Deltagere:

Per Allan Runemester (3) Turleder; Niels Sygehus (3) Chauffør på ledsagerbil; Arne Talerør (2) Turlederassistent; Kurt Skolemester (14); Birger Pedal (18); Palle Lænkefører (19)  2x med strøm; Hans fra Heden (7);  Kristian den II (10); Ib Wasa (1) debutant.

9 deltager, det samme som i 2025

Årets turledere var Per Allan Runemester og Arne Talerør, de havde gjort et stort forarbejde med at rekognoscerer det meste af ruten igennem.

Mandag morgen den 24. august kl. 9 mødtes 9 Karle hos Per Allan Runemester i Erritsø,

Vi startede med morgenæde i stuen rundstykker og blødt brød dertil sorten drik fra Java og livets vand.

Niels Sygehus havde tilbudt at være chauffør på en ledsager vogn, da han havde fået en skade der forhindrede ham i at cykle. Palle Lænkefører tilbød at stille sin osende Kære til rådighed, da han straks så en chance for at slippe for bagagen. Men Palle solgte sin bil et par dage før og købte en næsten ny Mercedes og den var åbent bart for fin til at være ledsager vogn, men så havde Kristian den anden en rumlig Citroen, som han stillede til rådighed. Turen var nu opgraderet til luksusudgave.

Palle Lænkefører cyklede med det meste af sin bagage hver dag, måske fordi han ikke kunne stille sin osende Kærre til rådighed.

Kl. 10.30 var vi klar til afgang, 8 Karle cyklede mod Vejle medens Niels Sygehus satte sig bag rattet i Kristians osende Kærre efter en kort omskoling.

1. ETAPE, den 24. august

Fra Erritsø snoede vi os efter turlederen ad gade og stier, da vi nåede FROS klubhus, måtte vi vente på Ib Vasa. Da han kom op til os, spurgte vi om der var noget galt, han havde pillet ved sin cykelcomputer og den var smuttet ud i græsset, men ikke blevet fundet, men vi skulle ikke lede mere efter den, da den ikke havde nogen værdi.

Vi fortsatte gennem Hannerup Skoven ad grusede og kuperede stier og kom til et sted hvor vi kunne passere jernbanen. Den stedkendte og velforberedte turleder fandt hurtig ud af byen medens turleder to holdt sig bagerst for at sikre alle kom med. Da vi nærmede os Børkop, svingede vi igen ind på ujævne grusveje, men det var der en grund til. Vi skulle hilse på en af Thomas Damsbos store trold no. 81 Ene Øjesten, som stod på en mark i nærheden af Børkop Vandmølle.

En trold af Thomas Dambo koster mellem 500.000 og 2.000.000 kr. afhængig af størrelse og materiale og der findes omkring 40 kæmpe trolde i Danmark.

Han har skabt 129 trolde fordelt i 17 lande.

Karle på besøg hos trolden Ene Øjesten

Da vi forlod Ene Øjesten kørte vi forbi Børkop Vandmølle rundt om Møllesøen igennem skovområde ad smalle og snoede stier indtil vi nåede på den anden side af Børkop.

Historien om Børkop Vandmølle:

Børkop Vandmølle kan følge sin spændende historie tilbage til det 16. århundrede. De nuværende bygninger blev opført i årene omkring starten af 1800-tallet, og mølleriet havde sin glansperiode frem til omkring år 1900. Depressionen og krigsårene tog hårdt på møllen, og den var i en slem forfatning, da Miljøministeriet i 1970’erne købte den.
Nationalmuseets mølleudvalg fandt Børkop Vandmølle bevaringsværdig og havde opsyn med et omfattende restaureringsarbejde, som Børkop Kommune gennemførte.
Vejle Kommune købte Møllen inkl. tilhørende areal pr. 1. oktober 2018. I 1960 blev Børkop Vandmølle fredet.

Restauranten er siden 1. januar 2020, forpagtet af Restaurant Børkop Vandmølle - efter forpagtningsaftale med Vejle Kommune. Mølleriet og Farbror Svends Samling drives af Børkop Vandmølles Venner efter "Låneaftale" med Vejle Kommune. I november 2019, blev Børkop Vandmølle kåret som Danmarks Smukkeste Vandmølle af Foreningen "Historiske Huse" ud af 17 nominerede kandidater.

