1910: en række borgere med J. Kyed i spidsen ønskede at skabe et fynsk samlingspunkt og der blev plantet mængde forskellige danske træer og buske.

Under besættelsen blev der afholdt grundlovsfest på Frøbjerg, hvor intet mindre end 12.000 gæster ankom på cykel.

I 1947 blev hele området fredet og i 1969 overtog Skov- og naturstyrelsen arealet.

Frøbjerg festspil spiller for første gang friluftsteater på festpladsen i 1984 og Amfiscenen blev indviet i 2009. Hvert år spiller Frøbjerg Festspil friluftsteater på festpladsen siden første forestilling i 1984, har festspillene hvert år trukket op mod 25.000 glade fynboer ud i naturen for at opleve friluftsteater.

Efter at have travet området med de mange mindesten igennem og besteget begge Bavnehøje var det tid til at komme videre mod Aarup. Vi suste ned ad bakken og inden længe var vi REMA i Aarup, hvor der blev handlet ind til frokost, som blev indtaget på torvet i Aarup.

Her var der en lokal Huldre der var interesseret i at vide hvor vi kom fra og hvor turen gik hen, men så fik hun øje på Per Allan Runemester og gensynsglæden var stor fra dem begge, nu havde hun ikke lyst til at tale med vi andre mere.

Frokosten blev anrettet som buffet, da der ikke var borde med bænke.

Videre nord på passerede vi igen motorvejen og den gamle hovedvej også udgravningen til den nye jernbane kom vi hen over. Vi var blevet stillet i udsigt at terrænet ville flade ud, men der var stadig bakker der skulle passeres.

Vi gjorde stop ved Paddesø Kirke, en såkaldt korskirke.

Nu begyndte terrænet at flade ud, som vi nærmede os Bogense.

Lidt før Bogense skulle vi passere en bom for at komme ind på cykelstien, men pludselig lå der en Gammelkarl og spærrede for os, medens han lå  og krammede sin elektriske jernhest.

Vi flyttede ind i to udmærkede hytter, i år er hytterne blevet opgraderet med eget bad og toilet, det er jo en stor ting for Gammelkarle.

Bogense

Første gang, byens navn forekommer, er 1288, da kong Erik Menved stadfæstede dens privilegier. Der har sikkert i middelalderen været en  Sankt Jørgensgård for spedalske; i alt fald nævnes i 1517 et Sankt Jørgens Kapel, ved hvilket borgmesteren og en borger, Claus Eriksen, fik kongelig tilladelse til at bygge en vandmølle (navnet var formentlig endnu bevaret i den nu nedlagte Kappelsmølle på Bogense Mark); ligeledes har der sikkert været et Vor Frue Gilde. Byen har vistnok i slutningen af middelalderen og begyndelsen af den nyere tid været forholdsvis anselig ved siden af Fyns andre mindre købstæder.

Flere Karle cyklede til stranden for at bade, men ikke den bedste strand, meget lavvandet, man skal halvvejs til Samsø for at komme i vand til brystet.

Et par Karle gik til receptionen for at høre om de havde en grill vi kunne bruge, jo de havde da gasgrill vi gerne måtte bruge. Så kunne der handles ind til grillmad, vi gik op til pladsen hvor var borde, bænke og grill, alt var sat op til det helt store.

Nu manglede vi bare at tænde grillen, men det var ikke så let, for der var ingen gas og receptionen lukkede kl. 18, det var heller ikke muligt at komme i kontakt med nogen på telefonen. Hvorfor havde de ikke gjort opmærksom på, at vi selv skulle have gas med, eller kunne leje en flaske.

Plan B blev, at der blev hentet pander i hytterne og så gik vi i gang med at stege kødet i fælleskøkkenet og varme flutes i ovnen. På den måde blev det alligevel et vellykket måltid og en hyggelig aften, hvor der kom en flink dame og gav os en pose mini tomater, hjemme fra hendes drivhus og de smagte virkelig godt.

