Nordjylland
Karles Cykelfærd 2017 nr. 23
De fleste er klar til start i Skive, en mangler en cykel og to mangler en hjelm.
Turen gik i år til Thy og Vest Himmerland og var tilrettelagt af Palle Lænkefører. Vi mødtes i Skive søndag den 6. august kl.11, vi kunne ikke mødes før, da vi først drikker alkohol efter kl. 11. Birger Pedals’ bror stod klar med en Hancock øl, så vi kunne få en perfekt start på turen.
De Osende Kærre blev parkeret i nærheden af Skive station. Til vores store overraskelse var Peter Sætteskipper i sin egen Osende Kærre, han havde ellers meddelt, at han ville køre sammen med Kristian den II, men det skulle senere vise sig, hvorfor han havde valgt sin egen løsning.
Vi var 4 Karle der mødtes hos Erik Dækskifter kl. 0800, Jon Rimsmed mødte 15 min. senere uden cykelhjelm, som Susanne havde glemt at give ham med. Hans søn måtte derfor hjem og hente hjelmen og de mødtes derefter ved samkørsels plads Rødekro. Vi pakkede om, Birger Pedal havde 4 cykler på og i bilen, medens Mogens Raadmand havde en cykel bag på, og senere Palles’ fra Kolding. Birger Pedal og Svend Erik Regnebræt kørte direkte til Skive. Her var tre Karle (Peter Sætteskipper, Leif Sildegører og Kristian den II) mødt op i hver deres Osende Kærre. Viggo Træskærer måtte desværre melde fra på grund af en trist hændelse i familien. Leif Sildegøre havde været omkring Viggo og hente de af Viggo fremstillede kombinerede æggebæger og smørerbrædder og de meget vigtige små glas, som Viggo havde lavet en ny kasse til.
Den ledsagende Osende Kærre blev pakket med det meste bagage og turen kunne starte, dagens chauffør var Mogens Raadmand.
Vi startede ud i modvind og sådan var det hele dagen på de 48 km., Vi måtte have to mand i front, for at kunne skærme Peter Sætteskipper og hans lette udgave af en jernhest af for vinden. Vi fandt ud af byen og ind på cykelruten mod Vinderup. Efter 9 km. nåede vi til Rønbjerg, her havde Mogens Raadmand fundet en halvåben, men overdækket pavillon, hvor vi kunne sidde i og spise turen første frokost og Leifs’ sild blev nyt i fulde drag. Flere Karle vil gerne sove til middag, men det blev der ikke meget tid til, da turen var startet sent på formiddagen.
Vi fortsatte mod Vinderup og i Sahl 4 km. før Vinderup mødte vi Birger Pedals’ fætter og hans kone, som bor i Vinderup, de var ude at cykle en tur. De ville ellers godt cykle med til Vinderup og lave kaffe til os, men det tillod tiden desværre ikke.
Vi stred os videre mod Struer med Venø bugt på højre side og med udsigt til Venø færgen. I Struer besøgte vi B&O museet. De første radioer blev lavet i 1925 og man kunne så følge udviklingen gennem årene op til i dag. I samme bygning var der også et museum for Johannes Buchholtz.
Johannes Buchholtz
Johannes Buchholtz kom til Struer i 1902, hvor han som trafikassistent fik arbejde ved Statsbanerne. I 1908 blev han gift med Olga og i 1911 flyttede de ind i et nyopført
hus, som de selv havde tegnet i alle detaljer.
I 1915 indledte Johannes Buchholtz et betydeligt forfatterskab med romanen 'Egholms Gud', og i de følgende år fulgte bog på bog. I 1924 kunne han opgive arbejdet ved jernbanen, og indtil sin død i 1940 var Johannes Buchholtz en af Danmarks mest læste romanforfattere.
Struers
hjerte
Forfatteren Johannes Buchholtz' hus er en kronjuvel i Struer Museums samling. Den smukke og særprægede villa fra 1911 rummer et af Danmarks bedst bevarede interiører fra 1920'erne og 1930'erne, og den er samtidig et
originalt og smukt kunstnerhjem.
Der er mulighed for at komme ind og se huset hver dag kl. 13 og 15.
Aktiviteten er inkluderet i entréen.
Olga og Johannes Buchholtz gæstfrie hjem var et populært samlingssted især for Limfjordsegnens digtere. Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg og Johannes V. Jensen, men også Piet Hein, Liva Weel, Axel Salto, Sigurd Svane og mange andre kunstnere kom på besøg hos Buchholtz.