Efter Børkop videre op ad en lang bakke langs hovedvejen, på toppen krydsede vi hovedvejen og kom til Andkær og videre mod Munkebjerg, herfra meget nedad til Vejle Fjord. Nu var der fladt langs fjorden ind under Vejlebroen med udsigt til bølgen og Fjordens hus. Det sidste stykke ind til enden af fjorden kørte vi på en sti langs Vejle Å.

På vej ud af Vejle på nord siden af fjorden, gjorde vi holdt ved Albuen lidt efter vi igen var passeret under motorvejsbroen, her er en stor fin rasteplads. Her kiggede vi langt efter ledsager bilen, men den kom kort efter. Nu kunne vi indtage vores første frokost på turen, med udsigt ind mod Vejle med bølgen.

Turen videre ud gennem Bredballe langs fjorden var præget af meget kuperet terræn, ved Tirsbæk strand kom vi ind på en grus sti helt nede ved fjorden. Efter en 90 graders venstre sving var der pludselig en bom med en smal passage og der blev bremset op, hvilket betød at Ib Vasa ikke nåede at klikke ud af pedalerne på sin racercykel og dette medførte, at han nedlagde Palle Lænkefører, der kom lige bagefter på sin tunge jernhest.

Nu var det op ad bakke hele vejen til Daugård og videre på cykelstien langs hovedvejen til Stouby. Nu susede vi ned ad til Rosenvold Camping, hvor vi ankom kl. 15.45, der stod to safaritelte telte klar til os. Alle bookede pladser var betalt forud, men her havde de ikke registreret betalingen, hvad det er endt med ved jeg ikke.

Vejret var til en dukkert i den yderste del af Vejle Fjord, fra en lang badebro, det blev vist dagens bad. Efter afslapning med sorten drik fra Java og et glas vin, var der tid til grill.

Kristian den II var grillmester med Ib Vasa som hjælper, der stod en gasgrill mellem de to telte til fri brug. Vores grillmester vil helst lave mad på bål, men det gik liga an med gas for en enkelt gangs skyld. Der var indkøbt svinekoteletter dobbelt så tykke som de normalt er, de fik derfor nogle ekstra minutter på grillen, men alligevel måtte flere af os have dem på grillen et par minutter mere, der blev serveret kartoffelsalat og rødvin til undtagen Arne Talerør som foretrak et stort glas portvin i stedet. Allerede kl. 21.30 var vi klar til en nat i teltet. Palle Lænkefører og Kristian den anden havde gang i en diskussion der trak lidt længere ud, men uden de blev enige.

2. ETAPE, den 25. august

Kl. 07.00 stak de første hovedet ud af bomuldshytterne og kl. 08.00 var vi klar til morgen æde i køkkenet. Nogle syntes det havde været en kold nat i teltet, jeg syntes nu det var meget passende.

Der var kun seks æg, tre måtte se langt efter et blødkogt æg, men da jeg står for at koge æg på turen, sikrede jeg mig et, morgenbrød var der rigeligt af.

Vi havde pakket det meste medens vi ventede på morgenbrød, der først kunne hentes kl. 8.

Kl. 09.15 var der afgang og efter 1 kilometer passerede vi Rosenvold slot og gods.

Rosenvold er en herregård, der ligger på nordsiden af Vejle Fjord. Det berettes, at det nuværende Rosenvold ligger på en ældre bygnings plads kaldt Staksevold, der skal være opført, efter at en tidligere borg af samme navn var blevet ødelagt.

Herfra gik det stejlt opad og vi var flere der måtte trække op, en strækning på 500 meter. Da vi nærmede os Barrit tog Kristian den II sin egen vej, det kom for øre, at han havde en søster der boede i Barrit.

Vi andre passerede lidt syd om byen og fulgte nogle mindre veje ind til Juelsminde.

Videre mod nord til Hosby med stop ved Palsgård Gods.

Da vi havde passeret byskiltet i Snaptun, ringede Kristian den II og meddelte at han var på havnen i Snaptun.

Herfra skulle vi med en lille færge til Hjarnø, her havde vi en halv time inden vi skulle med en mindre båd (cykelfærge) til Alrø. Ud over os var der to piger der skulle med.