Niels Sygehus bekendtgjorde, at han ikke kunne cykle med i morgen, da han ikke var i stand til at side på sadlen, det var første gang det var sket for den rutinerede Cykelkarl. Det havde været en varm dag og det var stadig for varmt til dyner og derfor kunne vi nøjes med dynebetrækket over os.

I morgen venter kongeetapen.

”Grillmad” i Bogense

Solen gik ned over Bogense, og luften fik den særlige ro, der kendetegner aftener tæt ved havet. En sagte latter lød fra pladsen, hvor duften af stegt kød og nybagte flutes langsomt fortonede sig. Cyklerne stod stablet op ad hegnet, nogle stadig dækket af støvet fra dagens strækning.

Aftenen bød på snak om næste dags rute; nogle havde hørt rygter om den legendariske kongeetape og begyndte allerede at forberede sig mentalt på både bakker og kilometertælleren, der støt ville stige. Der blev delt gode råd om at smøre kæden og tjekke dæktrykket – små ritualer, der hørte sig til, når man skulle tilbagelægge endnu en lang distance.

Inden natten faldt på, blev der diskuteret strategier for at undgå solens brændende stråler, måske med tidlig afgang og flere pauser undervejs. Nogle modige foreslog endda et morgenbad, trods det lave vand, bare for at få blodet i gang.

Med lune dynebetræk og trætte ben gled selskabet til ro, mens tankerne kredsede om Odense Fjord og de 72 kilometer, der ventede dem i horisonten.

Torsdag den 14. august 2025 - Odense Fjord

Dag 4 – 72 km

Endnu en dag med dejlige blødkogte æg til morgenmad og frisk morgenbrød leveret af turlederen. Kl. 09.15 var alle mand i sadlen undtagen Niel Sygehus der blev hjemme og kunne rydde op i hytterne og gå rundt og opleve Bogense.

Vi fandt hurtig ind på rute 35, som førte os af smalle stier forbi golfbanen og frem til Godset Gyldensten, hvor vi havde foto stop.

Gyldensteens ejerforhold kan spores tilbage til 1409, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Niels Thomesen.

Gården bar navnet Enggaard indtil 1720, hvor daværende ejer Jean Henri Hugutean d'Odyck Gyldensteen gav den sit nuværende navn.

Gyldensteens hovedbygning er i dag et firefløjet anlæg med en hovedfløj i to etager og sidefløje i én etage.

Hovedfløjen blev opført i 1640 af daværende ejer Gregers Krabbe som et toetagers hus i renæssancestil.

Inden længe passerede vi Sandager gård og kort efter gjorde vi stop ved Ejlby kirke. I dag var det nødvendig at stoppe ved alle væskeposter, da to Karle havde glemt deres drikkedunk på campingpladsen, men vi havde efterladt Niels Sygehus til at passe på dem. Videre igennem Rostrup og Skamby til Glavendruplund, med Glavendrup stenen, det rene guf for en Runemester.

Vi var der også på Cykelfærd i 2010, men et par Karle er blevet så gamle, at de næsten ikke kan huske at de har været her før.

Glavendrupstenen er en runesten rejst i 900-tallets første halvdel. Den blev fundet i tilknytning til en ca. 60 m lang skibssætning. Monumentet står i dag opsat i en mindelund etableret ved fundstedet ca. 12 km nordvest for Odense på Nordfyn. Glavendrupstenen er den runesten i Danmark, som har den længste indskrift (210 runer).

Sten og monument er rejst af Ragnhild og hendes sønner efter deres afdøde mand og far, Alle Sølve (Alle 'den blege'), der benævnes som både "gode" og "thegn" i "hirden". Runerne er ristet af Sote efter Alle, der var hans "drot". Runerne er viet til guden Thor, og indskriften afsluttes med en forbandelsesformel der indeholder en trussel om at den der volder skade mod stenen, vil blive til en "ræte". Betydningen af dette ord er uvis, men måske er der tale om samme ord som dialektordet ræde, et skældsord, der betyder '(fugle)skræmsel.