Kl. 17.45 nåede vi frem til campingpladsen i Toftum Bjerge lidt uden for Humlum. Vi satte os på jernhestene for at tilbage lægge de 1½ km. ind til Humlum kro, hvor der var buffet’. Da vi kom retur, var vi nogle stykker der var oppe og se solen gå ned i Limfjordens munding ved Thyborøn inden vi borede os ned i sengehalmen og faldt godt i søvn.
Mandag den 7. august Humlum – Agger.
Kl. 07.30 var der tegn på liv på vores plads, det var oppe fra senior afdelingen jeg hørte de første spæde lyde. Seniorafdelingen er dem over 70, medens ungdomsafdelingen er dem under 70. Kort efter stod jeg op og da jeg vare klar og sengehalmen var puttet i sækken, gik jeg op og købte rundstykker, smør og kaffe. De havde ikke æg i kiosken, det var noget af en katastrofe, hvordan skulle Gammelkarlene komme i gang uden et blødkogt æg til deres morgenmad, de ville ikke være nemme at være sammen med resten af dagen.
Kristian den II havde åbenbart tænkt det samme, så han tog sin jernhest og red til Humlum og hentede æg og dagen var reddet. På nabopladsen stod der et bord med masser af stole, nogle Karle mente, at der kunne vi sidde og spise morgenmad, de dukkede nok ikke op sådan en tidlig mandag morgen, så vi sad behageligt og indtog morgenmaden.
Kl. 10 var alt pakket og vi var klar til at drage videre mod Thy. Dagens chauffør blev Peter Sætteskipper. Vinden var kommet om i sydøst, det betød medvind efter de første to km., Det første stykke var ad hovedvej 11 på en smal stribe på 30 cm. Og med bilerne såvel store som små sussende forbi indtil vi nåede Oddersund Broen, herefter var der cykelsti eller cykelrute ad mindre veje. I Hvidbjerg mødte vi Peter Sætteskipper, der stod klar med kolde øl og uret havde heldigvis lige passeret 11, så det var helt legalt at få dagens første øl, uden at skulle søge om dispensation.
Vi var på en plads midt i byen, her stod der et skilt med teksten ”projekt babybom i 2016 14 piger og 10 drenge” da vi var der stod der 9 stokke på plænen, vi konkluderede at det var antallet for 2017.08.21 På den videre tur begyndte det at småregne. I nærheden af Hilligsø Teglværk var der et lille hus med glasfacade ud mod vandet, her var der ophængt plancher der for klarede om forsøg med bølge energi i årene 2000 – 2008. Der var bænke langs væggen, Karlene tog plads på bænken, medens Peter Sætteskipper og Palle Lænkefører kørte længere frem ad ruten, for at se om de kunne finde et bedre sted, men de ventende Karle besluttede sig for, at de ville blive her og holde frokost. Da de to Karle kom tilbage måtte de overgive sig og acceptere stedet. Der blev gjort klar med buffet og vi kunne nyde maden i læ og tørvejr og med panorama udsigt over Limfjorden. Det var svært at få Karlene ud i det dårlige vejr, så opholdet blev på næsten to timer.
Nu var det op på jernhestene og videre mod Vestervig. Vi havde aftalt at følge rute 12, men 4 Karle fortsatte lige ud ad en anden vej, medens 4 Karle drejede til venstre ad rute 12, begge hold var en blanding af Senior- og ungdomsholdet. Inden vi nåede frem til Vestervig tog regnen til og vi nåede alle frem til Vestervig Kirke mere eller mindre våde afhængig af udstyr. Vestervig Kirke er nordens største landsby kirke.
Det er også her vi finder Liden Kirstens’ grav. Min far er døbt i Vestervig Kirke.
Folkevisen om Liden Kirsten og Prins Buris og deres grumme skæbne fortæller, at dette ulykkelige par er begravet på Vestervig Kirkegård. De to skulle ifølge folkevisen være i familie med Valdemar den Store og Dronning Sophia. Man mener dog at de to begravede var et søskende par, der var omkring 50 år da de døde og ikke har kongelige gener.
Fra Kirken var der kun 3 km. til dagens mål Krik Camping, hvor flere af Karlene havde boet i forbindelse med årets påskeløb. Da vi var blevet våde, besluttede vi at leje to hytter til overnatning.
