strid stykke med sidevind og det udløste en stor is ved havnen i Bandholm. Videre i medvind til Sakskøbing, hvor vi indtog en kop kaffe på torvet. Her kom der en SMS fra Kristian, han var nået til Maribo og i medvind kan en ung mand jo hurtig cykle de 9 km. der er til Sakskøbing. Han dukkede da også op således vi måtte holde tilbage for ham da vi skulle ud på vejen mod Guldborg.

I udkanten af Guldborg nåede vi alle syv frem til dagens mål, som var en campingplads, det blev til 54. km.. Vi fandt en fint lille plads tæt ved borde og toiletter. Her slog vi vores bomuldshytter op. Det første der bliver spurgt om når vi ankommer tik en campingplads eller restaurant er: Har i WIFI her. Det er nok mest vores ungdomsafdeling, som består af Kristian, Svend Erik og Palle. Vores senior afdeling består af Viggo, Erik og Jon, jeg må affinde mig med at være midt imellem som den tredje yngste og ældste.

Efter et dejligt varmt bad cyklede vi en tur rundt og så på gamle Svenske og Danske skanser, som Viggo viste os rundt til. Vi fandt byens eneste spisested ved lystbådehavnen og kunne igen drage mætte tilbage til lejren og brygge en kop sorten drik fra Java og en lille en til at sove på.

Mandag den 8. august en dag med masser af medvind.

Afgang fra Guldborg kl. 09.30 over broen og mod nord ad cykelrute 7 til Vordingborg. Første pause var ved Vålse kirke. På den videre tur forlod vi cykelruten i Nørre Vedby og kørte over Orehoved og kom ud til ruten igen lige syd for Storstrømsbroen. Nu var vi på vej ind i Viggo Træskæres land og han overtog vejvisningen. Da vi nåede Masnedø trak vi jernhestene ned af en stejl sti, hvor der var cykling forbudt. Her faldt der nogle dråber og nogen begyndte at finde regnklæder frem, men kunne snart pakke dem væk igen. Vi kørte under broen og kørte på østsiden mod nord indtil vi kunne op på broen mellem Masnedø og Sjælland. Lige inden vi forlod øen kom der en vindstød og tog fat i Eriks papirer, de blev hentet ind, undtagen et A4 ark som endte i sundet, inden den nåede at blive postet som flaskepost.

Viggo førte os af en rigtig fin rute rundt langs kysten, et område med faste poster, så vi havde fået udleveret et kort i målestok 1:4.000. Vi passerede gennem 6 låger med ca. 50 meters mellemrum. Vi fulgte en fin sti indtil vi kom ind til enden af Nordhavnen. Herfra blev vi ført ud forbi en kæmpe villa, som tilhører Morten Olsen, videre ud af den gamle jernbane mod Nyråd. Vi endte hos P.B. Jensen Viggos svoger en lokal skovkarl, som havde en frokost klar til os. Palle og Birger kendte også PB fra feltsport.

Viggo førte os nu videre ned gennem Vintersbølle Skov, hvor den lokale Skovkarleklub er stiftet. I skoven gjorde vi stop ved Valdemas Stenen. Der beskrev et sagn om at kong Valdemar var redet efter vand til en såret kriger og hans hest havde hamret Hoven ned i en sten og her var blevet et 6 hul, der blev fyldt med vand, som kongen tog med tilbage og fik redet sin kriger. Der er stadig et hul i en af stenene og der står vand i.

Vi fortsatte via Bakkebølle over motorvejen og ind i Stensby Skov. Nu fik Viggo problemer med gearet på cyklen, kunne ikke skifte gear, Kristian fik den placeret i et lavt gear, som Viggo måtte køre i resten af vejen. Kort efter kom vi til Kristians sten, men vi så aldrig stenen, men kun hullet som den havde lavet i slangen. I den nordlige ende af Langebæk Skov kom vi ud til vejen lidt øst for Kalvehave. Det var planen vi skulle sejle med postbåden Røret fra Kalvehave til Nyord, men det måtte aflyses på grund af blæsten.