Stedet byder på mange sten der er rejst ved forskellige lejligheder.

Glavendrup Stenen

Hofmansgave

Herregården Hofmansgave er oprindeligt opført i 1588, men første gang der blev omtalt en herregård i området var i 1483, da den hed Knyle. Adelsmanden Frederik Quitzow fra Sandagergård ved Bogense købte Knyle og nedlagde den oprindelige bygning og flyttede 300 meter væk til en ny bygning, han lod bygge og kaldte Quitzowsholm. Han købte også herregården Hasmark, og lige siden har meget af Hasmark-området hørt under herregården. Gården havde en del ejere i 1600- og 1700-tallet, bl.a. Jørgen Rosenkrantz, som etablerede et teglværk og solgte teglsten til københavnerne i begyndelsen af 1700-tallet.

Hofmansgave ligger på en tidligere ø ved Odense Fjord omgivet af enge og lavtliggende marker. Øen blev landfast med Fyn i 1756.

Det var med i planen, at turen skulle gå ud omkring Enebærodde, så ville turen komme op på 90 km. men det blev lige overkanten, vi skulle være tilbage på campingpladsen inden gæsterne kom.

Vi vendte snuden hjemad nu stik vest, fandt ind på rute 31 kom gennem Vellinge, kom ud på hovedvejen mellem Bogense og Otterup lidt vest for Uggerslev.

Ruten fulgte denne trafikerede vej ca. 4 km. inden vi igen kom væk fra vejen. Vi passerede igen Sandager gods.

Palaver på Bogense camping

Vi var tilbage ved campingpladsen tidsnok til at nogle kunne nå i bad inden gæsterne kom. Niels sygehus havde brugt dagen til at se på byen, samt at rydde op i hytten.

Omkring kl. 17 fik vi besøg af Steen Kassemager med Huldre, medbringende en stor køletaske med masser af væske af forskellige slags, den var noget lettere, da den skulle fragtes tilbage til den osende kære. Samtidig med væske indtagelse blev der afholdt palaver, indimellem var der nogen der sneg sig ind under bruseren, så de kunne blive klar til aftenæde ude i byen, hvor vores gæster valgte at spise med.

Det blev på Fiskerhuset nede ved havnen, hvor vi havde bestilt bord, det er godt nok et populært sted, der var rigtig mange mennesker, så mange at vi ikke kunne side udenfor. De fleste Karle valgte et stjerneskud, medens nogle valgte den store tag selv fiske buffet med det store udvalg, godt mætte blev vi alle.

Vi tog afsked med vores gæster, som skulle hjem til Jelling, medens vi bevægede os hjem mod campingpladsen. Vi kom forbi et sted med masser af bronzefigur lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt.

Fredag den 15. august 2025 - Æbleø

Dag 4 - 28 km på cykel og 14 km til fods

 Afgang fra campingpladsen 08.15, 7 Karle på jernhest og to Karle i en osende kærre.

Efter godt 12 km. nåede vi frem til vadestedet på Lindøhoved, der blev klædt om til badesko eller bare fødder. Der var ebbe kl. 11 og det anbefales at gå tre timer før og efter ebbe. Snart var alle Karlene spredt ud over det store hav mellem Fyn og Æbelø, 1.5 km. gennem ca. 30 cm. vanddybde.

Turlederen Jens Peter Mangekort

Æbelø, Æbelø Holm, Dræet og havområdet omkring blev fredet i 1998 for at beskytte og genopbygge de naturhistoriske og landskabelige værdier.

Da vi kom Æbelø Holm, blev der klædt om til andet fodtøj. Efter Æbelø Holm skulle vi hen over Brådet en lang smal tange med sten og sand, næste gang jeg skal til Æbelø, tager jeg rygsæk med vandrestøvler i, det er det bedste fodtøj til den tur.

Efter4 km. nåede vi frem til Æbelø, vi tog turen venstre om, kom til resterne af et udskibningssted fra 1930`erne, til transport af sten og grus fra strandvoldene til bygning af den gamle Lillebæltsbro.