Efter ca. 20 min. sejlads var vi ved Alrø, for enden af en meget lang anløbsbro.

Niels Sygehus var ankommet med frokosten så Karlene kunne få fyldt vommen.

Skift fra færge til båd til Hjarnø

Hjarnø med 117 indbyggere er en moræneø som ligger i mundingen af Horsens Fjord, med et areal på kun 3,2 km². Øen er overvejende flad og det højeste punkt er 7 meter. Navnet Hjarnø stammer formodentlig af det oldnordiske "Hjarni", der betyder terrænforhøjning. Der er bilfærgeforbindelse mellem Hjarnø og Snaptun.

Alrø er en ø i Horsens Fjord, den er 7 km lang og 5 km bred og højeste punkt er 15 m over havets overflade. Øen, der udgør et selvstændigt sogn, Alrø Sogn, Hads Herred, har 161 indbyggere. Øen og dermed sognet var en selvstændig sognekommune indtil kommunalreformen i 1970. Sognet er nu en del af Odder Kommune.

Her opdagede jeg at her hang en dametaske på det offentlige toilet, det orienterede jeg vores politimand om, han kunne konstatere at der var mobiltelefon og pung med forskellige kort. Vi tænkte at det måske var en af de piger der var med cykelfærgen, men kunne på kørekortets billede se, at det var det ikke, kunne se at hun var født i Venezuela.

Medens vi spiste, holdt vi øje med toilettet. På et tidspunkt kom der en dame ud med tasken og Palle Lænkefører råbte ”Er det din taske” det bekræftede hun og sagde ”jeg er glad for vi er i Danmark”, hvortil Palle svarede og ikke i Venezuela og nævnte også hendes navn ”Nå du har nok kigget i min taske”. Hun var lettet over at få den igen og glad for vi havde holdt øje med om andre var kommet ud med den.

Vi fortsatte hen over Alrø gennem Gylling og videre til Hou, Hvor Palle sagde han godt ville give en is, jeg ved ikke hvad der skete, men en is fik vi, men på egen regning.

Inden vi forlod Hou, blev der bestilt fish and chips til afhentning senere.

Vejen fra havnen i Hou og ud til campingpladsen var langs kysten, havde turlederen besluttet, igennem løst sand og græs, hvor vi måtte trække jernhesten flere gange. Kristian den II fandt sin egen vej derud og slap for terræn kørsel.

Kl. 16 nåede vi frem til hytterne, flere tog en dukkert i Kattegat med udsigt til Samsø, Tunø og Æbelø, som vi var på i 2025.

Vi fik besøg af Steen Kassemager der medbragte en køletaske med kolde drikke, han blev og spiste sammen med os, vi var lidt skuffet over, at han ikke havde sin Huldre med, hun var med da de besøgte os i Bogense i 2025.

Vi kan sidde og nyde solen er på vej ned medens den tørrer vores håndklæder og badetøj. Igen gik vi til køjs før kl. 22.

3. ETAPE, den 26. august

I dag var der blødkogte æg til alle, jeg kogte 10 æg og spiste selv to hver dag, men det var der vist ikke nogen der opdagede.

Inden afgang skulle hytterne gøres rene og kl. 09.15 kunne vi sætte os i sadlerne og drage mod vest. Der var fart på fra start af op mod Odder, god asfalt og god plads på cykelstien. Mellem cykelstien og vejbanen var der var det plastic pæle med kilometer afmærkning, flere af dem stod lidt skråt hældende ind mod cykelstien.

Ib Vasa forsøgte at nedlægge en, eller var det den der forsøgte at nedlægge Ib, men ingen af delene lykkedes.

Vi kørte gennem Odder, der var god medvind og vi suste afsted mod Torrild. Her gjorde vi et stop, Per Allan Runemester ville fortælle om et par vindmøller, han havde været med i projektet for flere år siden, men de stod der stadig.

Medvind og nedad mod Skanderborg Sø, en kort drikke pause lige inden vi nåede Golfbanen, har havde vi forventet at møde Niels Sygehus, men han holdt ved golfbanen, som vi passerede lige efter.

Når man har kørt meget nedad, skal man på et tidspunkt opad igen og det var der vi var nået til nu, en frokost ventede på Ejer Bavnehøj.