Kl. 18.45 var vi klar til at cykle til Agger kro, hvor vi fik dagens ret, som bestod af hønsefrikasse og masser af kartofler. Efter spisning var vi en flok Karle der cyklede lidt rundt og fik set Vesterhavet og de Sorte Huse,
Inden vi mødtes i luksus hytten og fik en øl.
Tirsdag den 8. august. Ager – Nr. Vorupør.
Vi kom allerede klar kl. 09.30, det plejer ellers ikke at ligne Gammelkarlene, at være klar så tidelig, men det kan skyldes, at vi havde sovet bomulds hytter og derfor hurtig kunne pakke sammen. Peter Sætteskipper var dagens chauffør igen. Vi cyklede ad kyststien op til den 35 meter høje Lodbjerg Fyr, hvor vi tog de 132 trin for at komme op og beundre udsigten. Efter en times ophold videre mod Lyngby, hvor vi skulle møde forplejnings vognen, på vejen gjorde vi ophold ved Hvidbjerg V. Aa kirke i ved Svankjær, hvor jeg var inde og hilse på nogen af min fars familie som var begravet her.
Ved det gamle redningshus i Lyngby mødte vi Peter Sætteskipper, huset var indrettet med 8 sovepladser, køkken og toilet, det var til overnatning til dem som benyttede Vesterhavsstien. Uden for var der bord og bænk, hvor vi kunne indtage frokosten. Kristian den anden cyklede lige de sidste to km. ud til kysten, og tog en dukkert inden frokost. Der var ikke blevet købt rugbrød, så der var kun 1½ rundt om til hver, men Mogens Raadmand havde en vandmelon som blev slagtet, det hjalp lidt på humøret hos de sultne Cykelkarle. Flere Karle fik sig en lur på græsset, Karlene elsker lange pauser, alt under 1½ time er ikke en rigtig pause. Vejret var med os i dag – ingen regn.
Herfra gik den gamle rednings sti videre mod Stenbjerg, den var kun anvist som en vandre sti, men efter en snak med en lokal, blev det besluttet at prøve den. Men efterhånden som vi kom derud ad, kunne jeg godt forstå, at den kun var angivet som vandre sti. Men det var en flot tur på de 5 km., mellem klitter og store arealer med lyng der stod i blomst.
Efter 5 km. i første gear og enkelte passager, hvor vi måtte trække jernhesten nåede vi endelig frem til Stenbjerg, her kunne vi nyde en is, medens vi havde udsigt over Vesterhavet. Jeg mødte en af mine tidligere kollegaer fra min tid ved forsvaret.
Vi kunne nu klare de sidste 5 km. til Nr. Vorupør camping, hvor bomuldshytterne blev rejst i et klit landskab tæt på Vesterhavet. Kl. 18 gik vi til hotel Klitheden for at spise kinesisk mad. Det startede med at værten forklarede om hotellet og sit liv og hvordan han blev gift i Kina. Hans kinesiske hustru fortalte om de forskellige retter. Det var ikke de traditionelle retter med alt det indbagte, som man ellers plejer at få på en kinesisk restaurant, men en rigtig lækker buffet var det. Kl. 21 begyndte det at regne og vi krøb i sengehalmen or regnen tog til, det var nu bomuldshytterne skulle bestå deres prøve, men et kvarter senere kravlede vi ud igen, da regnen ikke blev til noget, men den vendte kraftig tilbage senere på natten.
Jon fik afprøvet sit lille telt uden oversejl, helt tæt var den vist ikke.
Onsdag den 9. august Nr. Vorupør – Frøstrup.
Da vi stod op så vejret meget truende ud, vi pakkede derfor sammen og kørte ned til campingpladsens center bygning, hvor vi kunne sidde ved borde under overdækning. Æggene blev kogt i køkkenet og serveret med nænsom hånd, de var jo blødkogt. Jon skulle også prøve Leifs’ æggehoved fjerner, med det resultat at han pludselig sad med et kvast æg mellem fingrene, han måtte hurtig gøre noget og i den forbindelse kom han til at bevæge sig ind på dametoilettet, da han kom ud igen, var der samtidig en dame på vej ind, hun sagde til ham, du godt klar over at det er dametoilettet, hvor til Jon svarede, det ved jeg godt, men det var en nødsituation. Senere har han indrømmet, at han ikke var klar over det var for damer.