Vi gik videre til øens havn fra 1930`erne til 1960`erne, hvor der boede mange mennesker på øen, som siden 1995 har været ejet af Aage V. Jensens Fonde. Herfra gik vi ind tværs over øen.

En del af skoven blev fredet i 1924. Døde, væltede træer får lov at ligge.

Et stort vildæbletræ (skovabild) som sammen med andre skovabild har givet øen sit navn. Valdemar II`s Jordeborg fra 1200-tallet kaldes øen Æblæø, senere Abløe og Ebleøe.

Udskibningssted for sand til den gamle Lillebæltsbro

Ved Østerhoved er der en geologisk berømt klint med en flot foldning af Æbelø-lerets mørke og lyse lag.

De ældste dele af Æbeløgård er bygget i 1680, der er ikke adgang til gården, det er privat område.

Øens fyr blev bygget i 1883 i bornholmsk granit og er 18 meter høj.

Vores debutant havde været der ovre et par måneder før, så han er en af de få der har været på Æbelø to gange samme år.

Op til anden verdenskrig boede der 50 mennesker på Æbelø og øen havde sin egen skole. I 1960`erne rejste mange fra øen. Efterhånden blev de fleste bygninger fjernet.

På tangen Brådet mellem Æbelø Holm og Æbelø

Vi kom retur lige så spredte, som da vi gik derud. Med alle tilbage på Lindøhoved var der efter omklædning tid til frokost, inden vi skulle retur til Bogense.

På vejen tilbage, var vi inde og hilse på Manneken Pis, som kom til Bogense i 1934.

De to Karle i den Osende Kærre var nået retur til campingpladsen, men der gik ikke så lang tid inden de drog mod vest og syd.

Palle Lænkefører tilbød at give en is, hvis en ville hente 7 is. Nu var det også blevet billigere efter at to Karle havde forladt os. Der blev hurtig fremskaffet en stor is til alle. Det fik Kurt Skolemester på banen, han tilbød at give is på sidste etape i morgen, hvis turlederen kun finde en is på vej til Strib.

På cykelfærden plejer vi altid at spise pizza en af dagene og det var sidste chance i dag. Vi gik den korte vej til et pizzeria og fik serveret nogle gode pizzaer og dertil et par fadøl.

Efter to Karle var draget hjem til deres Huldre, var der masser af plads i hytterne, men færre til rengøringen i morgen.

Lørdag den 16. august 2025, Bogense - Strib

Dag 6 - 32 km

Her skulle vi bare gøre rent og aflevere nøgler, der kom ikke en for at kontrollere rengøring som i Assens, de havde tillid til, at vi nok ville aflevere dem i god stand.

I dag skulle vi finde ind på rute 30 og følge kysten det meste af vejen.

Vi holdt pause ved Varbjerg Strand for at indtage de sidste rester fra væskedepotet.

Vi skulle gerne nå op på 31 km. for at det samlede antal km. kunne nå op på 300 og turlederen valgte ruten derefter.

Inden længe nåede vi til en Campingplads ved Båring Vig og klokken var blevet så mange, at kioskerne havde åbnet. Her fik Kurt Skolemester indløst de lovede i., NEJ! Vi havde ikke glemt det. Klokken lidt over 12 nåede vi frem til turlederens Våning i Strib og hans Huldre var klar med en overdådig frokost og der var ikke meget rift om de våde varer, mange skulle jo styre deres Osende Kærre hjem. Per Allan Runemester manglede stadig nogle km. på cykel hjem til Fredericia, hans tur blev ca. 50 km. længere end vi andres.

Turen vil blive husket for: God information inden start - godt vejr på hele turen - et hyggeligt besøg hos fynboernes Talsmand - første gang hvor nogen kørte på elektriske jernheste – at der var bad og toilet i hytterne - høj deltager antal og turen til Æbelø.

Birger Pedal

Supplerende billeder:

https://photos.app.goo.gl/16mX3MAPwRhgbacw9