Videre op til Tebstrup under motorvejen og gennem Ris, det var en jævn stigning, vi kunne derfor klare det uden at stå af.

Niels Sygehus var nået frem til Ejer Bavnehøj. Vi tog de 64 trappetrin op til toppen af tårnet, herfra havde vi en fantastisk udsigt ud over et stort område med angivelser af retning til forskellige byer, bakker og Samsø.

Nu var der tid til at indtage frokosten som kun blev afbrudt af en smuk dame der spurgte om der var en der kunne tage et billede af dem med tårnet som baggrund, da Kurt Skolemester sad yderst på bænken, sprang han straks op for at fotografere de to damer, men til hans store ærgrelse dukkede der en mand op imellem dem, han skulle også med på billedet, de satte sig i bilen og kørte.

Nu kunne vi spise færdig i uden afbrydelser. Inden afgang skulle vandflasker fyldes op. Ja – vi drak andet end øl og vin.

Ejer Bavnehøj er Danmarks tredjehøjeste ikke-menneskeskabte punkt med sine 170,35 meter over havoverfladen. Ejer Bavnehøj ligger i Ejer Bjerge i den sydlige del af Skanderborg Kommune mellem landsbyerne Riis og Ejer. 

På toppen af Ejer Bavnehøj og Møllehøj kan du nyde den storslåede udsigt – i godt vejr kan du se helt til Samsø og Lillebæltsbroen! Snup en vandretur igennem det varierede terræn mod vest – ’Sporet ved Ejer’ er 1,5 km langt og byder på en anderledes udsigt, som man ikke kan se fra Ejer Bavnehøj grundet bevoksningen.

Yding Skovhøj er et af Danmarks højeste punkter beliggende sydvest for Skanderborg, syd for Mossø. Højen er 172,54 m.o.h., hvis man medregner en bronzealderhøj bygget på toppen af bakken.

Frokost ved Ejer Baunehøj

Vi kørte nu vest på til Yding Skovhøj, hvor vi gjorde stop, for også herfra at nyde udsigten ud over området, so vi skulle køre igennem om lidt. Vi gik en tur på stien i det lille skovstykke der er i forbindelse med højen.

Nu gik det ned ad bakke med over 50 km. i timen, men der skulle også bremses ned ved nogle skarpe sving inden vi nåede frem til Yding. Videre mod Vestbirk på vejen krydsede vi den gamle jernbane mellem Silkeborg og Horsens, den skulle vi nu følge.

Palle Lænkefører på sin strømhest og Ib Vasa på sin racer var sust forbi stien, de måtte finde vejen over Vestbirk til den genfundne bro, hvor de var nået frem til da vi kom. Her var der dejlig stille kun en enkelt turist ud over os, man kun nyde rislen fra vandløbet under broen.

Broen blev bygget i 1899 og var dengang den højeste bro i norden. 15 meter over Gudenåen. I 1929 var broen forældet i forhold til standard sporvidden for tog. Da konstruktionen var lavet til 1 meter sporvidde var det for omfattende at ændre hele broens opbygning og da stål prisen på daværende tidspunkt var lav, kunne det ikke betale sig at hugge broen op og sælge den som skrot, i stedet dækkede man det hele til med sand og lavede to rør som Gudenåen kunne løbe igennem. I stedet for en bro var der nu en dæmning, med en bro skjult inden i, og ovenpå blev der etableret cykel og gå sti (hvilket er den vi cykler på i dag)

Som en del af et EU-direktiv, skulle Gudenåen tilbage til sin oprindelige form, derfor måtte der åbnes yderligere op for vandgennemstrømningen ved den tidligere bro.

Planen blev derfor at grave broen fri, og fjerne den. Det viste sig, at sandet den var pakket ind i havde været så skånsom mod broen, at det faktisk kunne betale sig at renovere broen og lade Gudenåen flyde som tidligere, under broen.

Samtidig med at åen kunne genetableres, kunne der skabes et skønt område der kunne blive et lokalt udflugtsmål. Ingen havde dog forudset at det ville blive så stort et udflugtsmål. I 2020 var der mere end 160,000 på besøg på broen i følge kommunens tæller. Den 13. december 2014 blev broen indviet og officielt åben, og navngivet “Den Genfundne Bro”.