Først en nat med vand i bomuldshytten og så et kvast æg mellem fingrene, et uheld kommer sjældent alene.
Peter Sætteskipper havde besluttet sig for at tage hjem til Ingelise, det var altså derfor han selv var kørt til Skive, det gav ham mulighed for at smutte i utide. Nu kommer han desværre ikke med Hvalpsund – Sundsøre Færgen den sidste dag, de søgte ellers en sætteskipper jf. deres hjemmeside.
Kl. 10.30 kørte Mogens Raadmand afsted til Skive sammen med Peter, medens de resterende 7 Karle først tog en tur ned til Nr. Vorupør Havn, hvor gutterne fik lov til at se kutterne. Inden vi forlod Nr. Vorupør var kl. blevet 11.30. Turen gik gennem Tvorup Plantage hvor vi løb de to sidste etaper af årets påskeløb.
Vi fortsatte igennem Sjørring og videre til Thisted, hvor vi lige fik en kraftig byge da vi var kommet ind i byen. Ved lystbådehavnen mødte vi Mogens, der var kommet retur fra Skive. Her spiste vi frokost i en overdækket pavillon og med udsigt til Mors. Kristian den II ræsede lige ind i byen og købte noget røget fisk.
Vi fik os kæmpet ud af Thisted gennem Sennels og videre til Hovsør, hvor vi igen mødte Mogens og nu var der tid til endnu en pause, der var behov for væske, fra den Osende Kærre som har indbygget et køleskab.
Lidt senere nåede vi frem til Østerild, her kunne vi betragte de mange kæmpe vindmøller. Kristian den II og Erik Skifter kunne ikke nøjes med at se dem på afstand, de cyklede ind til dem for at klappe en vindmølle.
Vi andre fortsatte lidt længere nord på og efter kort tid nåede vi Thy Lejren. Her stod Palles’ søster Mona ude ved vejen og ventede på os. Hun viste os vej ind til hendes bolig, her kunne vi rejse vores bomuldshytter i hendes have, Jon foretrak gæstehuset, efter den våde nat han lige havde haft. Vi brugte tiden på at køre noget brænde ind i hendes skur, det lå i en stak uden for grunden. Mona serverede kaffe og te.
Da alle var klar fik vi en rundvisning i lejren, den dækker et stort område og husene ligger ikke så tæt, men er spredt godt ud over hele arealet. De havde lige haft festival med et par tusind mennesker.
Mona boede i et hus med udendørs mult toilet i et overdækket hjørne ved huset og med udsigt til haven, Der var dog strøm indlagt i huset, varmen fik hun ved hjælp af brænde.
Kristan den II gik i gang med at lave bål, så han kunne stege de bøffer der var blevet købt ind. Imens var vi nogle der fortsatte med at køre brænde ind. Palle kunne på facebook se at Erling Gravmester var høj på den gamle Lillebælts bro, han kunne så melde tilbage at cykel Karlene var høje i Thy Lejren.
Da bålet var klar, blev bøfferne stegt over åben ild, ikke noget med grillkul her, de blev spist med velbehag og vi fik kartoffelsalat til.
Aftenen gik med hygge ved bålet og et par vin kartonner blev skyllet ned med et par øl og der blev også forsøgt med noget fælles sang, Kristian kunne levere melodi og tekst på mobilen. Hen mod midnat kunne vi så kravle i sengehalmen, efter en spændende aften i lejren, men vi kunne ikke tænke os at bo der. Alt væsken var ikke forbrændt, det var derfor nødvendigt, at komme op et par gange i løbet af natten.
Thylejren er et fristed i den forstand, at den rummer livet, livets udfoldelser, forviklinger, udviklinger. Den har plads til skæve eksistenser, fantasifulde kunstnere, omsorgsfulde mødre og fædre, shamaner, og hestekvinder og meget andet. Den er både del af Danmark og det samfund vi alle er del af, og samtidig er den meldt ud af bevidstløst forbrugerræs og samtalekøkkenkultur.
Thylejren ejes af foreningen "Det Ny Samfund" som er organiseret med generalforsamlingen som øverste beslutningsmyndighed, det vil sige, at der ikke er en bestyrelse eller en formand. Beslutninger bestræbes at blive taget i konsensus, men der
forekommer også afstemning.