Vi tog turen over broen, hvor der var en kraftig sidevind. / det er stillingen på jernhesten set bagfra på vej over broen. Det var rigtig ubehagelig oplevelse, med smal sti, høj, kant, kuling og biler der kørte ved siden af. Et lille stykke inde på Møn måtte vi have en is og styrke os på. Da vi forlod stedet igen kom Jon gående over vejen imod os, og der var en der udbrød ” Det er første gang vi har en der har glemt sin cykel”. Men Jon havde bare været ude et ærinde for sig selv.

Efter 68 km blev bomuldshytterne slået op på campingpladsen i Stege og vi fik os et velfortjent bad. Aften ædet blev indtaget på et meget speciel restaurant i Stege, man pegede sin bøf ud i køledisken, forsynede sig med tilbehør fra buffeten og til drikke varer blev der udleveret en chip, som skulle sættes i, så kunne vi selv skænke op af såvel øl som vin og man betalte pr cl. Chipen blev aflæst ved betaling. Et rigtig smart koncept.

Tirsdag den 9. august

I dag skulle bomuldshytterne ikke pakkes samen, vi skulle på rundtur på Møn. Viggo fik afleveret sin jernhest til reparation og lånte en anden hest til turen. Kl. 09.30 startede vi turen mod øst, tog den nordlige cykelrute på vej ud og der var medvind, men mange bakker, det blev turens bjerg etape, lige noget for ungdomsafdelingen. Vi købte snoller (bom) ved brugsen i Borre. Vores første mål var Liselund Parken.

Fra hjemmesiden.

Lystslot fra 1700-tallet

Liselund er et romantisk haveanlæg med lystslot, småbygninger og havemonumenter. Det er anlagt i slutningen af 1700-tallet som lyststed for Antoine og Lisa de la Calmette. Liselunds nyklassicistiske lystslot er opført i 1792 af arkitekten Andreas Kirkerup. De velbevarede interiører er formentlig udsmykket og møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Chr. Lillie. Liselund er en sjældent bevaret helhed – lige fra den store have til det lille møbel. Morgengave til Lise Liselund Park blev anlagt i slutningen af 1700-tallet og er et af Danmarks og Nordens fineste eksempler på den romantiske eller "engelske" havekunst. Et stemningsfuldt sted, der samler hele verden i tidens ånd.

Det nuværende Liselund blev i 1783 købt af ejeren af Marienborg på Vestmøn, kammerherre og amtmand Antoine de la Calmette (1752-1803). Han blev uddannet som kornet i livgarden og blev i 1772 udnævnt som ritmester. I 1777 blev han gift med Anna Catherine Elisabeth Iselin, kaldt Lise (1759-1805). Alt tyder på et meget lykkeligt ægteskab, og Antoine viste hende i hele ægteskabet "en utrættelig elskers ridderlig sværmiske kultus". En fremmed diplomat karakteriserede hende som: "en kvinde, der præsenterer sig fuldkomment vel og som man uden modsigelse bør sætte i de smukke damers række". 7 Ægteparret var velbevandret i litteratur og kunst, og på deres dannelsesrejser i Europa blev de begejstret for Rousseaus naturfilosofi, som bl.a. fandt sit udtryk i de romantiske haveanlæg, som de besøgte. Det er her dele af inspirationen til Liselund blev hentet.

Parken blev anlagt i årene omkring 1790, med Antoine selv som primus motor. Såvel parkanlægget som bygningerne er bearbejdet ned i mindste detalje med stor kærlighed til stedet og den person, som navngav parken: Liselund er en kærlighedsgave til fru Lise.

Liselunds Guldbrud

Desværre døde både Antoine og Lise tidligt. Deres eneste søn kammerherre Charles de la Calmette (1781-1820) blev i 1810 gift med Martha Mackeprang (1788-1877). Kammerherren havde ingen heldig hånd i økonomi, og da ægteparret var barnløst, blev Liselund efter kammerherrens død solgt til Frederik Huitfeldt Levetzau. Kammerherreinde de la Calmette blev boende som enke på Liselund Slot i 57 år. Det fortælles, at hun til sin dødsdag levede i den overbevisning, at hun stadig var ejer af stedet - og at den nye ejer lod hende blive i den tro. Martha havde en stor omgangskreds. Nogle af Guldalderens største kunstnere som Oehlenschläger, H.C. Andersen og Thorvaldsen var blandt gæsterne. Digteren Vilhelm Birkedal har hyldet hende således: Hun sidder saa stille: en Guldbrud trods enkehaaar, sin Ungdoms-Kærligheds minde hun vogtede i halvhundred`Aar. Med sin kærlighed til stedet var det, som om hun havde "indaandet naturens sjæl i sin sjæl; hun var "lundens klareste billede". Hvid var hendes yndlingsfarve, alt måtte være hvidt omkring hende: Duerne, ænderne, hønsene, kalkunerne, selv påfuglene og den hvide rå, der fulgte hende som en hund. Ingen synlige minder fra ungdommens dage blev rørt eller flyttet. Det er Martha, der har æren for at parken i dag står, som den blev anlagt for 200 år siden.