Efter fotoseancen og et kortere ophold var vi klar til at fortsætte til Gudenå camping, hvor vi var fremme kl. 15.

Efter vi havde redt senge og pakket ud, kunne jeg ikke finde min telefon, men efter en ring fra Ib Vasa gav den sig til kende i hytten. Vi tog en dukkert i det kolde Gudenå vand.

Her kan man leje kanoer, der blev også nævnt, at vi måske skulle tage en kanofærd i stedet for cykelfærd

Medens jeg skrev referat fra dagen, var der 6 Karle som dystede i minigolf, vinder blev Ib Vasa med 33 slag efterfulgt af Kristan den II med 39 slag og Per Allan Runemester med 42 slag.

Kl. 18.30 satte vi os til bords i restauranten, her var rigtig mange til spisning på en almindelig onsdag aften. Alle fik winersnitzel, et godt måltid der gjorde alle Karlene mætte og de kunne nu lægge sig i sengehalmen med fyldte maver.

4. ETAPE, den 27. august

I dag havde vi god tid, næste mål var Bryrup Camping, en strækning på 19 km.

Palle Lænkefører kørte i bilen til Brædstrup for at hente morgenbrød, det fortrød han ikke, da han havde mødt den skønneste bagerjomfru.

Kl. 08.30 var æggene kogt og vi kunne sætte os til langbordet og indtage vores morgenæde i fællesrummet.

Derefter blev der fejet i hytterne, sengetøj og kassen med service blev afleveret i receptionen.

Inden vi skulle videre blev der taget et fælles foto af vores hoffotograf, der havde fjernbetjening med til at udløse kameret.

Kl. 09.45 blev der fløjtet til afgang i retning mod Brædstrup et par km. uden for byen kom vi igen ind på den gamle jernbane mellem Horsens og Silkeborg. I den lille landsby Vinding holdt vi en pause. Stien fortsatete til Bryrup, hvor vi lige var omkring søbadet, hvor turlederen lige tog en tur rundt på broen med cyklen.

Allerede lidt før kl. 11 var vi ved campingpladsen, men hytterne var ikke klar endnu.

Vi købte kaffe i caffeen/baren, hvor der blev åbnet for vores skyld. Det var campingchefen selv der stod for udskænkning.

Kl. 12 var hytterne klar og vi fik nøglerne. Der blev gjort klar til frokost mellem de to hytter, Kristian den II grillede de pølser der blev købt den første dag, de havde været i køleskab om natten og i køletaske under transport mellem overnatningsstederne og de kunne spises.

Efter en kop kaffe og palaver, var vi klar til at cykle en tur til Vrads, her var det meningen vi skulle have kørt med veteranbanen, men den kørte desværre ikke om torsdagen.

Veteranbanen Bryrup-Vrads drives af en kreds af entusiaster, som forsøger at bevare det gamle jernbanemateriel, bygninger, anlæg, og at opretholde veteranbanedrift på strækningen Bryrup – Vrads.

Toget kører på en ca. 5 km lang strækning af den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som blev lukket i 1968. Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station. En meget smuk tur, som med rette kaldes “Danmarks Smukkeste Jernbane”

Vrads Station drives som restaurant og traktørsted. Vrads Station er altid åben, når der køres tog efter den.

Vi måtte derfor bestige jernhestene for at komme en tur til Vrads gennem skoven ad en grusvej og op ad bakke. Vi holdt pause ved købmnanden i Vrads og Kurt Skolemester gav is til alle cykel Karlene og Niels Sygehus købte Hancock øl til sin svigersøn, de er nok blevet overrakt nu og måske også drukket.

Fra Vrads var det ned ad bakke til stationen for veteranbanen, hvor vi lige fik lov til at stoppe for at se stationen og de togvogne der holdt der. Kedeligt de havde lukket, ellers kun vi have fået serveret kaffe og kage i togvognen.

Herfra var det igen genem skoven ad smalle stier, man kan godt se at det er en verdensmester i MTBO der er turleder med de ruter der nogen gange bliver valgt.

Vi passerede en stævneplads til påskeløbet 2026, der hang en postskærm, måske er den glemt eller også er det til et andet løb. Vi kom derefter forbi en højskole og tilbage til campingpladsen efter 12 km.