Thylejren er et socialt eksperiment i sit 47. år
Torsdag den 10. august Thy Lejren – Tranum.
Vi vågnede op til en dag, der skulle se ud til at blive hæderlig hvad vejret angik. Der blev trukket lod om hvem der skulle køre den Osende Kærre de sidste tre dage, med en halv dag til hver. Jeg havde æren af at være den første, men så er det overstået.
Æggene blev i dag kogt på Leifs’ tranke sæt, så nu er det som i gamle dage, nede på jorden igen med det primitive – herlig.
Kl. blev lidt over 10 inden vi fik taget afsked med Mona og kunne forlade Thy Lejren. Første stop var et postament nord for Øsløse, derfra fortsatte turen ud over Vejlerne, hvor der blev gjort ophold ved fugletårnet midt i området.
Vejlerne
På grænsen mellem Thy og Hanherred findes en verden for sig - en ubeskrivelig oplevelse for naturelskere. Her ligger Vejlerne - Nordeuropas største fuglereservat - et ca. 6.000 hektar stort lavtliggende område, der ligger hen som græsenge, rørskove og brakvandssøer, et Ramsarområde af international betydning. Et mislykket afvandingsprojekt har her skabt et fredet paradis for fugle og fuglekendere.
Eftersom Vejlerne er fuglenes fristed, har mennesker ikke adgang til området, men fuglene kan studeres fra dæmninger og fugletårne. Mange sætter sig med kikkerter i hovedvejens rabat på Bygholm-dæmningen, men man får en større oplevelse af Vejlerne ved at benytte fugletårnene, bl.a. ved den gamle jernbanedæmning mellem Frøstrup og Vust. Her kan man gå ud i rørskoven på en smal gangbro.
Som formiddagens chaufør fortsatte jeg til Fjerritslev, hvor det lykkedes at finde et sted med borde og bænke, således de trætte Karle kan sidde og nyde frokosten i det gode vejr. Jeg har snart vænnet mig til, at en frokost pause kan vare op til to timer, det er ikke ualmindeligt at pauserne i løbet af dagen varer ligeså lang tid, som vi sidder i sadlen på cyklen.
Jeg over lod rettet til Svend Erik regnebræt. På den sidste del af turen holdt vi igen pause, denne gang kun 30 min.. Vi var nogle Karle der tog en grusvej gennem skoven, for at nå frem til postament Lehøj, Palle Lænkefører, som havde kørt turen igennem sammen med Marine, mente at asfalt vejen uden om var hurtigere, men da han kom, havde vi været oppe ved postamentet.
Nu gik det ned ad den lange bakke, som Palle lige havde cyklet op ad, den undgik vi ved at køre gennem skoven. Mogens Raadmand var ikke med oppe ved postamentet, så ham og Svend Erik var allerede i gang med at banke deres bomuldshytter op.
Efter et dejligt varmt bad, var der tid til at nyde en pilsner og holde rådslagning om transport til spisestedet i Brovst. Nogle havde ikke lyst til at cykle de 5 km. hver vej, så løsningen blev 8 mand i den Osende Kærre, der blev ikke brændt mange kalorier af på den tur.
Fredag den 11. august Tranum – V. Hornum.
Jeg hentede morgenbrød i brugsen i Tranum, æggene blev igen kogt på Leifs medbragte blus, jeg skrev tidligere, at det var som i gamle dage, men det passer ikke helt, det startede med sprit, men nu var det gas.
Formiddagens chaufør var Jon Rimsmed. Turen gik ad nogle mindre veje, vi susede afsted og så bliver der råbt nede fra seniorafdelingen ”det er ikke tour ‘de France det her, snart kunne vi se Limfjorden.
Vi passerede Aggersund broen cyklende, det stod vist et skilt med cykling forbudt, med underteksten ”trækning med cykler tilladt, men da havde vi cyklet langt, var meget tørstige Og skulle hurtig over til Jon som holdt på den anden side af broen ved Aggersund havn, hvor der også står et postament.
Her blev pausen på næsten en time, efterfølgende skulle vi bare cykle de sidste 5 km. ind til Løgstør, hvor vi igen mødte Jon på havnen til en frokost pause på næsten to timer. Medens nogle Karle faldt om på græsset cyklede jeg en tur ud langs Frederik den VII s’ kanal.