Fra referat

Det er ikke så meget slottet folk kommer for at se, men mere den flotte park, som den er omgivet af. Parken hører i dag under nationalmuseet.

Inden vi forlod stedet fortærede vi noget af den medbragte væske.

Nu skulle vi ud på det svære tekniske stykke ned gennem skoven mod Møns Klint, godt vi var på jernhest, det kostede 35 kr. at parkere en Osende Kære. Vi gik ikke ind for at se det nye geocenter, men i stedet en tur til udsigtspunkterne inden vi indtog en frokost, 35 kr. for et stykke flad smøre brød.

Turen gik videre meget nedad det første stykke inden vi igen kørte ind i muren op mod Kongsbjerg, hvor vi måtte ud på en halv times vandreturfor at besøge postamentet, imens tog Viggo, Palle og Jon en lur. Indtil til nu havde der ikke været tid til en middagslur efter frokost, hvilket nogle Karle ikke er helt tilfreds med, men der blev taget revanche senere. Fra Kongsbjerg havde vi en sej tur mod vinden tilbage til Stege i alt 48 km.. Viggo fik købt sin Jernhest fri for godt 500 kr. Kaffe og kage på campingpladsen. Alle fik et bad og nogen også en lille lur inden vi skulle ud og spise.

I aften spiste vi kinesisk.

Onsdag den 10. august

Afgang 09.20, efter 200 meter første stop for Viggo, der skulle have vendt cykeltaskerne for at kunne træde pedalerne rundt, resten fortsatte ind til torvet, da Viggo kom, måtte vi vente på to andre Karle der lige skulle ind og hilse på damerne i Matas butikken. Endelig blev vi klar til at kaste 8 os ud i modvinden mod Bogø, vi tog den sydlige rute ned til Fanefjord Kirke der er meget speciel med sine kalkmalerier i loftet. Nu ud på dagens værste stykke over dæmningen fra Møn til Bogø. Fra Bogø med færgen Ida til Stubbekøbing, der var kun cyklister med på denne tur ca. 20.

Det tager 12 min at sejle over, skal man cykle fra Bogø til Stubbekøbing er der 65 km. M/F Ida sejler i sommerhalvåret fra medio maj til medio september, samt i skolernes efterårsferie.

Der sejles en dobbelt tur hver time fra kl. 09 til 18. M/F Ida er bygget på Stege skibsværft i 1958, man valgte at bygge et træskib

Både fordi det var billigst og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end på en stålfærge. Ida vejer 120 tons og er 30 m. lang og 8.13 m. bred, kapaciteten er 12 personbiler eller 100 passagerer.

I lokalområdet er der dannet foreningen Idas venner med over 600 medlemmer.

Stubbekøbing er Falsters ældste købstad (1354).

Ved ankomst til Stubbekøbing fandt vi et bord 25 m. færgelejet, vi flyttede det lidt, således vi sad i læ af et skur. Palle og Erik kørte op i byen og handlede ind.

Under spisning dukkede der en bil op og en dame steg ud og præsentrede sig som Marianne, hun ville gerne transportere vores bagage til Væggerløse, da vi skulle bo i hendes have i nat. Alle tog mod tilbuddet om at få transporteret bagagen, enkelte afleverede mindre end andre.

Fra Stubbekøbing fulgte vi Østersøruten, først ud til Falsters nordøstlige punkt, hvor vi hele vejen kunne se over til Møn, hvor vi kørte for et par timer siden. Vi ændrede kurs til stik syd ned gennem Korselitse Skovene, gjorde et lille ophold i det idylliske Hesnæs, undtagen ungdomsafdelingen som var foran og suste lige forbi. I Hesnæs har mange huse strå på vægge og gavle. Lidt længere mod syd holdt vi pause og fik en is ved Pomlenakke, herfra er der er udsigt til Møn.