Nogen gjorde klar til revance i minigolf, vi var andre der gik i poolen. kl. 18 kom Niels Sygehus datter Lone og hans barnebarn fra Engesvang med mexikansk mad til os, der var alt hvad vi kunne ønske os, men man skulle lige være forsigtig og ikke tage for meget af de stærke sovse. De blev og spiste sammen med os og fik resterne med hjem.

Efter spisningen skulle minigolfen afgøres, men på et tidspunkt blev der vist for mørk. Hvem der vandt var der lidt diskusion om mellem Kurt Skolemester og Niels

Sygehus, men en af dem var vinder så vidt jeg forstod.

Mexikansk middag i Bryrup

5. ETAPE, den 28. august

Efter Morgenmad var der afgang fra Bryrup Camping kl. 09.10, det første stykke var gennem skoven på noget af ruten, som vi kørte på turen til Vrads i går, men heldigvis ikke så langt inden vi kom ud til asfaltvejen mellem Bryrup og Vrads. Men nu var det meget op ad bakke indtil vi kom til Vrads for anden gang på turen, denne gang havde købmanden ikke åben endnu. Vi fortsatte ad rute 3 hærvejsruten mod syd gjorde et kort ophold ved Torup Sø med flot udsigt. Videre ad Hærvejsruten gennem Palsgård Skov, passerede under A 13 ved Nørhoved lidt nord for Nørre Snede, her begyndte det at dryppe fra oven.

Palle Lænkefører havde proklameret, at han ville give is ved brugsen, om han havde undersøgt priserne forvejen ved jeg ikke, men der var rabat, så han slap billigt.

Nu var valget skulle man tage regntøj på eller ikke. Lidt uden for Nørre Snede drejede vi ind i skoven, verdensmesteren syntes vi skulle køre på vandreruten i stedet for cykelruten, men det er ikke det bedste underlag at køre på. Vi var tre Karle der hurtig fandt ud til cykelruten igen og mødte de andre der hvor de kom ud fra vandre ruten lidt længere mod syd. Nu var der et langt stykke med grusvej næsten helt ned til Øster Nykirke.

Øster Nykirke eller Sct. Peders Kirke er Danmarks højest beliggende kirke, 130 meter over havet. Kirken er bygget i 1150-1200 som valfartskirke til Sct. Peders Helligkilde, hvis vand mentes at have en helbredende kraft. Øster Nykirkes stilretningen er romansk. Tårnet er bygget til i sengotikken og var oprindeligt 12 meter højere end i dag. Et tympanon (gavlfelt) er kirkens fornemste klenodie. Altertavle og prædikestol er fra 1632 og rigt udsmykket med scener og figurer fra Bibelen. Sagnet fortæller, at de er skåret af en blind billedskærer fra Vonge. Kirkeklokken er fra 1438. Kilden kan man se lige øst for kirken som en lille brønd omgivet af en kopi af en middelalderlig brøndkumme. En gammel vejsten står ved en skillevej lidt syd for kirken. Med årstallet 1856 og stednavnene Colding og Vester Mølle fortæller stenen om Hærvejens betydning op i midten af 1800-tallet.

Lige da vi var ankommet trillede rustvognen ind, der skulle være bisættelse kl. 13. Vi fik hurtig indtaget vores frokost, da der kun var en skive rugbrød til hver. Der kom flere og flere biler og gæster der skulle i kirken, så vi fik hurtig, pakket sammen og kom videre uden at have set kirken inde fra. Nu kom der lidt mere vædde fra oven, så det var tid til regntøj, som vi senere måtte aflægge igen, det bliver hurtig for varm når regnen stopper.

I Kollemorten drejede vi igen ind på vandrestien, som vi fulgte indtil vi havde passeret motorvejen mellem Vejle og Herning. Her tog vi en afstikker forbi der hvor Hedengangne Gammelkarl Kartoffel Niels engang havde boet, derefter kørte vi til Hvejsel Kirke og besøgte hans gravsted.

Da vi nåede Jelling, skulle vi lige forbi kirken, men her var der begravelse, så vi måtte nøjes med at betragte de to runesten. Ib Vasa stod for rundvisning i den gamle by.