Da alle Karlene var klar og Leif Sildegører havde sat sig bar rattet i den Osende Kærre, kunne vi fortsætte ad den gamle jernbane mellem Løgstør og Viborg. Langs jernbanen var der fortæller bænke, hvor der i en holder bag på bænken sad en planche, som man kunne tage op og læse fra. De sidste 4 km. ind til campingpladsen måtte vi dreje væk fra jernbanen og igen blev der holdt en pause 1½ km., før vi var ved campingpladsen. Leif var nået frem, men efter hans egen forklaring havde han cirklet lidt rundt, inden det lykkedes ham at finde pladsen. For anden dag i træk fik jeg et varmt bad, kunne ikke springe over, da vi skulle på fin restaurant.
Igen var det 5 – 6 km. til spisestedet, så løsningen blev den samme som dagen før, Vi trillede afsted til Himmerlands Golfcenter, her var der flere restauranter. Flere fik en stegt rødspætte, nu havde vi jo været rundt langs kysten uden at få en rødspætte. Et par stykker valgte benløse fugle, men det var de ikke helt tilfreds med, de synes ikke sovsen var som da deres mor lavede den for mange år siden, men en stor dejlig kold fadøl fik vi til. Stedet er ikke kun for de velhavende, jeg så en ung pige med huller på bukser knæene, hun må være fattig, når hun ikke har råd til nye bukser.
Lørdag den 12. august V. Hornum – Skive.
Jeg stod tidligt op og fik pakket sengehalmen væk og læsset bagagen på jernhesten, nu havde den slæbt rundt på det alle de andre dage, så kunne den vel også klare den sidste dag. Inden de øvrige Karle stak hovedet ud af deres bomuldshytte, var det begyndt at regne. Morgenmaden blev indtaget under et overdækket område medens regnen tog til. Erik Dækskifter så tilfreds ud, hvorfor mon nu dette, jo – han skulle være chaufør om formiddagen. Men en anden fra seniorafdelingen gjorde ham selskab, så det tyndede ud i Cykelkarlene, nu var der kun to fra seniorafdelingen på jernhest. Det var som om, at dagens etape bare skulle overstås. I Farsø mødte vi forsyningsvognen første gang, men der var ikke nogen der var tørstig og ingen havde lyst til at se Johannes V. Jensen museet. I Hvalpsund var der heldigvis et madpakkehus og vi kunne indtage frokosten og den indkøbte røgede makrel og fiskefrikadeller tørvejr.
Men meget var vådt, især sko og strømper. Vi nåede at blive færdig med frokosten så vi kunne tage færgen kl. 12.30. Den sidste tur som chaufør ind til Skive havde Kristian den II vundet, men han kan åbenbart godt lide regnvejr og overlod opgaven til Mogens Raadmand, som også fik selskab af formiddagens co/driver.
Selv om regnen stadig silede ned, tog vi os sammen til at besøge Jeppe Åkjærs’ Jenle, turlederen trøstede os her med en is. Det regnede stadig de sidste 14 km. ind til Skive.
Jenle er navnet på Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem på halvøen Salling, der strækker sig ud i Limfjorden nord for Skive. Bygningerne ligger i et meget smukt område med to skove. I Jenles sydskov ligger Nanna og Jeppe Aakjær begravet. Området besøges hvert år af godt 30.000.
Hovedbygningen er opført 1906-07, og digteren og forfatteren Jeppe Aakjær flyttede ind sammen med sin hustru billedskæreren Nanna Aakjærs umiddelbart efter deres bryllup den 25. april 1907. Navnet Jenle er jysk og betyder alene eller ensom, og det var betegnende for ejendommens beliggenhed.
Da vi nåede startstedet i Skive, var de to Karle i den Osende Kærre allerede i gang med at pakke om, vi fik alle pakket bagagen og Jernhestene i de samme biler som det var i på turen herop.
Vi havde ingen punktering, de sidste par år, har vi ellers haft et fladt hjul inden turen startede.
En gang forlod en kæde sit tandhjul.
Vi cyklede i snit 50 km. pr. dag.
Tak til Palle for tilrettelæggelse af turen
Tak til Mogens Raadmand for at stille sin Osende Kærre til rådighed.
Tak til Svend Erik Regnebræt for jobbet som Kassebevarer på turen, vi slap med 2000 kr. pr. Karl.
Tak til alle øvrige Karle fordi, i havde lyst til at være med.
Birger Pedal
Referent
Valgt med 8 stemmer for og en imod.