Næste stop var Generalens hus. Da vi kom ud af skovene fik vi vinden imod os og især på det sidste stykke hvor vi kørte mod vest for at komme frem til dagens mål by, som var Stovby lige øst for Væggerløse. På den sidste del af dagens etape måtte Viggos jernhest pumpes nogle gange for at nå frem til målet.

Vi fandt en dejlig teltplads, med læ fra alle sider i haven hos Birgers søster. Her lånte vi en grill og fik kul og tænd blokke leveret. Senere kom der en kasse med 12 Hancock øl, leveret af Birgers bror, som arbejder på bryggeriet. Viggo fik lappet sin jernhest medens Svend Erik og Birger cyklede til brugsen og købte ind til grillmad, det blev til nakkekoteletter og stærke pølser med chili, men det viste vi ikke da vi købte dem, spist blev de. Afslutningsvis leverede Marianne en dessert, så alle Karlene blev velforsynet inden de lagde sig i sengehalmen.

Torsdag den 11. august.

Jeg cyklede efter morgenbrød og imens Karlene stadig brummede i bomuldshytterne, da jeg kom tilbage, var de begyndt at få øjn og i gang med at forlade sengehalmen. Inden længe sad vi bænket ved langbordet, hvo vi indtog vores morgen æde. Så skulle der ryddes op, grill, bord, stole og dug skulle stilles på plads igen. Kl. 09.50 var Karlene klar til afgang. Der var ikke så meget vi skulle se undervejs i dag så Erik havde besluttet sig for at stå for underholdningen under turen.

Vi kørte ud over Hasselø over broen ved Nykøbing og da vi nærmede os Toreby kom der lidt regn og vi gjorde ophold i en tunnel, hvor cykelstien gik under vejen. Nogen anlagde regnklæder andre sikrede bagagen mod regn, men inden vi forlod stedet var det holdt op med at regne, fordi vi lige skulle bruge 10 min. på at finde Eriks briller, han havde kun cyklet 50 meter ud af tunellen da han opdagede, at brillerne ikke sad der hvor de skulle. Karlene gik frem og tilbage og ledte i begge sidder af cykelstien. Jeg stod lidt længere fremme og ventede, men gik så ned for at tage billede af de søgende Karle og så dristede jeg mig til at se i tasken, som Erik havde på styret og her lå brillerne, gensynsglæden var stor. Men tror I jeg kunne overbevise Erik om, at de havde været der hele tiden, han var sikker på jeg havde anbragt dem der, men heldigvis var der to pålidelige Karle der så på.

Nu var det videre mod Maribo, hvor største udfordring var at finde de overgange over jernbanen som var åbne, flere var nemlig lukket på grund af, at de var i gang med at forhøje viadukterne med henblik på elektrificering af banen.

Men det lykkedes os at finde frem til Øster Ulslev, hvor Erik mente at han skulle give en omgang for at have sinket Karlene i 10 min.. Vi købte også ind til frokost, som vi indtog ved Maribo søerne lidt senere, i dag blev der tid til en lang middags lur efter frokosten og det passede Karlene fint med en lur i læ og solskin. Herfra var der kun ca. 12 km. til Maribo, men stadig en del modvind. Vi nåede Maribo Sø Camping kl. 16.15 en plads der lå tæt på byen.

Kl. 18.30 cyklede vi ind til byen, parkerede jernhestene og gik lidt rundt, der var et stort international marked på torvet, men de var så småt ved at lukke ned. Aften æden blev indtaget på Ebsens Hotel, 6 Karle fik biksemad medens den sidste Karl valgte oksesteg fra buffeten. Igen var det roulade til kaffen hjemme på pladsen inden sengehalmen kaldte.

Fredag den 12. august.

Afgang fra Maribo Camping kl. 09.20. Inden vi forlod Maribo, var vi inde og se domkirken, hvor Monrad havde været Biskop i to omgange. Af erfaring handlede vi også ind til frokost på vej ud af Maribo, vi havde tidligere oplevet mange landsbyer uden købmand.

Vi drog nu ud i modvinden og fulgte vejen mod Rødby nogle km. inden vi drejede mod vest, for at komme cykelrute 89. Der blev gjort ophold ved en mindelund, hvor der var markeret, hvor højt vandstanden var ved stormfloden i 1872, her et godt stykke inde på Lolland. Der var også en rundkreds af sten, med navne på alle de gamle amter, det var dengang der var noget der hed Sønderborg Amt, Åbenrå Amt og Haderslev Amt.

Vi kørte nu stik vest et langt stykke og nåede til Dannemare. Her var der bord og bænk i et grønt område ved kirken, der var også en brugs, som vi kunne have handlet ind i, men forsyninger havde vi slæbt med hele vejen fra Maribo (30 km.). I dag fik Karlene en lang middagslur på det bløde græstæppe.

Nogle få km. vest for Dannemare drejede vi til højre og kørte direkte mod nord og kørte 6 – 7 km. i medvind indtil Nakskov, hvor vi var kl. 14.30. Her tog vi afsked med Palle, han skulle hjem og til fest om lørdagen, han fortsatte derfor de 15 km. til færgehavnen i Tårs og han er kommet godt hjem, kan jeg fortælle.

Resten af selskabet fortsatte ud langs Nakskov Fjord til campingpladsen ude ved Hestehoved, som vi nåede efter dagens 44 km., ikke nogen lang distance for Karle der efter en uge var ved at være i god form og havde gode ben og hård hud på bagen.

Efter vi havde fået pløkkerne i den hårde jord, var der tid til hygge og afslapning. Inden middagen var vi på en lille vandre tur ned til havnen, for at se hvorfra postbåden Vestas sejlede ud til Enehøje, derefter gik vi en tur rundt på Kuddeholm, som er en lille halvø ved fjordens udmunding. Herud for lå brændevins stenen, hvor fiskene i gamle dage tog den sidste dram inden de sejlede på havet og så fik de først den næste når de igen passerede stenen på vej ind i havn. Vi indtog en god middag på Fjord Restauranten, lige ved siden af campingpladsen. ¤ Karle fik noget med fisk og to Karle valgte fransk bøf. Da det var sidste aften, var de tre Karle der syntes du skulle have en bananasplit til dessert.

Tilbage ved bomuldshytterne gik Kristian den II i gang med at tænde op på bålpladsen, således vi kunne sidde om den luende ild og nyde vores kaffe og senere en øl, palaveren gik lystig og kl. blev 23.30 inden vi indtog vores plads i sengehalmen.

Lørdag den 13. august.

Efter morgenæde pakkede vi sammen for sidste gang, vi skulle være klar til at sejle fra lystbådehavnen kl. 09,15. Vi lod Jernhestene stå på campingpladsen og gik ned til anløbsbroen, undtagen Viggo der tog cyklen derned, vi har bevilget ham et nyt knæ eller to, men han har heldigvis ingen problemer med at cykle.

Vi steg ombord på postbåden og ankom til Enehøje en lille times tid senere, her havde vi et ophold på godt en halv time. Vi besteg øens højeste punkt på 17 m.. Her fandt i postamentet der kun var 30 cm. Høj og stod i noget brombærkrat. Brombærrene var store og fine og smagte rigtig godt. Enehøje havde tidligere været beboet af Grønlands fareren Peter Freuden, som havde rejst 4 hval tænder over postamentet og den var derfor let at finde.

Sejlturen fortsatte rundt på Fjorden helt ud til Albuen, hvor vi gik i land og spiste vores medbragte frokost i et gammelt udkigstårn fra den kolde krig.

Sejlturen gik nu tilbage mod Nakskov, men vi skulle først lægge til i Langø og på Enehøje, hvor vi skulle have nogen med tilbage, som stod af på udturen.

Kl. 13.15 var vi tilbage ved jernhestene og kunne tilbagelægge de sidste 15 km. til Tårs, hvor vi nåede færgen kl. 15.15. I Spodsbjerg tog vi afsked og sikrede os, at Eriks jernhest var placeret forsvarligt bag på Volvo en, således at dækkene ikke blev brændt af på hjemturen.

Næsteårs tur går til Salling, Mors og Thy og Palle har meldt sig som tilrettelægger.

Sus

Birger Pedal